Nielsen, M., Nielsen, O.-K., Plejdrup, M. & Hjelgaard, K., 2009: Danish Emission Inventories for Stationary Combustion Plants. Inventories until year 2007. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 216 pp. – NERI Technical Report no. 744.
Opgørelser over de samlede danske luftemissioner rapporteres årligt til Klimakonventionen (United Nation Framework Convention on Climate Change, UNFCCC) og Kyotoprotokollen og til UNECE (United Nations Economic Commission for Europe) Konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (UNECE Convention on Long-Range Transboundary Air Pollution der forkortes LRTAP Convention). Endvidere rapporteres drivhusgasemissionen til EU, fordi EU – såvel som de enkelte medlemslande – har ratificeret klimakonventionen. Der udarbejdes også opgørelser til rapportering til Europa-Kommissionens NEC (National Emissions Ceiling) direktiv. De danske emissioner opgøres og rapporteres af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet. Emissionsopgørelserne omfatter følgende stoffer af relevans for stationær forbrænding: CO2, CH4, N2O, SO2, NOx, NMVOC, CO, partikler, tungmetaller, dioxin, PAH og HCB. Foruden de årlige opgørelser over samlede nationale emissioner rapporteres også sektoropdelt emission. Hvert femte år rapporteres endvidere en geografisk fordeling af emissionerne, fremskrivning af emissionerne samt de aktivitetsdata – fx brændselsforbrug – der ligger til grund for opgørelserne.
Emissionsopgørelserne for stationære forbrændingsanlæg (ikke mobile kilder) er baseret på den danske energistatistik og på et sæt af emissionsfaktorer for forskellige sektorer, teknologier og brændsler. Anlægsspecifikke emissionsdata for store anlæg, som fx kraftværker, indarbejdes i opgørelserne. Denne rapport giver detaljeret baggrundsinformation om den anvendte metode samt referencer for de data der ligger til grund for opgørelsen – energistatistikken og emissionsfaktorerne.
Emissionsfaktorerne stammer enten fra danske referencer eller fra internationale guidebøger (EEA 2007 og IPCC 1997) udarbejdet til brug for denne type emissionsopgørelser. De danske referencer omfatter miljølovgivning, danske rapporter samt middelværdier baseret på anlægsspecifikke emissionsdata fra et betydeligt antal større værker. Anlægsspecifikke emissionsfaktorer oplyses af anlægsejere, bl.a. i grønne regnskaber og i CO2-kvoteindberetninger.
I emissionsopgørelsen for 2007 er 71 stationære forbrændingsanlæg defineret som punktkilder. Punktkilderne omfatter: kraftværker, decentrale kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, industrielle forbrændingsanlæg samt raffinaderier. Brændselsforbruget for disse anlæg svarer til 60 % af det samlede brændselsforbrug for alle stationære forbrændingsanlæg.
Variationen i årlig import/eksport af el medvirker til at brændselsforbruget til stationære forbrændingsanlæg varierer. I 2007 var brændselsforbruget 12 % højere end i 1990, mens forbruget af fossile brændsler var 2 % lavere. Forbruget af kul er faldet, mens forbruget af naturgas og af biobrændsler er steget.
For følgende stoffer udgør emissionen fra stationær forbrænding over 50 % af den nationale emission: SO2, CO2, tungmetaller (dog ikke Cu), partikler, dioxin, HCB og PAH. Endvidere udgør emissionen over 10 % for NOx, CO, NMVOC og Cu. Stationær forbrænding bidrager med mindre end 10 % af den nationale emission af CH4 og N2O.
Indenfor stationær forbrænding er kraftværker og decentrale kraftvarmeværker den betydeligste emissionskilde for CO2, N2O, SO2, NOx og tungmetaller.
Gasmotorer installeret på decentrale kraftvarmeværker er sammen med forbrænding af biomasse i forbindelse med beboelse de største emissionskilder for CH4.
Emissioner fra kedler, brændeovne mv. i forbindelse med beboelse er den betydeligste emissionskilde for CO, NMVOC, partikler, dioxin og PAH. Det er især forbrænding af træ, som bidrager til disse emissioner.
