Nielsen, O-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Gyldenkærne, S., Lyck, E., Plejdrup, M., Hoffmann, L., Thomsen, M., Fauser, P. 2008: Projection of Greenhouse Gas Emissions 2007 to 2025. National Environmental Research Institute, Denmark. 211 pp. – NERI Technical Report no. 703.

 

Sammenfatning

Denne rapport indeholder en beskrivelse af modeller og baggrundsdata anvendt til fremskrivning af de danske emissioner af drivhusgasser (CO2, CH4, N2O, HFCer, PFCer, SF6). Emissionerne er fremskrevet til 2025 på baggrund af et basisscenarium, som medtager de estimerede effekter på Danmarks drivhusgasudledninger af virkemidler iværksat indtil april 2008 (’med eksisterende virkemiddel’-fremskrivninger). I modellerne er der, for de sektorer hvor det er muligt, anvendt officielle danske fremskrivninger af aktivitetsdata, fx er den seneste officielle energifremskrivning fra Energistyrelsen anvendt. Emissionsfaktorerne refererer enten til internationale vejledninger, dansk lovgivning, danske rapporter eller er baseret på målinger på danske anlæg. Fremskrivningsmodellerne bygger på samme struktur og metoder, som er anvendt for de danske emissionsopgørelser, hvilket sikrer at historiske og fremskrevne emissionsopgørelser er konsistente.

 

De vigtigste sektorer i 2008-2012 (‘2010’) forventes at være energiproduktion og -konvertering (39 %), transport (25 %), landbrug (15 %), og andre sektorer (7 %). For den sidstnævnte sektor er de vigtigste kilder husholdninger og landbrug (figur R.1). Drivhusgasemissionerne viser en faldende tendens i prognoseperioden fra 2007 til 2020, hvorefter emissionerne stiger en anelse frem til 2025. Generelt falder emissionsandelen for energisektoren, mens emissionsandelen for transportsektoren stiger. De totale emissioner er beregnet til 66,231 ktons CO2-ækvivalenter i ’2010’ og til 54,660 ktons i 2025, svarende til et fald på omkring 17 %. Fra 1990 til ‘2010’ er emissionerne beregnet til at falde med ca. 4 %.

 

 

Stationær forbrænding

Drivhusgasemissionen fra kraft- og kraftvarmeværker, som er den største kilde i ‘2010’ (59 %), er beregnet til at falde markant i perioden 2008 til 2025 grundet et delvis brændselsskift fra kul til træ og affald. Emissionerne fra husholdningers forbrændingsanlæg falder ifølge fremskrivningen også og bliver næsten halveret i perioden 1990 til 2025. Drivhusgasemissionerne fra andre sektorer er næsten konstante i hele perioden med undtagelse af offshore-sektoren, hvor emissioner fra anvendelse af energi til udvinding af olie og gas stiger med mere end 250 % fra 1990 til ‘2010’ og med næsten 30 % fra ‘2010’ til 2030.

 

Industri

Emissionen af drivhusgasser fra industrielle processer er steget op gennem halvfemserne og topper i 2000. Ophør af produktion af salpetersyre/kunstgødning har resulteret i en betydelig reduktion af drivhusgasemissionen og den har stabiliseret sig omkring 1700 ktons CO2-ækvivalenter. Den væsentligste kilde er cementproduktion, som bidrager med mere end 85 % af den procesrelaterede drivhusgasemission. De fleste procesemissioner er antaget at være konstante på samme niveau som 2006. Forbrug af kalk og derved emission af CO2 fra røggasrensning antages at følge forbruget af kul og affald i kraftvarmeanlæg. Drivhusgasemissionen fra industri forventes også i fremtiden at være meget afhængig af cementproduktionen.

 

Opløsningsmidler

CO2-emissioner fra anvendelse af opløsningsmidler udgør 0.3 % af de samlede danske CO2-emissioner. Fremskrivningen fra 2006 til 2010 er baseret på lineære fremskrivninger af historiske data samt fremskrivninger af fire brancher: Autobranchen, plastbranchen, grafisk industri og lak- og farveindustrien. Sidstnævnte udgør ca. 28 % af de samlede CO2-emissioner fra anvendelse af opløsningsmidler. Konstante emissioner antages fra 2010 til 2030. En emissionsreduktion på 12 % forventes fra 2006 til 2007 og 22 % fra 2006 til 2010 (og 2030). Reduktionerne skyldes fortrinsvis den generelle historiske trend fra 1995 til 2006, som influerer mange forskellige opløsningsmidler og anvendelser i husholdninger og industrier. Husholdninger, byggesektoren, plastindustrien and industrielt masseproducerede produkter er de største kilder til CO2-emissioner fra anvendelse af opløsningsmidler.

 

Transport

Vejtransport er den største emissionskilde for drivhusgasser i ’2010’, og fra 1990 til 2030 forventes emissionerne at stige med 64 % pga. trafikkens vækst. Den samlede emission for andre mobile kilder er noget lavere end vejtransporten totalt, og fra 1990 til 2030 falder andre mobile kilders emissionsandel fra 31 til 21 %. For landbrug/skovbrug/fiskeri bliver emissionerne 7 % mindre i samme periode. Emissionerne for denne sektor falder fra 1990 til 2006, hovedsageligt pga. et fald i antallet af traktorer og mejetærskere. Fra 2007 til 2030 er emissionerne mere eller mindre konstante. For industri stiger emissionerne med 21 % fra 1990 til 2030. Fra 1990-2006 stiger emissionerne markant pga. øget aktivitet, hvorefter emissionerne falder en smule pga. gradvist mere energieffektive motorer. Dette er også grunden til de små emissionsfald for have-hushold (1A4b) og national søtransport i prognoseperioden.

 

F-gasser

I den aktuelle periode er det forventet, at den samlede F-gas-emission topper i 2007-2008 og derefter er stærkt faldende på grund af danske reguleringer på området. Den dominerende F-gas-gruppe er HFC’erne, som i 2007 bidrager med 94 % til den samlede F-gas emission.

 

Landbrug

I perioden fra 1990 til 2006 er emissionen af drivhusgasser faldet fra 13.044 ktons CO2-ækvivalenter til 9.605 ktons CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til en reduktion på 26 %. Denne udvikling forventes at fortsætte, og emissionen forudses at falde yderligere til 8.690 ktons CO2-ækvivalenter i 2025. Årsagen til faldet i emissionen, for den historiske såvel som den fremtidige udvikling, kan forklares med en forbedring i udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen, og hermed et markant fald i anvendelsen af handelsgødning, samt lavere emission fra kvælstofudvaskning – som resultat af en aktiv miljøpolitik på området. I fremskrivningen er der taget højde for teknologiske tiltag i form af ammoniakreducerende teknologi i stalde og en øget vækst i biogasanlæg, men disse tiltag har ikke en væsentlig indflydelse på den totale emission.

 

Rapporten i pdf-format (2.171 kB)