Ejrnæs, R., Nygaard, B. & Fredshavn, J.R. 2009. Overdrev, enge og moser. Håndbog i naturtypernes karakteristik og udvikling samt forvaltningen af deres biodiversitet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 727.
Denne rapport giver en introduktion til naturtyperne overdrev, eng og mose i Danmark. Disse naturtyper huser en meget stor andel af den biologiske mangfoldighed i landet. Naturtyperne har været i dramatisk tilbagegang gennem de seneste 200 år og deres biologiske mangfoldighed trues stadigvæk i dag af næringsbelastning, ophørt græsning og høslæt samt dræning og vandindvinding. Mange naturarealer ligger i dag som små isolerede øer i et intensivt dyrket landskab, hvilket yderligere forstærker presset mod små bestande af dyr og planter som er specialiserede til netop disse levesteder. Udfordringen med at bevare naturtypernes biologiske mangfoldighed er enorm, og rapporten gennemgår derfor forudsætningerne for en fremadrettet naturplanlægning – i form af kortlægning, biologiske målsætninger og omkostningseffektive virkemidler.
Det danske landskab er udnyttet på kryds og tværs af mennesker. Derfor vil de fleste overdrev, enge og moser også være påvirket i varierende grad. Der findes derfor en gradient i disse naturtypers tilstand og kvalitet fra stærkt modificerede enge og græsmarker helt domineret af udsåede kulturplanter, over overdrev og enge under udvikling på tidligere dyrkede marker til gamle overdrev, enge og moser som aldrig har været under plov. Det kan være vanskeligt for den uerfarne at orientere sig langs denne gradient og rapporten giver derfor en grundig beskrivelse af naturtyperne og deres naturlige og kulturbetingede variation. For første gang præsenteres en grundig gennemgang af de mange forskelligartede plantesamfund som gemmer sig bag hovednaturtyperne overdrev, eng og mose. Plantesamfundene navngives og beskrives ud fra deres økologiske forudsætninger og særligt karakteristiske og typiske plantearter listes for hvert plantesamfund. Relationen til naturbeskyttelseslovens §3 og til habitatdirektivets naturtyper beskrives. Endvidere gives eksempler på hvordan indikatorarter kan bruges til at orientere sig langs gradienter i naturkvalitet.
Rapporten udfordrer traditionel vanetænkning i naturforvaltningen. Hvis man sætter for snævre eller kortsigtede mål i naturplanlægningen risikerer man let at gøre lige så meget skade som gavn med sin indsats. Indsatsen bør altid kunne begrundes ud fra hensyn til levevilkårene for levende dyr og planter – for at sikre omkostningseffektivitet og for at kunne begrunde forvaltningen over for lodsejere og borgere i almindelighed. Rapporten giver eksempler på ideale målsætninger såsom store sammenhængende naturområder med helårsgræsning, men anerkender også behovet for lokale kompromisser i form af pragmatiske løsninger. Rapporten diskuterer naturgenopretning som virkemiddel og gennemgår de biologiske forudsætninger for succesfuld naturgenopretning. De økologiske rammer er helt afgørende for en succesfuld naturgenopretning. Hvis området eksempelvis er belastet med næringsstoffer eller stærkt afvandet giver det ikke megen mening at genindføre græsning. Tilsvarende er det helt afgørende for naturgenopretning at de dyr og planter som er knyttet til den målsatte naturtyper har mulighed for at genindvandre fra det omgivende landskab.
Hele rapporten i PDF-format (7.3 MB)
