Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udgav i 1994-2001 en serie hæfter om natur- og miljøforhold i Danmark kaldet Temarapporter.
Serien blev i 2002 afløst af en serie bøger: Miljøbiblioteket.
Download de enkelte hæfter herunder.
42. Stofomsætning i havbunden
Af Peter Bondo Christensen et al. 2002. 62 sider.
Rapporten beskriver hvordan bakterier omsætter organisk materiale i havbunden. Vi sætter fokus på bakteriernes rolle og diskuterer, hvordan forskellige bakteriegrupper lever og påvirker havmiljøet.
Side 1-19 i pdf format (2.245 kB)
Side 19-37 i pdf format (1.868 kB)
Side 37-67 i pdf format (1.967 kB)
De tre pdf filer linker alle til hinanden. Hvis du ønsker at arbejde med rapporten off-line skal du downloade alle relevante kapitler, ellers vil denne oversigt forsøge at etablere kontakt til internettet.
41. Sne, is og 35 graders kulde. Hvad er effekterne af klimaændringer i Nordøstgrønland?
Af Hans Meltofte (red.), 2002. 88 sider.
Hvordan vil der være i Nordøstgrønland om 50 år? Ligger isen stadig tæt langs kysten det meste af året? Er der stadig moskusokser og lemminger?
Pressemeddelelse |Hele rapporten i pdf format (2.819 kB).
40. Barrierer i landskabet - Betyder de noget for de vilde dyr?
Af Aksel Bo Madsen, Vibeke Simonsen, Cino Pertoldi & Volker Loeschcke, 2002. 56 sider.
Mennesket har igennem mange århundreder ændret det danske landskab. Dette fremstår i dag som et mosaikagtigt kulturlandskab bestående af mange forskellige fragmenter af oprindelig natur omgivet af opdyrket land. De mest synlige menneskeskabte barrierer i landskabet er veje og jernbaner, som kan være mere eller mindre effektive hindringer for spredning af plante- og dyrepopulationer. Andre barrierer, som vandløb og søer samt hav- og fjordområder, er i stor udstrækning skabt af naturen selv.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (3.683 kB).
39. Rådyret - fra fåtallig til almindelig
Af Carsten Riis Olesen, Tommy Asferg og Mads C. Forchhammer, 2002. 60 sider.
I starten af 1900-tallet var rådyret et sjældent syn, formentlig på grund af et hårdt jagttryk. I dag er jagten blevet mere bæredygtig og bestanden af rådyr er vokset. Siden 1941 er jagtudbyttet således 5-doblet, og danske jægere nedlægger nu over 100.000 rådyr om året. Rådyret er med andre ord blevet almindelig i landskabet, blandt andet som følge af ændringer i landbrugsdriften.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (2.547 kB).
38. Minedrift og miljø i Grønland
Af Poul Johansen, Gert Asmund, Christian M. Glahder, Peter Aastrup og Karsten Secher, 2001. 56 sider.
Rapporten beskriver hvordan miljøet bliver påvirket af minedrift og mineralefterforskning og hvordan disse aktiviteter kan foregå på en miljømæssig forsvarlig måde.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (2.933 kB).
37. Borte med blæsten? Modeller til vurdering af luftforurening
Af Jørgen Brandt, Ole Hertel og Jes Fenger, 2001. 56 sider.
Rapporten fortæller i pædagogisk form hvordan forskerne bruger modeller til at beskrive hvordan luftforurening spredes fra skorstene og udstødningsrør, omdannes i luften og til sidst afsættes til havs eller på landjorden. Modellerne har en lang række praktiske anvendelser lige fra den lokale 3-døgns udsigt for luftforurening til modeller for hele den nordlige halvkugle.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf formt (1.927 kB).
36. Modeller i miljøkemien - hvad kan de bruges til?
Af Patrik Fauser, Peter B. Sørensen og Lars Carlsen, 2001. 40 sider.
