Søndergaard, M., Johansson, L.S., Jørgensen, T.B. & Lauridsen, T.L. 2009. Undervandsplanter som indikatorer for vandkvalitet i søer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 734.
Undervandsplanter er et af de fire biologiske kvalitetselementer, som jf. Vandrammedirektivet skal anvendes til at klassificere søer i en høj, god, moderat, ringe eller dårlig økologisk klasse. I denne rapport anvendes undersøgelser af undervandsplanter fra 300 danske søer foretaget via NOVANA-overvågningsprogrammet i perioden 2004-2006 til at vurdere denne mulighed.
Formålet har været at undersøge, hvordan undervandsplanter kan anvendes til at indikere forskellig grad af næringsstofpåvirkning, og hvor gode forskellige variable, såsom forekomst af indikatorarter, samlet antal arter, planternes maksimale dybdeudbredelse, planternes dækningsgrad og planternes fylde i vandet, er til at beskrive denne påvirkning. Som udtryk for næringsstofpåvirkning er anvendt søernes koncentrationer af totalfosfor og klorofyl a. Totalfosfor er det næringsstof, som oftest er begrænsende for mængden planteplankton i vandet og dermed for, hvor uklart vandet er, mens klorofyl a er et direkte mål for mængden af planteplankton. Formålet har endvidere været at angive et indeks (makrofytindeks), der baseret på simple variable i det nuværende overvågningsprogram kan anvendes til at beregne den økologiske kvalitet på baggrund af undervandsplanter.
Analyserne viser, at forekomsten af de forskellige plantearter generelt er meget bred, og næsten alle registrerede arter findes over et ret stort koncentrationsinterval af både totalfosfor og klorofyl a. Der er dog nogle undtagelser, herunder arter af grundskudsplanter og enkelte vandaksarter, som næsten udelukkende er fundet under næringsfattige forhold og dermed indikerer næsten upåvirkede forhold. I alt er der 11 arter, hvoraf 75 % af fundene stammer fra søer med totalfosforkoncentrationer under 0,05 mg P/l og med klorofyl a koncentrationer under 25 mg/l. Der er ikke arter, som entydigt indikerer næringsrige forhold, idet arter, som mest findes ved næringsrige forhold (eksempelvis alm. vandpest og børstebladet vandaks), også hyppigt kan findes ved ret næringsfattige forhold.
Det samlede antal plantearter er meget variabelt, men dog negativ relateret til både indhold af totalfosfor og klorofyl a. Derimod øges det samlede antal arter med øget søstørrelse, og det er nødvendigt at inkludere denne parameter, hvis antallet af fundne arter skal anvendes i indikatorsammenhæng. Forklaringsværdien ved at inddrage både søstørrelse, totalfosfor og klorofyl a som forklarende variable for antallet af arter i en empirisk sammenhæng er dog blot 38 %.
Undervandsplanternes dybdegrænse er via vandets gennemsigtighed direkte og negativt koblet til koncentrationen af totalfosfor og klorofyl a. I de fleste næringsfattige søer har planterne en dybdegrænse mellem 4 og 7 m. Det største fald i dybdegrænsen ved øget næringsstofindhold ses i søer med totalfosforkoncentrationer op til 0,04 mg P/l og klorofylkon-centrationer op til 20 mg/l. Ved højere koncentrationer falder den gennemsnitlige dybdegrænse kun lidt. Dybdegrænsen er kun anvendelig som indikator i forholdsvis dybe søer, hvor planterne ikke vokser ud til søens maksimumsdybde.
Undervandsplanternes dækningsgrad er til gengæld mest anvendelig i lavvandede søer, hvor en stor del af søbunden potentielt kan være dækket af planter eller i lavvandede områder af dybe søer. Det plantedækkede areal reduceres markant ved øget næringsstofindhold, og ændringer ses især ved totalfosforkoncentrationer under 0,02 mg P/l og klorofyl a koncentrationer under 30 mg/l. Ved klorofylkoncentrationer mellem 0 og 10 mg/l har halvdelen af de lavvandede søer en dækningsgrad over 50 %, mens kun 13 % af søerne med klorofylkoncentrationer mellem 20 og 30 mg/l har en dækningsgrad over 50 %.
Det plantefyldte vandvolumen viser samme mønster som det plantedækkede areal i forhold til næringsstofindhold, men opnår dog i de kalkfattige søer aldrig nogen høj værdi, fordi plantesamfundet her ofte domineres af lavtvoksende grundskudsplanter, der ikke fylder ret meget
i vandsøjlen.
Til beregning af et indeks for den økologiske kvalitet på basis af undervandsplanter foreslås anvendt et simpelt indeks, der bygger på forekomst af arter, som indikerer næringsfattige forhold, det samlede antal arter samt planternes dybdegrænse (dybe søer) eller det plantedækkede areal (lavvandede søer). De forskellige variable kan sammensættes til en samlet score, som efterfølgende kan bruges til den økologiske klassificering.
Indekset er afprøvet på en række søer fra de syv miljøcentre og viser en stor spredning af de økologiske klasser med dominans af moderat, ringe eller dårlig økologisk klasse. Hvis klassificeringen sammenlignes med den, der opnås via de indmeldte klorofylgrænser, er der god overensstemmelse for søerne i Vestjylland og til dels det øvrige Jylland. Derimod giver indekset for søerne på øerne ca. en klasse lavere end den, der fås ved anvendelsen af klorofyl a. Der kan være flere årsager til den forskellige klassificering, herunder at de af Miljøministeriet udmeldte klorofylgrænser er højere end tidligere foreslået af DMU og anvendt til beregning af indekset, men også at indeks og klorofylindhold ikke er tilpasset alle danske søtyper (bl.a. de brunvandede søer).
Hele rapporten i PDF-format ( 2.1 MB).
