Aarhus Universitets segl

Nr. 704: Miljøgifte i traditionel grønlandsk kost - supplerende data

Johansen, P., Muir, D., Asmund, G. & Riget, F. 2009: Contaminants in the traditional Greenland diet – Supplementary data. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 22 pp. – NERI Technical Report No. 704.

 

Sammenfatning

I denne rapport præsenteres yderligere data om kontaminantniveauer i traditionel grønlandsk kost. Vi præsenterer data for kød, lever, nyre og spæk fra hvalros (Odobenus rosmarus) og klapmyds (Cystophora cristata) samt spæk og mattak fra vågehval (Balaenoptera acutorostrata). Kontaminanterne omfatter tungmetaller (cadmium, kviksølv og selen) og persistente organiske forbindelser (PCBer, DDT, klordaner, hexaklorcyclohexaner (HCHs), klorbenzener, dieldrin, toxafen and bromerede flammehæmmere).

 

Niveauet af cadmium, kviksølv og selen i væv fra hvalros svarede til det der tidligere er fundet i sæler (ringsæl, grønlandssæl og klapmyds).

 

Organoklorin-niveauerne i hvalros og klapmyds er ikke systematisk forskellige fra de niveauer, der tidligere er fundet i ringsæl og grønlandssæl. I nogle tilfælde er niveauerne i hvalros og klapmyds generelt højere end i de to andre sælarter (PCBer, DDT, klordaner, dieldrin), mens de i andre tilfælde er lavere (toxafen, coplanare PCBer).

 

I den tidligere undersøgelse blev der fundet uventet høje toxafenværdier i mattak sammenlignet med spæk i vågehvaler, som blev indsamlet i 1998 og analyseret i 2000. Derfor blev der i 2005 analyseret et yderligere antal prøver, som også var indsamlet i 1998. I dette prøvesæt fandtes de højeste toxafenværdier i spæk. I de fleste tilfælde var organoklorin-værdierne i spæk- og mattakprøver analyseret i 2005 på samme niveau som de prøver, der blev analyseret i 2000. De forskelle, der fandtes, kan sandsynligvis forklares af individuelle forskelle, idet det ikke var de samme individer, som blev analyseret i de to analyserunder.

 

Koncentrationerne af bromerede flammehæmmere (PBDEer) i hvalros- og klapmydsspæk var på samme niveau som fundet tidligere i ringsælspæk fra Vestgrønland, men var lavere end i spæk fra grønlandssæl. De højeste PBDE koncentrationer blev fundet i vågehvalspæk.

 

Rapporten i pdf-format (423 kB)