Rapporten viser hvordan man bygger en model op og hvordan man med forholdsvis simple matematik kan få en god og detaljeret beskrivelse af hvordan stofferne bevæger sig, ophobes og nedbrydes i miljøet.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (2.329 kB).
35. Fugle i Tøndermarsken - bestandsudvikling og landbrug
Af Lars Maltha Rasmussen og Karsten Laursen, 2000. 52 sider.
Rapporten fortæller om årsagerne til nedgangen i fuglebestandene i Tøndermarsken og giver forslag til den fremtidige drift af området.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (4.209 kB).
34. Planter i vandløb
Af Annette Baattrup-Pedersen, 2000. 36 sider.
Vores vandløb er blevet fattigere på planter i løbet af de sidste 100 år.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (1.290 kB).
33. De gode, de onde og de grusomme bakterier
Af Bjarne Munk Hansen, Anne Winding, jens Efsen Johansen og Bodil Jacobsen, 2000. 60 sider.
Bakterier findes alle vegne i miljøet omkring os, i vores fødevarer, i drikkevand og inden i og uden på levende organismer. En verden uden bakterier er umulig at forestille sig.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (2.323 kB).
32. Risiko og usikkerhed - miljø og fødevarer
Af Hans Løkke, 2000. 52 sider.
Det er et basalt behov at føle sig sikker. Derfor bruger det moderne samfund mange kræfter på at begrænse den risiko som befolkningen kan blive udsat for, fx fra kemiske stoffer og bakterier i miljøet.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (2.644 kB).
31. CO2 - Hvorfra, hvorfor, hvor meget?
Af Jes Fenger, 2000. 40 sider.
Tidens måske alvorligste miljøproblem er den forøgede drivhuseffekt og den deraf følgende risiko for globale klimaændringer. Denne rapport forsøger i overskuelig form at beskrive kulstoffets globale kredsløb.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (1.321 kB).
30. Bundmaling til skibe - et miljøproblem
Af Signe Foverskov, Jakob Strand, Jens A. Jacobsen, Bo Rieman, Gunnar Pritzl, Pia Ølgaard Nielsen & Alf Aagaard, 1999. 48 sider. Kr. 60,00.
Rapporten sætter fokus på de giftige stoffer som tilsættes skibsmaling for at forhindre at skibene bliver overgroet af alger og smådyr. Når skibene sejler bliver disse såkaldte antibegroningsmidler frigivet til vandet hvor de kan have uønskede effekter på dyr og planter. De største problemer skyldes brugen af tributyltin (TBT) som er en af de kraftigst virkende miljøgifte forskerne kender. Ud over TBT bruges også en række andre giftstoffer i skibsmaling, men der arbejdes i disse år på mindre giftige alternativer.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (2.458 kB).
29. Hvor kommer luftforureningen fra? -fakta om kilder, stoffer og udvikling
Af Jytte Boll Illerup, Morten Winther, Erik Lyck & Jes Fenger, 1999. 32 sider.
Rapporten fortæller om de danske udslip, der bidrager til at gøre nedbøren sur og overgødske vores natur, som indgår i fotokemisk luftforurening, ændrer klimaet og nedbryder ozonlaget.
Hele rapporten i pdf format (914 kB).
28. Dyreplankton i danske farvande
Af Torkel Gissel Nielsen og Per Juel Hansen, 1999. 64 sider.
Første håndbog om havets dyreplankton. Bogen fortæller om mangfoldigheden af de første led i havets fødekæde. Aktuelle miljøproblemer som iltsvind og algeopblomstringer skyldes ofte at dyreplanktonet ikke er i stand til at æde den daglige produktion af alger. For at kunne håndtere miljøproblemer i kølvandet på disse processer er det afgørende at kunne skelne de forskellige arter af dyreplankton fra hinanden. Bogen er et uundværligt værktøj for den der vil kende havets vandlopper, dafnier, ciliater og øvrige dyreplankton.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (17.600 kB).
