Nielsen, O.-K., Lyck, E., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Winther, M., Nielsen, M., Fauser, P., Thomsen, M., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Vesterdal, L., Møller, I.S. & Baunbæk, L. 2009. Denmark’s National Inventory Report 2009. Emission Inventories 1990-2007 - Submitted under the United Nations Framework Convention on Climate Change. National Environmental Research Institute, <ST1:PLACE w:st="on"><ST1:PLACENAME w:st="on">Aarhus</ST1:PLACENAME> <ST1:PLACETYPE w:st="on">University</ST1:PLACETYPE></ST1:PLACE>. 826 pp. – NERI Technical Report No. 724.
Rapporteringen
Denne rapport er Danmarks årlige rapport – den såkaldte Nationale Inventory Report (NIR) for 2009. Rapporten beskriver drivhusgasopgørelsen og den blev fremsendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) den 15. april 2009. Rapporten indeholder detaljerede informationer om Danmarks drivhusgasudslip for alle år fra 1990 til 2007. Rapportens struktur er i overensstemmelse med UNFCCC’s retningslinjer for rapportering og review. Forskellen mellem Danmarks NIR 2009 som blev fremsendt til EU-Kommissionen til den 15. marts 2009, og denne rapport til UNFCCC vedrører det territorium rapporteringen omfatter. NIR 2009 til EU-Kommissionen var for Danmark, mens NIR 2009 til UNFCCC er for Danmark, Grønland og Færøerne. Opgørelserne for Danmark er uændrede siden 15. marts, 2009-rapporteringen til EU-Kommissionen. Da opgørelserne for Grønland og Færøerne alene beskrives i Annex 6 i denne rapport er sektorkapitlerne og sammenfatningen neden for også uændret siden 15. marts-rapporteringen.
Denne emissionsopgørelse for Danmark for årene 1990 til 2007, er som tidligere årlige opgørelser, rapporteret i formatet Common Reporting Format (CRF) som Klimakonventionen foreskriver anvendt. CRF-tabellerne indeholder oplysninger om emissioner, aktivitetsdata og emissionsfaktorer for hvert år, emissionsudvikling for de enkelte drivhusgasser samt den totale drivhusgasemission i CO2 -ækvivalenter.
Følgende emner er beskrevet i rapporten: Udviklingen i drivhusgasemissionerne, metoder mv. som anvendes til opgørelserne i de emissionskategorier som findes i CRF-formatet, usikkerheder, rekalkulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og – kontrol.
Denne rapport indeholder ikke det fulde sæt af CRF-tabeller. Kun trend-tabellerne fra CRF, som viser udviklingen for de rapporterede direkte drivhusgasser - CO2, CH4 og N2 O - for 1990-2007 (tabellerne 10.1-5 fra CRF formatet) er medtaget, se Annex 9. Det fulde sæt af CRF tabeller er tilgængelige på EIONET som er det Europæiske Miljøagenturs rapporterings-internetsite:
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories
Med hensyn til gengivelsen af tal i rapporten og i CRF-formatet, gøres opmærksom på at CRF-tabellerne og Annex 9 er med dansk notation: “,” (komma) for decimaladskillelse og “.” (punktum) til adskillelse af tusinder. I rapporten (undtagen i de få tilfælde hvor tabeller er indsat som ”billede” fra CRF, som Annex 9) er den engelske notation brugt: “.” (punktum) for decimaltegn og (for det meste) mellemrum for adskillelse af tusinder. Den engelske notation for adskillelse af tusinder med “,” (komma) er (for det meste) ikke brugt på grund af risikoen for fejltagelser for danske læsere.
Ansvarligt institutioner
Danmarks Miljøundersøgelser (<st1:PersonName w:st="on">DMU</st1:PersonName> ) ved Aarhus Universitet er ansvarlig for opgørelser af drivhusgasemissioner og den årlige rapportering til EU og UNFCCC for Danmark. DMU er kontaktpunktet for Danmarks nationale system til drivhusgasopgørelser under Kyoto-protokollen. Som følge heraf er DMU ansvarlig for rapportering af drivhusgasemissionsopgørelser til Klimakonventionen for Kongeriget Danmark (Færøerne, Grønland og Danmark), samt Danmarks og Grønlands samlede rapportering til Kyoto-protokollen. <st1:PersonName w:st="on">DMU</st1:PersonName> deltager desuden i arbejdet i regi af Klimakonventionen og Kyotoprotokollen, hvor retningslinjer for rapportering diskuteres og vedtages og i EU’s moniteringsmekanisme for opgørelse af drivhusgasser, hvor retningslinjer for rapportering til EU reguleres.
