Skriver, J., Hansen, F.G., Jensen, P.B., Larsen, L.K. & Larsen, S.E. 2009. Anvendelse af en feltbaseret metode til bedømmelse af biologisk vandløbskvalitet i danske vandløb. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 42 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 731.
Der har i Danmark traditionelt været foretaget bestemmelse af vandløbs økologiske kvalitet ved at analysere sammensætningen af smådyr. På regionalt niveau har der været anvendt flere forskellige metoder, og i langt de fleste tilfælde er smådyrene blevet bestemt i felten (feltbedømmelse). I Vandmiljøplanens Overvågningsprogram (inklusive EU Vandrammedirektiv) og i nogle tilfælde ved regionale tilsyn har der været anvendt den standardiserede metode, Dansk Vandløbsfaunaindeks (DVFI). Ved brug af DVFI hjemtages prøven til laboratoriet, hvor den udsorteres og smådyrene identificeres til et forudbestemt taksonomisk niveau. Fra denne faunaliste beregnes en indeksværdi, der klassificerer vandløbets tilstand i 7 faunaklasser fra 1 (dårligst) til 7 (bedst). DVFI metoden giver et mere ensartet og reproducerbart resultat sammenlignet med feltbedømmelserne, men er også omkostningstung.
Formålet med denne rapport er at teste mulighederne for at udvikle en metode til feltbedømmelse af vandløbs økologiske kvalitet, der tager udgangspunkt i den autoriserede DVFI fremgangsmåde i beregning af faunaklasser. Herved bliver metoden mere standardiseret end de oprindelige feltbedømmelser, men samtidig mindre omkostningstung end den autoriserede DVFI metode. Mindre omkostninger har været fremført som et væsentligt element for at opretholde et regionalt stationsnet, der har en større udstrækning end de nationale overvågningsstationer.
Der blev udviklet og testet 6 forskellige indeksversioner til brug i felten. I forhold til den normale DVFI metode til beregning af faunaklassen er der i disse taget hensyn til, at der typisk findes færre smådyr i felten end i laboratoriet. De 6 versioner blev testet på et dataset bestående af 467 smådyrsprøver fra vandløb, hvor der både var udført en feltbedømmelse og en laboratoriebearbejdning. Derudover blev det undersøgt, hvorledes tid brugt på sortering i felten og maskevidden på den prøvetagningsketcher, der anvendes, påvirker resultatet af feltbedømmelsen.
Resultatet af analyserne viste entydigt, at der var et tab af information - i størrelsesorden 30 % afvigelse - mellem metoder, hvor smådyrene registreres og identificeres i felten (alle versioner), og den autoriserede laboratoriebaserede metode. Dette tab af information i forbindelse med feltindeksmetoden medfører øget usikkerhed på bestemmelse af faunaklassen, som bruges til at karakterisere vandløbenes økologiske kvalitet. Det vurderes ikke teknisk muligt at kompensere for denne øgede usikkerhed gennem ændringer af det autoriserede indeksskema til beregning af faunaklassen eller via ændring af maskevidden i den anvendte prøvetagningsketcher.
Såfremt en feltmetode skal benyttes, anbefales det at anvende de samme principper for prøvetagning, identifikation og indeksberegninger som i den autoriserede DVFI metode. På baggrund af analyserne viste ”felt-dvfi version 6” den bedste overensstemmelse med den autoriserede DVFI metode, og det anbefales derfor, at denne version anvendes både til genberegning af allerede eksisterende feltbaserede data og til fremtidige regionale feltbedømmelser. Det er en forudsætning, at de personer, som skal benytte feltindeksmetoden i fremtiden, oplæres grundigt og evt. certificeres for derved at minimere forskelligheder i bedømmelsen af faunaklassen. Det ligger uden for kommissoriet i indeværende faglige projekt at anbefale, hvorvidt der kan være tilfælde, hvor en feltbaseret metode skal tages i anvendelse.
Hele rapporten i PDF-format (1.5 MB).