27. Giftige alger og algeopblomstringer
Af Hanne Kaas, Øjvind Moestrup, Jacob Larsen & Peter Henriksen, 1999. 64 sider.
Badesæsonen er også sæson for opblomstring af alger. Nogle af disse er giftige og giver anledning til, at myndighederne udsender advarsler, i nogle tilfælde ledsaget af et forbud mod at bade eller spise muslinger. Rapporten fortæller hvilke alger der kan være giftige, hvorfor de er giftige, om de er farlige for mennesker og hvorfor de pludselig dukker op i masseforekomster.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (7.423 kB).
26. Bekæmpelsesmidler - anvendelse og spredning i miljøet
Af Betty Bügel Mogensen, Niels Henrik Spliid & Arne Helweg, 1999. 48 sider.
Denne temarapport giver et overblik over brugen af pesticider i Danmark, hvordan de kan spredes i miljøet, og hvad man kan gøre for at mindske miljøbelastningen med pesticider. I DMU's Temarapport nr. 19 fra 1998 kan man læse mere om de biologiske virkninger af pesticider.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (5.517 kB).
25. Tropisk biodiversitet - skov og mennesker i Ecuador
Af Flemming Skov, Henrik Borgtoft & Jon Fjeldså, 1999. 56 sider.
Er regnskoven og mennesket på kollisionskurs? Er regnskoven væk om hundrede år? Denne temarapport beskriver samspillet mellem regnskovens biologiske og kulturelle mangfoldighed. Rapporten konkluderer bl.a., at det kan lade sig gøre at bevare meget af regnskovens biodiversitet og samtidig sikre den lokale befolknings ret til at udnytte skoven, og der gives eksempler på konkrete tiltag, der kan sikre en fortsat sameksistens mellem mennesket og regnskoven.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (9.970 kB).
24. Danske søer og deres restaurering
Af Martin Søndergaard, Erik Jeppesen & Jens Peder Jensen, 1999. 34 sider.
Hvordan står det til med vores søer, og hvilke erfaringer er der gjort med restaurering af søer. Rapporten er baseret på alle de større restaureringsindgreb, der er gennemført i Danmark inden for de sidste 10-15 år. Der gives også en række anvisninger på, hvordan og under hvilke forudsætninger restaurering af søer er mest anvendelig.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (3.237 kB).
23. Gensplejsede planter
Af Christian Damgaard, Gösta Kjellsson, Christian Kjær & Beate Strandberg, 1998. 37 sider. Kr. 60,00.
Denne rapport beskriver, hvordan gener splejses ind i planter, hvilke gener som indsættes og deres egenskaber, samt eventuelle risici som er forbundet ved anvendelsen af gensplejsede planter. Der er sat fokus på effekterne på miljøet og specielt på mulige økologiske skadevirkninger. Der gennemgås desuden hvordan myndighederne vurderer de økologiske, sundhedsmæssige og landbrugsmæssige risici ved gensplejsede planter.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (2.873 kB).
22. Hvordan står det til med naturen?
Af Michael Stoltze, 1998. 75 sider.
Den danske natur er i stadig forandring. Forandringerne skyldes til dels naturens luner, men mange ændringer sker som følge af vores intensive brug af omgivelserne. Rapporten præsenterer i hovedtræk resultaterne af de sidste ti års overvågning af naturen.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (13.005 KB).
21. Skov og vandløb
Af Nikolai Friberg. 1998. 30 sider.
Rapporten belyser samspillet mellem skov og vandløb: Hvordan har skoven langs vore vandløb udviklet sig? Hvad betyder forskellige træarter for de biologiske processer i vandløbet? Kan skov have negative konsekvenser for vandløbene? Hvordan skal fremtidens skovvandløb se ud? Øget forståelse af samspillet mellem skov og vandløb er væsentlig, da Danmarks skovareal skal fordobles inden for den næste trægeneration (70-100 år). Rapporten redegør for, hvorledes en sådan skovrejsning kan foregå under størst mulig hensyntagen til vandløbsmiljøet. Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (2.584 kB).
