Jørgensen, T.B., Bjerring, R., Johansson, L.S., Søndergaard, M., Sortkjær, L. & Landkildehus, F., 2007. Faglig rapport fra DMU nr. 641, 66 s.
Sammenfatning
I alt 1097 søer indgår i det landsdækkende NOVANA-program. Heraf undersøges 23 større søer intensivt og 1074 søer mere ekstensivt. De ekstensivt undersøgte søer er opdelt i tre størrelsesklasser (>5 ha; 0,1-5 ha og 0,01-0,1 ha), og inden for hver af disse klasser er søerne tilfældigt udvalgte. Søerne spænder fra helt rene til stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Alle intensivt overvågede søer er ferskvandssøer, mens der blandt de ekstensive søer også indgår brakvandssøer i programmet. I NOVANA-programmets første tre år er der undersøgt 23 intensive søer, 190 ekstensiv 1, 202 ekstensiv 2 og 207 ekstensiv 3 søer.
Miljøcentrene forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Danmarks Miljøundersøgelser, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udviklingen. Dette års rapport omfatter resultater for udviklingstendenser i perioden fra 1989 til 2006 i 20 intensivt undersøgte søer samt en kortere status for miljøtilstanden i 2006 i de mange ekstensivt undersøgte søer. Der indgår som tidligere nævnt 23 intensive søer i programmet, men tre af disse er nye, hvorfor kun 20 søer kan anvendes i forbindelse med beskrivelsen af udviklingstendenser.
Miljøcentrene har på grund af forsinkelser i punktkildedata ikke indrapporteret fuldstændige datasæt for vand- og stofbelastningen til de intensive søer i 2006. Rapporten indeholder derfor ikke beskrivelse af stofbelastning og kildefordeling som i de foregående års rapporter.
Gennemsnitskoncentrationen af totalfosfor i søvandet (sommerværdier) er næsten halveret fra 0,180 mg P/l i perioden 1989-1996 til 0,095 mg P/l i 2006. Det mest markante fald er sket i de mest belastede søer. Ud af de 20 intensive søer har der været et signifikant fald i fosforkoncentrationen i 12 af søerne. I de seneste 2-3 år har den gennemsnitlige fosforkoncentration dog været uændret.
Der har været et fald i kvælstofniveauet i de intensivt målte søer siden 1989 på 25 % på årsbasis og på omkring 20 % for sommerperioden. Det er dog primært i årene 1994 til 1996, at der er sket et fald i den gennemsnitlige kvælstofkoncentration. I de seneste 10 år har niveauet været mere eller mindre uændret i de intensive søer. På enkeltsø-niveau har 10 af de 20 søer oplevet en signifikant reduktion i indholdet af totalkvælstof siden 1989.
Der har ikke været nogen ensartet udvikling i indholdet af klorofyl i de intensivt overvågede søer siden overvågningsprogrammets start i 1989. Der er dog sket en reduktion i de mest belastede søer, hvor der har været en signifikant reduktion i klorofylindholdet i 9 af søerne. Dette kommer blandt andet til udtryk i sigtdybden, hvor medianværdien, målt på baggrund af sommergennemsnitlige sigtdybder, er øget fra 1,3 m (1989-1996) til 1,5 m i 2006. Der er registreret signifikante forbedringer i års-middelsigtdybden i 12 af søerne og i sommermiddelsigtdybden i 10 af søerne.
Undervandsplanterne har generelt været i fremgang, fra undersøgelsen af disse startede i 1993/94 og indtil 1998. I 1999 blev dækningsgraden reduceret i mange søer, og medianen faldt kraftigt. Efter 1999 har der atter været fremgang til det niveau, der var i 1997/98. Ud af de 12 søer, hvorfra der er sammenlignelige undersøgelser siden 1993, er der sket signifikante forbedringer i 6 søer og forringelser i 2 af søerne.
Bunddyr på barbunden undersøges i både intensiv - og ekstensiv 1 søer. De højeste tætheder er registreret i søer med dominans af ostracoder (muslingekrebs), mens de største biomasser (>20 g tørvægt pr. m2) er registreret i søer med dominans af snegle. Generelt er chironomider (dansemyggelarver) og oligochaeter (børsteorme) blandt de dominerende bunddyr i samtlige søer.
Der foretages fiskeundersøgelser i både de intensive søer og i ekstensiv 1 søerne én gang i løbet af en seksårig periode. Siden 2004 er der lavet fiskeundersøgelser i 10 intensive og 116 ekstensive søer.
De kemiske og biologiske forhold varierer meget, specielt i de ekstensive søer. Denne variation afspejler sig også i fiskebestanden, som varierer fra søer med ingen eller få fisk til meget fiskerige søer og fra søer med fuldstændig dominans af rovfisk til søer stort set uden rovfisk.
Samlet set er miljøtilstanden forbedret væsentligt i overvågningssøerne fra 1989 til 2006. Forbedringer i miljøtilstanden er registreret især for de vandkemiske parametre (bl.a. fosforkoncentration), men også for sigtdybde og dermed søernes klarhed.
De ekstensivt undersøgte søer afviger ikke blot størrelsesmæssigt fra de intensivt undersøgte søer. Eksempelvis er de intensive søer generelt mindre næringsrige end både ekstensiv 1, 2 og 3 søerne. Det betyder, at det er væsentligt at inddrage de ekstensive søer, når der skal gives en generel vurdering af tilstanden i danske søer. På grund af flere næringsstoffer i de mindre og ekstensivt undersøgte søer er sigtdybden også generelt ringere i disse. På trods heraf er det relative plantedækkede areal generelt større i de mindre søer, hvilket blandt andet hænger sammen med en mindre middel- og maksimumsdybde, samt et mindre areal.
Hele rapporten i pdf-format (1.228 kB)