Arbejdet med de årlige opgørelser udføres i samarbejde med andre danske ministerier, forskningsinstitutioner, organisationer og private virksomheder. Grønlands Klima- og Infrastrukturstyrelse er ansvarlig for levering af opgørelser for Grønland til DMU. Færøernes miljømyndighed (Umhvørvisstovan) er ansvarlig for de Færøske opgørelser.
Drivhusgasser
Til Klimakonventionen rapporteres følgende drivhusgasser:
Det globale opvarmningspotentiale, på engelsk Global Warming Potential (GWP), udtrykker klimapåvirkningen over en nærmere angivet tid af en vægtenhed af en given drivhusgas relativt til samme vægtenhed af CO2. Drivhusgasser har forskellige karakteristiske levetider i atmosfæren, således for CH4 ca. 12 år og for N2O ca. 120 år. Derfor spiller tidshorisonten en afgørende rolle for størrelsen af GWP. Typisk vælges 100 år. Herefter kan effekten af de forskellige drivhusgasser omregnes til en ækvivalent mængde CO2, dvs. til den mængde CO2 der vil give samme klimapåvirkning. Til rapporteringen til Klimakonventionen er vedtaget at anvende GWP-værdier for en 100-årig tidshorisont, som ifølge IPCC’s anden vurderingsrapport er:
Regnet efter vægt og over en 100-årig periode er metan således ca. 21 og lattergas ca. 310 gange så effektive drivhusgasser som kuldioxid. For andre drivhusgasser der indgår i rapporteringen, de såkaldte F-gasser (HFC, PFC, SF6) findes væsentlig højere GWP-værdier. Under Klimakonventionen er der ligeledes vedtaget GWP-værdier for disse baseret på IPCC’s anbefalinger. Således har f.eks. SF6 en GWP-værdi på 23 900. I denne rapport anvendes de GWP-værdier, som UNFCCC har vedtaget.
Endvidere rapporteres de indirekte drivhusgasser Nitrogenoxide (NOx), Carbonmonooxide (CO), Non-Methane Volatile Organic Compound (NMVOC) og Sulphurdioxid (SO2). Da der ikke tilskrives disse gasser GWP-værdier, medregnes disse ikke I drivhusgasemissioner i CO2 -ækvivalenter
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner følger metoderne som beskrevet i IPCC’s retningslinjer. I den forbindelse skal nævnes at det under Klimakonventionen og Kyotoprotokollen er vedtaget at IPCC’s 1996 retningslinjer og IPCC’s 2000 anvisninger skal anvendes. Opgørelserne er opdelt i seks overordnede sektorer, 1. energi, 2. industrielle processer, 3. opløsningsmidler, 4. landbrug, 5. arealanvendelse for skove og jorder (Land Use Land Use Change and Forestry: LULUCF) og 6. affald. Drivhusgasserne omfatter CO2, CH4, N2O og F-gasserne: HFC’er, PFC’er og SF6. I Figur S.1 ses de estimerede drivhusgasemissioner for Danmark i CO2 -ækvivalenter for perioden 1990 til 2007. Figuren viser Danmarks totale udslip med og uden LULUCF-sektoren (Land Use and Land Use Change and Forestry). Til venstre i S.1 ses det relative bidrag til Danmarks totale udslip (uden LULUCF) i 2007 for sektorerne 1. – 4. og 6. For sektor 1. energi er vejtrafik vist særskilt. Sektor 5. LULUCF indgår ikke i denne figur da sektoren i 2007 udgjorde et optag for drivhusgasser.
Figur S.1 Danske drivhusgasemissioner. Bidrag til total emission fra hovedsektorer for 2007 og tidsserier i CO2-ækvivalenter for 1990-2007, hvor data for CO2 er uden LULUCF.
