Aarhus Universitets segl

Nr. 729: Biologiske beskyttelsesområder i Nationalparkområdet, Nord- og Østgrønland

Aastrup, P. & Boertmann, D. 2009. Biologiske beskyttelsesområder i Nationalparkområdet, Nord- og Østgrønland. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 90 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 729.

 

Resumé

 

Denne rapport er et supplement til og en opdatering af en tidligere udsendt rapport (Aastrup et al. 2005). Opdateringen har til formål at præsentere den viden som er fremkommet siden den første rapport, samt at behandle en række spørgsmål som er fremkommet i forbindelse med det videre arbejde med forvaltning af Nationalparken i Grønlands Hjemmestyre. De to rapporter udgør tilsammen en del af baggrunden for den fremtidige forvaltning af de biologiske værdier i Nationalparken i Nord- og Østgrønland samt området omkring Ittoqqortoormiit nord for 70ºN.

 

De forventede aktiviteter i området varierer fra kortvarige besøg af vandrende turister til storstilede og langvarige efterforsknings- og udvindingsaktiviteter i forbindelse med forekomsten af mineraler. Effekterne af forstyrrelser varierer fra kortvarig bortskræmning af individer (uden yderligere effekter) til længerevarende effekter med risiko for bestandsnedgange.

 

Der foreslås 3 kategorier af områder i Nationalparken:

 

Artsspecifikke kerneområder(’hot-spots’), som ofte er af begrænset udstrækning og i mange tilfælde med vagt definerede grænser (f.eks. forekomst-områder for moskusokser). Her anbefales specifikke regler for adgang som gennemgås nedenfor – i øvrigt anses de gældende nationalpark-regler for at være tilstrækkelige.

 

Biologiske interesseområder, som er større områder med særlig mange artsspecifikke kerneområder eller særlige naturtyper. Det anbefales udover nationalparkreglerne og reglerne for artsspecifikke kerneområder, at alle aktiviteter i disse områder skal vurderes konkret af myndighederne før der evt. gives tilladelse til at gennemføre dem.

 

Nationalparken genereltomfatter områderne udenfor de artsspecifikke kerneområder og de biologiske interesseområder. Her vurderes den eksisterende regulering at være tilstrækkelig. Det skal bemærkes at der i disse områder, som overalt i Nationalparken, kan fremkomme ny viden, der kan give anledning til udpegning af nye artsspecifikke kerneområder.

 

Kort og tabeller er opdateret med viden der er fremkommet siden udarbejdelsen af den første rapport. Det er væsentligt at bemærke at der udenfor de biologiske interesseområder er vigtige biologiske områder, som ikke nødvendigvis er med på kort i denne rapport, samt at mange områder er så små at de ikke er synlige på print.

 

På baggrund af de artsspecifikke kerneområder og anden relevant viden foreslås 16 biologiske interesseområder, der inkluderer de vigtigste områder for beskyttelseskrævende arter (rødlistede arter, nationale ansvarsarter, endemiske arter, særligt sjældne arter) og naturtyper (floristiske provinser, ensvarme kilder, polynier). De biologiske interesseområder rummer ofte koncentrationer af kerneområder for flere arter og evt. andre biologiske interesser, og de vurderes at omfatte områdets samlede biodiversitet.

 

Kerneområder for de enkelte arter samt de biologiske interesseområder foreligger som GIS-filer i MapInfo-format.

 

Endelig indeholder rapporten en foreløbig liste over manglende viden.


 

Hele rapporten i pdf  (8.8 MB)