20. Naturen og landbruget
Af Rasmus Ejrnæs, Jørn Pagh Berthelsen & Jesper Fredshavn, 1998. 76 sider.
Denne Temarapport handler om vilkårene for naturen i det åbne land. Landbrugets udvikling i de sidste 200 år har givet os velstand og befolkningstilvækst; men har også taget hårdt på de vilde dyr og planter. Hvis vi vil vende den udvikling er det nødvendigt med en aktiv indsats.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (11.011 kB).
19. Kemiske stoffer i landbruget
Af John Jensen & Hans Løkke, 1998. 32 sider.
Ved normal landbrugspraksis udsættes jord og afgrøder ikke for alarmerende forurening. Alligevel er det vigtigt at både landbruget og samfundet som helhed reducerer brugen af miljøfarlige stoffer. For landbruget gælder det først og fremmest brugen af pesticider og af kobber, zink og antibiotika som vækstfremmere. Samfundet kan yde sit bidrag ved at begrænse belastningen af spildevand og slam med miljøfremmede organiske stoffer.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (2.243 kB).
18. Bilisme og miljø - en svær balance
Af Mette Jensen, Henrik Gudmundsson, Jes Fenger & Linda Christensen, 1998. 48 sider.
Biltrafikken udgør en stadigt voksende belastning af miljøet. Der er imidlertid store forskelle i vores brug af og holdning til biler. For nogle er brugen af bil en nødvendighed mens det for andre kun er en luksus. Skal der ske ændringer i vores transportadfærd vil det kræve ændringer både i vores livsstil og i vores holdning til miljøet.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (5.297 kB).
17. Olieefterforskning og miljø i Vestgrønland
Af David Boertmann, Anders Mosbech, Poul Johansen & Hanne Petersen, 1998. 56 sider.
Rapporten fortæller hvad olieefterforskning kan komme til at betyde for det grønlandske miljø. Rapporten konkluderer at miljøpåvirkningerne normalt vil være af lokal og midlertidig art, men at et stort oliespild vil kunne give væsentlige skader på miljøet. De mest sårbare områder ligger langs kysterne. Her er der store koncentrationer af fugle, her gyder fisk som lodde og stenbider og en væsentlig del af fangsten foregår her.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (6.904 kB).
16. Luftkvalitet i danske byer
Af Finn Palmgren, Ruwim Berkowicz, Steen Solvang Jensen & Kåre Kemp, 1997. 64 sider.
Luftkvaliteten i de danske byer er generelt ret god i forhold til mange andre lande. Alligevel kan det blive en stor udfordring for Danmark at leve op til de planlagte EU- grænseværdier for luftforurening. Det er især luftens indhold af partikler og kvælstofdioxid som er sundhedsmæssigt betænkelige.
Side 1-32 i pdf format (5.038 kB)
Side 33-63 i pdf format (3.464 kB)
Hele rapporten i pdf format (7.121 kB).
15. Kemikalier i hverdagen
Af Suresh C. Rastogi, Lars Carlsen, Hans Løkke & John Jensen, 1997. 40 sider.
Forbruget af kemiske stoffer er vokset eksplosivt i dette århundrede. Det har givet os en række økonomiske, hygiejniske og praktiske fordele, men også problemer for sundhed og miljø. Rapporten sætter fokus på kemien i kosmetik, plast og vaske- og rengøringsmidler.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (3.901 kB).
14. Mikroorganismer og planteproduktion - muligheder og miljømæssige risici
Af Niels Bohse Hendriksen & Svend Binnerup, 1997. 24 sider.