I overensstemmelse med retningslinjerne for opgørelserne er emissionerne ikke korrigerede for handel med elektricitet med andre lande og temperatursvingninger fra år til år. CO2 er den vigtigste drivhusgas og bidrager i 2007 med 80,3 % af det nationale totale udslip, efterfulgt af N2O med 9,7 % og CH4 med 8,7 %, mens HFC’er, PFC’er og SF6 kun udgør 1,3 % af de totale emissioner. Set over perioden 1990-2007 så har disse procenter været stigende for CO2 og F-gasser, nær konstant for CH4 og faldende for N2O. Netto-CO2-optaget af skov og jorder (LULUCF) er i 2007 1,7 % af den nationale totale emission. Med hensyn til sektorerne (figur S.1) så bidrager energi ekskl. vejtransport (hovedsageligt stationære forbrændingsanlæg), transport og landbrug mest med i 2007 henholdsvis 57,4, 21,5 og 15,1 %. De nationale totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter er faldet med 3,5 % fra 1990 til 2007, hvis netto-bidraget fra skovenes og jordernes udledninger og optag af CO2 ikke indregnes, og faldet med 5,9 % hvis de indregnes.
1. Energi
Sektoren bidrager i 2007 med 78,8 % af den danske totale emission (excl. LULUCF). Udledningen af CO2 stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie, benzin og naturgas på kraftværker, i beboelsesejendomme, industri og vejtransport. Kraft- og fjernvarmeværker samt udvinding af olie og gas bidrager med 47 % af de totale CO2 emissioner, omkring 26 % stammer fra transportsektoren. CO2-emissionen fra energisektorerne faldt med omkring 9 % fra 2006 til 2007. De relative store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De høje emissioner i 1991, 1994, 1996, 2003 og 2006 er et resultat af stor eksport af elektricitet, mens de lave emissioner i 1990 og 2005 skyldes import af elektricitet. Udledningen af CH4 fra energiproduktion har været stigende på grund af øget anvendelse af gasmotorer, som har en stor CH4 -emission i forhold til andre forbrændingsteknologier. Anvendelsen af gasmotorer er dog blevet mindre siden liberaliseringen af elmarkedet, hvilket har ført til lavere CH4-emissioner fra energisektoren. Transportsektorens CO2 -emissioner er steget med ca. 33 % siden 1990 hovedsagelig på grund af voksende vejtrafik.
2. Industrielle processer
Emissionen fra industrielle processer – hvilket vil sige andre processer end forbrændingsprocesser – udgør i 2007 3,8 % af de totale danske drivhusgasemissioner. De vigtigste kilder er cementproduktion, kølesystemer, opskumning af plast og kalcinering af kalksten. CO2-emissionen fra cementproduktion - som er den største kilde - bidrager med ca. 2,1 % af den totale emission i 2007 og stigningen fra 1990 til 2007 er 59 %. Den anden største kilde har tidligere været N2O fra produktion af salpetersyre. Produktionen af salpetersyre stoppede i midten af 2004, hvilket betyder, at N2 O-emissionen er nul for denne kilde fra 2005.
Emissionen af HFC’er, PFC’er og SF6 er i perioden fra 1995 og til 2007 steget med 172 %, hovedsageligt på grund af stigende emissioner af HFC’er. Anvendelsen af HFC’er, og specielt HFC-134a, er steget kraftigt, hvilket har betydet, at andelen af HFC’er af den samlede F-gas emission steg fra 67 % i 1995 og til 95 % i 2007. HFC’er anvendes primært inden for køleindustrien. Anvendelsen er dog nu stagnerende, som et resultat af dansk lovgivning, der forbyder anvendelsen af nye HFC-baserede stationære kølesystemer fra 2007. I modsætning til denne udvikling ses et stigende brug af airconditionsystemer i køretøjer.
3. Opløsningsmidler og relaterede produkter
Forbrug af opløsningsmidler i industrier og husholdninger bidrager i 2007 med 0,2 % af totalmængden af emitterede drivhusgasser i CO2-ækvivalenter. Der er en reduktion på 51 % i total CO2 emissionerne i perioden 1990 til 2007. Bidraget fra N2O-forbruget til de totale CO2 -ækvivalent emissioner for solventer er 30 %.