I rapporten vises tidsserier for emissioner fra stationær forbrænding.
Udviklingen i drivhusgasemissionen følger udviklingen i CO2-emis-sionen ganske tæt. Både CO2-emissionen og den samlede drivhusgasemission fra stationær forbrænding er lavere i 2007 end i 1990 – CO2 er 10 % lavere og drivhusgasemissionen er 9 % lavere. Emissionerne fluktuerer dog betydeligt pga. variationerne i import/eksport af el samt varierende udetemperatur.
CH4-emissionen fra stationær forbrænding er steget med en faktor 3,6 siden 1990. Denne stigning skyldes primært, at der i 1990’erne blev installeret et betydeligt antal gasmotorer på decentrale kraftvarmeværker. De senere år er emissionen dog faldet lidt. Dette skyldes de ændrede afregningsregler iht. det frie elmarked. Emissionen fra beboelse er steget væsentligt de senere år pga. den øgede forbrænding af træ i brændeovne mv.
Emissionen af N2O var 16 % højere i 2007 end i 1990. Emissionen af N2O flukturerer som følge af variationerne i import/eksport af el.
SO2-emissionen fra stationær forbrænding er faldet med 95 % siden 1980 og 87 % siden 1990. Den store reduktion skyldes primært, at emissionen fra el- og fjernvarmeproducerende anlæg er faldet, som følge af installering af afsvovlningsanlæg samt brug af brændsler med lavere svovlindhold.
NOx-emissionen fra stationær forbrænding er faldet med 58 % siden 1985 og 46 % siden 1990. Reduktionen skyldes primært, at emissionen fra el- og fjernvarmeproducerende anlæg er faldet som følge af, at der benyttes lav-NOx-brændere på flere anlæg og at der er idriftsat NOx-røggasrensning på flere store kraftværker. NOx-emissionen flukturerer som følge af variationen i import/eksport af el.
Mængden af træ forbrændt i villakedler og brændeovne var i 2007 4,1 gange så højt som i 1990. Emissionen fra nyere brændeovne mv. er lavere end for de ældre idet forbrændingsteknologien er forbedret. Stigningen i emissioner er således lavere end stigningen i brændselsforbruget.
CO emissionen er steget 22 % siden 1990. Emissionen fra brændeovne er steget, men samtidig er emissionen fra halmfyrede gårdanlæg faldet.
Emissionen af NMVOC fra stationær forbrænding er øget med 104 % siden 1985 og 109 % siden 1990. Stigningen skyldes primært det øgede forbrug af træ i forbindelse med beboelse (brændeovne mv.) og idriftsættelsen af gasmotorer på decentrale kraftvarmeværker.
Emissionen af partikler er steget 68-71 % siden år 2000, igen på grund af den øgede brug af træ i brændeovne og små villakedler. Emissionen af de forskellige PAH’er er af samme grund steget 130-190 % siden 1990.
Emissionen af dioxin var 55 % lavere i 2007 end i 1990. Dette fald skyldes primært installering af dioxinrensningsanlæg på affaldsforbrændingsanlæg. Emissionen fra brændeovne er dog samtidig steget og dette har resulteret i en stigning i dioxinemissionen de senere år.
Tungmetalemissionerne er faldet betydeligt siden 1990. Emissionen af de enkelte tungmetaller er reduceret mellem 34 % og 82[1]%. Faldet skyldes den forbedrede røggasrensning på affaldsforbrændingsanlæg og på kraftværker.
Emissionen af drivhusgasser er bestemt med en usikkerhed på ±8,5 %. Drivhusgasemissionen er siden 1990 faldet 8,5 % ± 2,1 %-point.
[1] For Zn er der beregnet en stigning på 15% siden 1990. Dette kan dog meget vel være et resultat af utilstrækkelig opdatering af emissionsfaktoren for affaldsforbrænding.
Hele rapporten på engelsk i PDF-format (8.4 MB)