I de kommende år vil vi se nye bekæmpelsesmidler i landbruget. Bakterier, svampe og virus vil i stigende omfang erstatte de kemiske midler. I gartnerierne bruges de mikrobiologiske midler allerede i ganske stor skala. Rapporten beskriver hvilke muligheder vi har for at bruge mikroorganismer som bekæmpelsesmidler, og hvilke miljømæssige problemer der kan være.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (4.250 kB).
13. Næringsstoffer - arealanvendelse og naturgenopretning
Af Brian Kronvang, Lars M. Svendsen, Jens Peter Jensen & Jesper Dørge, 1997. 40 sider.
Belastningen af vandmiljøet med kvælstof kan halveres ved at kombinere foranstaltninger i landbrug og natur. Nye beregninger fra DMU viser at en kombination af en ekstensivering af 20% af landbrugsarealet og genopretning af vandløb og våde enge kan føre til dette resultat. Beregningerne er gennemført i et typisk dansk kulturlandskab, nemlig Gjern Å oplandet ved Gudenåen. Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (5.747 kB).
12. Reservatnetværk for vandfugle
Af Preben Clausen, Jesper Madsen, Palle Uhd Jepsen & Bjarne Søgaard, 1997. 52 sider.
Oprettelsen af vildtreservater kan være til glæde for både jægere og andre fugleinteresserede. Ornitologerne får flere fugle at kigge på. Samtidig får jægerne bedre jagtmuligheder uden for reservaterne. Det sker fordi der bliver flere ænder og gæs - ikke bare inde i reservaterne, men også på arealerne uden for de jagtfrie områder. Rapporten fortæller hvad vi kan forvente at få ud af de nye reservater som etableres i disse år.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (7.306 kB).
11. En atmosfære med voksende problemer. Luftforureningens historie.
Af Jes Fenger, 1997. 64 sider.
Mennesket har altid forurenet luften, men omfanget og konsekvenserne er vokset. Mens luftforureningen tidligere var et lokalt "her og nu" problem er det i dag vokset til et problem af globale dimensioner. Efterhånden som de enkelte miljøproblemer er vokset i omfang er de blevet tættere koblet til hinanden. Dermed er det også blevet mere kompliceret at begrænse luftforureningen.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (7.346 kB).
10. Havets usynlige liv
Af Åke Hagström, Torkel Gissel Nielsen, Jens Kjerulf Petersen & Thomas Forbes, 1996. 33 sider.
Vi er kun i stand til at se de største organismer i havet, som fx fisk og tang. De fleste af havets organismer er alt for små til at kunne ses direkte. Alligevel har de stor betydning for forvaltningen af havets levende ressourcer, hvad enten det drejer sig om fiskeriet, nedbrydningen af miljøgifte eller omsætningen af CO2. Rapporten præsenterer de vigtigste organismer i havets økosystem og forsøger at give et samlet billede af havets biologiske processer og deres indbyrdes afhængighed.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (3.051 kB).
9. Kvælstofbelastning af havmiljøet
Af Henrik Paaby & Flemming Møhlenberg, 1996. 40 sider. Kr. 60,00.
Udledning af kvælstof til havet påvirker den økologiske balance i specielt fjordene og de indre farvande. Kvælstofudledningerne stammer fra flere kilder, men over 80% kommer fra landbruget. Rapporten gennemgår effekterne af kvælstofforureningen i havet og fortæller hvad det vil koste at reducere bidraget fra landbruget.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (7.567 kB).
8. Anskydning af vildt
Af Henning Noer, Jesper Madsen, Helmuth Strandgaard & Poul Hartmann, 1996. 52 sider.
Rapporten fremlægger de samlede resultater af DMU’s arbejde med at belyse omfanget af anskydninger af de jagtbare arter kortnæbbet gås, ederfugl, hvinand og troldand. Ud fra disse resultater må vurderes det at omfanget af anskydninger ved jagt med haglgevær er større, end det hidtil har været antaget. Det gennemgås hvad anskydninger betyder for vildtet og årsagerne til anskydninger diskuteres.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (6.399 kB).