4. Landbrug
Landbrugssektoren bidrager i 2007 med 15,1 % til den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter og er den vigtigste sektor hvad angår emissioner af N2O og CH4. I 2007 var landbrugets bidrag til de totale emissioner af N 2O og CH4 henholdsvis 92 % og 67 %. Fra 1990 til 2007 ses et fald på 31 % i N2O-emissionen fra landbrug. Dette skyldes mindre brug af kvælstofhandelsgødning og bedre udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, hvilket resulterer i mindre emissioner pr. produceret dyreenhed. Emissioner af CH4 fra husdyrenes fordøjelsessystem er faldet fra 1990 til 2007 grundet et faldende antal kvæg. På den anden side har en stigende andel af gyllebaserede staldsystemer bevirket at emissionerne fra husdyrgødning er steget. I alt er CH4 emissionerne fra landbrugssektoren faldet med 4 % fra 1990 til 2007.
5. Arealanvendelse skove og jorder (LULUCF)
Arealanvendelse omfatter emissioner og optag/bindinger fra skov- og landbrugsarealet. Denne sektor binder generelt CO2. I 2007 er sektoren estimeret til at binde ca. 1,7 % af det samlede udslip af drivhusgasser. Dette er større end i 2006, fordi stormfaldet i de danske skove i 2005 reducerede bindingen fra normalt 3000-3500 Gg CO2 pr. år til 2977 Gg CO2 pr. år. For landbrugsarealet er der estimeret en samlet emission på 1779 Gg CO2 pr. år, hvor de organiske jorde afgiver CO2, mens mineraljordene normalt binder CO2. Bindingen i mineraljorde beregnes med en dynamisk model som tager hensyn til det aktuelle høstudbytte og aktuelle temperaturer og vil derfor variere fra år til år. Året 2007 var det varmeste år nogensinde registreret i Danmark. Landbrugsjordene bevarede C indholdet i jorden på same niveau som 2006. I Danmark findes der kun et meget lille areal med permanente græsmarker, hvorfor det kun har en lille indflydelse på den samlede udvikling i drivhusgasudledningen.
6. Affald
Affaldssektoren udgør i 2007 2,1 % af den danske total-emission. Lossepladser er den tredjestørste kilde til CH4 -emissioner og dominerer sektor-bidraget med 78 %. Emissionen er faldet med 20 % fra 1990 til 2007. Faldet skyldes faldende affaldsmængder til deponering og stigende anvendelse af affald til produktion af elektricitet og varme. Da al affaldsforbrænding bruges til produktion af elektricitet og varme, er emissionerne herfra inkluderet i IPCC-kategorien 1A.
Emissioner af CH4 og N2O fra spildevandsanlæg udgør i 2007 henholdsvis 19 og 3 % af sektorens bidrag. CH4 fra spildevandsanlæg er stigende fra 1990 til 2007 på grund af en stigning i mængden af industrielt spildevand, mens N2O er faldende i takt med teknisk opgradering af spildevandsanlæg.
Rapporten indeholder en plan for kvalitetssikring og -kontrol af emissionsopgørelserne. Kvalitetsplanen bygger på IPCC’s retningslinjer og ISO 9000 standarderne. Planen skaber rammer for dokumentation og rapportering af emissionerne, så opgørelserne er gennemskuelige, konsistente, sammenlignelige, komplette og nøjagtige. For at opfylde disse kriterier, understøtter datastrukturen arbejdsgangen fra indsamling af data til sammenstilling, modellering og til sidst rapportering af data.
Som en del af kvalitetssikringen, udarbejdes der for emissionskilderne rapporter, der detaljeret beskriver og dokumenterer anvendte data og beregningsmetoder. Disse rapporter evalueres af personer uden for <st1:PersonName w:st="on">DMU</st1:PersonName>, der har høj faglig ekspertise indenfor det pågældende område, men som ikke direkte er involveret i arbejdet med opgørelserne. Indtil nu er rapporter for stationære forbrændingsanlæg, transport og landbrug blevet evalueret. Desuden er der gennemført et projekt, hvor de danske opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og usikkerheder sammenlignes med andre landes, for yderligere at verificere rigtigheden af opgørelserne.
