Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R. & Clausen, J. 2009. Bunddyr som indikatorer ved bedømmelse af økologisk kvalitet i danske søer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 747.
Som et led i implementeringen af EU’s Vandrammedirektiv skal søer og andre kategorier af vandområder som udgangspunkt have ’god økologisk tilstand’ ved udgangen af 2015. Begrebet økologisk tilstand defineres ud fra forskellige biologiske kvalitetselementer som planteplankton, vandplanter, makroinvertebrater (smådyr) og fisk. For hver af disse forventes udviklet systemer (indices m.v.), som er i stand til at beskrive en given søs tilstandsklasse, hhv. høj, god, moderat, ringe eller dårlig.
Formålet med denne rapport, der er udarbejdet for By- og Landskabsstyrelsen, er - ud fra data indsamlet i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA 2004-2009 - at undersøge mulighederne for at udvikle indices mv. for bundlevende smådyr til brug i danske søer. Disse smådyr er i dette program indsamlet med Kajak-bundhenter (areal: 21 cm2) på relativt dybt vand og blød bund, hvor der i den enkelte sø blev indsamlet enten 8 eller 12 prøver. Der blev analyseret data fra 139 ferske og ikke-survandede søer med varierende størrelse, dybde, kalkholdighed, indhold af kvælstof, fosfor og planktonalgebiomasse (klorofyl a), bunddække af vandplanter, samt biomasse af bunddyr-ædende fisk. Analysen (Canonical Correspondence Analysis) viste, at kun areal, middeldybde, total-alkalinitet, klorofyl-a og relativt plantedækket areal havde signifikant sammenhæng med sammensætningen af bundlevende smådyr, men at disse miljøvariable samlet set kun forklarede en relativt beskeden del af variationen af sammensætningen af bunddyrene. Ligeledes var der kun en relativt god (men signifikant) sammenhæng mellem de miljøvariable (fx middeldybde, total-alkalinitet, total-fosfor, klorofyl-a og relativt plantedækket volumen) og enkelte af en række udvalgte indices, hvoraf de fleste har været testet ved lignende afprøvninger i søer i andre europæiske lande. Den bedst forklarende miljøvariabel var i alle tilfælde det relativt plantedækkede areal, som i høj grad afhænger af søernes næringsstofniveau, mens der fx ikke var sammenhæng mellem biomassen af bunddyr-ædende fisk og hverken bunddyrssammensætning eller miljøvariable. Der var dog en alt for dårlig sammenhæng mellem søernes næringsstofniveau og sammensætningen af bunddyrene.
Konklusionen på analyserne er derfor, at den i NOVANA anvendte metode til beskrivelse af bunddyrssamfundene ikke er egnet som grundlag for udvikling af indices, der på tilfredsstillende måde kan bruges til at klassificere danske søer i de 5 tidligere nævnte tilstandsklasser.
Det blev derfor undersøgt, om andre typer af bunddyrsdata kunne anvendes i stedet, fx data indsamlet af de tidligere amter som et led i disses regionale søtilsyn. En analyse af sammenhængen mellem udvalgte indices o.l. beregnet på baggrund af ketsjerprøver fra littoralzonen i 17 danske søer og en række miljøvariable viste således, at flere indices var ret stærkt (og signifikant) korrelerede med en næringsstofgradient. Der er således et lovende potentiale for udvikling af egnede indices på baggrund af denne type prøver, som i øvrigt anvendes til samme formål i flere andre europæiske lande.
Rapporten vurderer muligheden for at anvende andre metoder til indsamling af bunddyrsdata med henblik på udvikling af indices (fx Chironomid Pupal Exuvial Technique fra Storbritannien, stenprøver fra søers littoralzone). Ingen af disse vil dog ud fra en samlet vurdering være bedre egnet end ketsjerprøver fra littoralzonen.
Rapporten konkluderer, at den hidtidige indsamlingsmetode for bunddyr i søer under NOVANA-programmet – og i det hidtidige omfang mht. til prøvestørrelse og antal – ikke er egnet som grundlag for bedømmelse af danske søers tilstand. Rapporten anbefaler i stedet udvikling af indices baseret på ketsjerprøver fra søernes littoralzone. Dels anvendes denne metode allerede som den eneste i flere andre EU-lande, hvilket gør det muligt at interkallibrere et fremtidigt dansk indeks, dels er metoden lidt billigere end den hidtidige metode. Endelig rummer metoden mulighed for at udvikle indices mv., der afspejler andre miljøpåvirkninger (fx fysiske) end næringsstofbelastning.