7. Naturens tålegrænser for luftforurening
Af Morten Strandberg & Lisbeth Mortensen, 1996. 40 sider.
Begrebet "tålegrænser" er blevet en væsentlig del af grundlaget for bestræbelserne på at beskytte naturen mod uønskede effekter af luftforurening. I Danmark er ammoniak fra husdyrgødning den største trussel mod bl.a. højmoser og heder. Rapporten fortæller hvad man gør i Danmark og internationalt for at beskytte naturen mod luftforurening.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (5.308 kB).
6. Status og jagttider for danske vildtarter
Af Jesper Madsen m.fl., 1996. 112 sider.
I henhold til dansk jagtlovgivning skal jagt foregå på et bæredygtigt grundlag, hvor vildtbestandene opretholdes på et "tilfredsstillende" niveau, og jagt må ikke være årsag til tilbagegang i bestandene. Rapporten giver en status for de 60 vildtarter og jagtens indflydelse på bestandene vurderes. For hver art gives biologisk begrundede anbefalinger til jagttiden.
Opdateret i MiljøBiblioteket bind 3: Vildtarter og jagttider
5. Forureningsbekæmpelse med mikroorganismer
Af Ulrich Karlson, Niels Kroer & Pia A. Willumsen, 1996. 32 sider.
Det er vigtigt at udvikle effektive og miljøvenlige metoder til rensning af forurenet jord og grundvand. Inden for de seneste år har man mange steder forsket i anvendelse af bakterier og svampe til at fjerne disse forureninger fra miljøet - den såkaldte bioremedieringsteknik. Rapporten gennemgår mulighederne for at anvende bioremediering til forureningsbekæmpelse i jord og grundvand.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format.
4. Tungmetaller i danske jorder
Af John Jensen, Jesper Bak & Martin M. Larsen, 1996. 40 sider.
DMU har gennemført den første landsdækkende undersøgelse af tungmetalindholdet i danske jorder. Rapporten indeholder en generel introduktion til emnet, en gennemgang af resultaterne af den landsdækkende undersøgelse og en diskussion af de forskellige kilders betydning for indholdet af tungmetaller i danske jorder.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (6.273 kB).
3. Ozon som luftforurening
Af Jes Fenger, 1995. 48 sider.
Ved jordoverfladen har ozon en række skadelige virkninger såvel på menneskeligt velbefindende og helbred, som på vilde planter og landbrugsafgrøder. Bl.a. synes ozonforurening at være medvirkende årsag til den såkaldte "skovdød". Der udfoldes derfor store bestræbelser for at begrænse denne grænseoverskridende forurening. Rapporten forsøger i overskuelig form at gøre rede for sammenhængen mellem ozon og andre luftforureninger, og for hvad vi kan gøre for at bekæmpe ozonforureningen.
Pressemeddelelse | Hele rapporten i pdf format (6.879 kB).
2. Luftforurening i danske byer
Af Kåre Kemp & Finn Palmgren Jensen, 1994. 41 sider.
Måling af luftforurening foretages for at undersøge om koncentrationen af giftige stoffer overskrider det tilladelige og for at dokumentere om de indførte foranstaltninger virker efter hensigten. Rapporten indeholder hovedresultater fra de danske målinger af luftforurening og forklarer ved brug af figurer og fotos om bl.a. måleprogrammer, kilder, smogvarsling og effekter og grænseværdier.
Hele rapporten i pdf format (4.765 kB).
1. Kvælstoftilførsel til Limfjorden
Af Brian Kronvang m.fl., 1994. 16 sider.
Limfjorden blev i sommeren 1994 ramt af det alvorligste iltsvind i mange år. En stor kvælstoftilførsel fra landbrugsarealerne omkring Limfjorden er en af hovedårsagerne hertil. I rapporten gennemgås og forklares ved hjælp af figurer og kort de forhold, der har betydning for kvælstoftilførslen til Limfjorden.
Hele rapporten i pdf format (1.957 kB).
