Strand, J., Bossi, R., Dahllöf, I., Jensen, C.A., Simonsen, V., Tairova, Z. & Tomkiewicz, J. 2009: Dioxin og biologisk effektmonitering i ålekvabbe i kystnære danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 66 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 743.
I de seneste år er der fundet tegn på påvirkning af den reproduktive succes hos ålekvabbe (Zoarces viviparus) indsamlet i de danske farvande. Fund af misdannelser blandt ålekvabbens unger har været mistænkt for at være forårsaget af for høje belastninger med miljøfarlige stoffer, og at forurening derved kan bidrage til uønskede effekter på reproduktion hos dyr i de danske farvande.
Formålet med denne undersøgelse har derfor været at afprøve nogle nye potentielle miljøindikatorer for at kunne vurdere dels belastningsniveauer med miljøfarlige stoffer, dels omfanget af forskellige typer af toksiske effekter i ålekvabbe.
Denne undersøgelse har fokus på to udvalgte prioriterede stofgrupper af miljøfarlige stoffer henholdsvis de dioxinlignende stoffer og PAH’er og nogle af deres potentielle effekter i ålekvabbe fra 6-7 forskellige områder i de kystnære danske havområder i hhv. november 2007 og maj-juni 2008.
Undersøgelsen har ud over reproduktiv succes og forekomst af fejludvikling af unger omfattet forskellige delundersøgelser med både kemiske målinger og biomarkører for at vurdere, om der også er andre tegn på effekter i ålekvabbe. Desuden indgår en populationsgenetisk undersøgelse baseret på isozymer, der viste, at lokale ålekvabbepopulationer er særdeles stationære over tid. Dette underbygger, at ålekvabbe er en velegnet indikatororganisme til brug for miljøundersøgelser, der skal vurdere belastning og biologiske effekter i afgrænsede vandområder.
Resultaterne fra de forskellige delundersøgelser viste, at ålekvabbepopulationerne i forskellig grad var påvirket af miljøfarlige stoffer. Billedet var dog ikke helt entydigt, når graden af belastning og effekter i de forskellige områder blev sammenlignet for de enkelte delundersøgelser, hvilket sandsynligvis skyldes, at de fundne tegn på påvirkninger ikke udelukkende kan tilskrives specifikke stofgrupper som de dioxinlignende stoffer og PAH. Derimod kan de undersøgte effekter i højere grad tilskrives påvirkninger af komplekse blandinger af miljøfarlige stoffer, som kan forekomme i havmiljøet. Ingen af de undersøgte stoffer eller effekter i ålekvabbe korrelerede direkte til niveauerne af misdannelser eller anden type for fejludvikling hos ungerne.
De kemiske analyser viste, at alle de undersøgte ålekvabbepopulationer var belastet med både dioxinlignende stoffer og PAH og at de områdemæssige forskelle i koncentrationsniveauer især synes at give sig direkte udslag i mRNA-ekspression og i mindre grad aktiviteten af enzymsystemet CYP1A. CYP1A er vigtig for organismens mulighed for at afgifte sig selv for netop denne type af kemiske stoffer.
Derudover blev der i denne undersøgelse også fundet tegn på, at ålekvabbepopulationerne er udsat for hormonforstyrrelser, idet en stor andel af hannerne (8-36%) har udviklet intersex i form af forstadier til æg (oocyter) i deres testikler. Dette indikerer, at ålekvabbe er særlig følsom overfor påvirkninger fra miljøfarlige stoffer, der kan forårsage østrogenlignende effekter.
Århus Bugt var det område, der viste den højeste belastning og de mest udtalte effekter, efterfulgt af Randers Fjord, Karrebæk Fjord, Roskilde Fjord og Vejle Fjord. Til sammenligning fremstod Agersø som et område med kun lille påvirkningsgrad.
Det kan ikke udelukkes, at visse lokale ålekvabbebestande er særligt sårbare med tanke på, at alvorlige miljøpåvirkninger kan give sig udslag i effekter på reproduktion, herunder hormonforstyrrelser som følge, samtidig med at ålekvabbe må anses for at være forholdsvis stationær fisk. Dette kan bl.a. gælde populationer i kystnære områder som fx Århus Bugt, Vejle Fjord og Roskilde Fjord, der udviste de højeste niveauer af misdannede unger samt intersex i hanner.
Det anbefales, at overvågningsaktiviteter af reproduktiv succes i ålekvabbe også fremover understøttes af både kemiske målinger og komplementerende biomarkørundersøgelser som PAH-metabolitter og intersex for bedre at kunne vurdere årsager til fund af uønskede effekter.
Hele rapporten i PDF-format (5.7 MB).