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder der er beskrevet i IPCC’s retningsliner undtagen:
Landbrug: Metankonverteringsfaktoren for emissioner fra kyllingers og pelsdyrs fordøjelsessystemer er ikke bestemt, og der findes ingen IPCC standardemissionsfaktor. Emissionerne fra disse dyrs fordøjelsessystemer anses dog for at være forsvindende i forhold til de totale emissioner fra fordøjelsessystemer.
De vigtigste forbedringer af opgørelserne er:
Energi
Stationær forbrænding
For stationær forbrænding er emissionsopgørelserne blevet opdateret i henhold til den seneste officielle energistatistik publiceret af Energistyrelsen. Opdateringen omfatter årene 1990-2006. De fleste ændringer berører årene 2005 og 2006.
Data fra CO2-kvote-indberetninger er for anden gang inkluderet i emissionsopgørelsen for 2007. Det er hovedsageligt fra centrale kraftværker, der benytter kul og fuelolie, hvor detaljerede oplysninger er til rådighed. En af rapporterne for 2007 blev af DMU vurderet til at være forkert, derfor indgår oplysninger fra dette værk ikke i opgørelsen. Efterfølgende blev rapporten fra samme værk for 2006 revurderet og det blev besluttet at fjerne indberetningen for 2006 fra opgørelsen. Denne ændring medførte en stigning i CO2 emissionen, da dette værk havde haft en meget lav resulterende emissionsfaktor sammenlignet med standard emissionsfaktoren.
Baseret på den gennemgang af drivhusgasopgørelserne, som blev foretaget i september 2008 af et hold af eksperter fra FN, er der foretaget en række forbedringer vedrørende data samt form og indhold i rapporteringen:
Mobile kilder
For tunge køretøjer har nye oplysninger fra bilimportørernes forening muliggjort en mere præcis fordeling af køretøjer på EURO normer. En mere realistisk udvikling fra 2005 til 2006 i antallet af kørte kilometre for passagerbiler er inkluderet i beregningerne. For 2005 og 2006 har Energistyrelsen nedjusteret forbruget af diesel i energistatistikken.
Brændselsforbrug og emissionsfaktorer baseret på målinger fra Mols Liniens færger er blevet implementeret i opgørelserne. Derudover har der været genberegninger for to mindre færgeselskaber.
På grund af ændringerne i brændselsforbrug til national søfart er forbruget af dieselolie i fiskeriet blevet justeret, dette har indflydelse på emissionerne. Derudover er en fejl i energistatistikken for 2006 blevet rettet af Energistyrelsen. Dette har reduceret diesel forbruget i fiskeriet med 0,4 PJ.
Flygtige emissioner
Emissioner fra raffinering af olie har tidligere været rapporteret under CRF kategori 1B2a vi. I denne aflevering er emissionen blevet reallokeret til CRF sektor 1B2a iv. Denne ændring var et resultat af EU’s interne review.
For årene 2005 og 2006 er emissionerne fra flaring i raffinaderier blevet genberegnet baseret på nye data fra de to danske raffinaderier.
Emissionen fra flaring i danske naturgaslagre er for år 2000 blevet reallokeret fra CRF sektor 1B2b iv til 1B2b iii. Dette er gjort for at sikre konsistens i tidsserien.
Industri
CO2 emissionen fra produktion af cement er blevet revideret for årene 1998 til 2005 baseret på nye oplysninger fra Danmarks eneste cementfabrik. For produktion af mursten og ekspanderede lerprodukter er CO2 emissionen baseret på oplysninger fra virksomhedernes grønne regnskaber og EU ETS (EU Emission Trading Scheme), da emissionsfaktorerne der tidligere har været beregnet og anvendt indtil 2005 ikke var i overensstemmelse med de faktiske emissioner.
HFC-23 emission fra produktion af optiske fibre siden 2005, er blevet inkluderet i CRF sektor 2F9.
CO2 emission fra anvendelse af smøreolie er inkluderet i opgørelsen for første gang. Emissionen er rapporteret under CRF kategori 2G.
Opløsningsmidler
Aminooxygen grupper, glycerol, toluendiisocyanat, dioctylphtalat og diethylenglycol er fjernet fra opgørelsen, da nærmere undersøgelser har vist at damptrykket af disse stoffer er under 0,01 kPa, hvilket gør, at de ikke er omfattet af NMVOC definitionen.
NMVOC emissionsfaktorer er blevet justeret for alle kemikalier baseret på erfaringer fra såvel et nordisk projekt, som et projekt udført for Miljøstyrelsen; dette har haft størst effekt på emissionerne fra stofferne: ethanol, formaldehyd, terpentin, xylen, toluen og ethylenglycol.
Der er indført en differentiering af emissionsfaktorerne mellem fire forskellige anvendelsesområder: 1) kemisk industri (lavest emissionsfaktor), 2) anden industri, 3) ikke-industriel anvendelse, 4) anvendelse i husholdninger (højeste emissionsfaktor). I de tidligere opgørelser blev der kun skelnet mellem to områder.
Mere detaljerede og pålidelige oplysninger om benyttede mængder og emissionsfaktorer er tilvejebragt gennem importører og producenter for følgende kemikalier: methanol, ethanol i sprinklervæske, naphtalen, propan og butan.
Landbrug
N2O-emissionsfaktorer for handelsgødning er blevet ændret i henhold til nye værdier i EMEP/EEA Guidebooken.
Opdaterede data for 2004 til 2006 fra Miljøstyrelsen for anvendelsen af spildevandsslam som gødning er blevet indarbejdet i opgørelsen.
NH3 emissionsfaktoren for afgrøder er blevet reduceret for både afgrøder og græs baseret på et litteraturstudie. Dette medfører et fald i N2 O emissionen fra atmosfærisk deposition.
For pelsdyr er NH3 -emissionsfaktoren ændret fra 25 til 36 % efter aftale med DJF.
Antallet af græsningsdage for malkekvæg og kvier er nedsat med 10 % i 2007. For at undgå inkonsistens i tidsserien er antallet af græsningsdage interpoleret for årene 2003-2006.
Affald
I forbindelse med 2009 afleveringen er der udført genberegninger for årene 2004-2006. Genberegningen skyldes opdaterede data fra energistatistikken omkring opsamlingen af CH4 fra affaldsdeponier til energi produktion. For 2004 og 2005 er der blevet ændret i afrundingen af input data til modellen. Denne genberegning betyder en stigning i emissionen på 2,5 og 4 % for henholdsvis 2004 og 2005.
Arealanvendelse (LULUCF)
Skov, landbrugsareal, græsområder og vådområder
Stigningen i C bundet i levende biomasse er rettet for 1999 fra 378 Gg C til 379 Gg C.
Faldet i C bundet i levende biomasse for nåletræer i den bestående skov er rettet for årene 2005 og 2006. Årsagen er en opdatering af data for skovfælding fra Danmarks Statistik. Forskellen til de tidligere rapporterede værdier er dog ikke stor, for 2005 1672 Gg CO2 til 1640 Gg CO2 og for 2006 2574 Gg CO2 til 2601 Gg CO2.
For landbrugsjord konverteret til skov er C bindingen i skovbunden blevet flyttet fra kategorien ”Net carbon stock change in soils” til ”Net carbon stock change in dead organic matter”.
Da emissionen rapporteret fra landbrugsjorde baseres på 5 års gennemsnit har der været genberegninger for årene 2005 og 2006. En lille fejl i mængden af kalk anvendt i 2006 er blevet rettet.
Totale ændringer
Ændringer i de danske totale drivhusgasemissioner (i CO2 -ækvivalenter), uden medtagning af emissioner og optag fra jorde og skov, som følge af forbedringer og rekalkulationer, er små i forhold til sidste års rapportering. Ændringerne for hele tidsserien 1990 til 2006 ligger mellem -0,18 % (1998) og +0,81 % (2006).
Ændringer i de danske totale drivhusgasemissioner (i CO2 -ækvivalenter)er noget større, når emissioner og optag fra jorde og skov medtages. Ændringerne i forhold til sidste rapportering er dog stadig forholdsvis små og ligger for hele tidsserien 1990 til 2006 mellem –0,15 % (2004) og +1,14 % (2005).
Hele rapporten på engelsk i PDF-format (8.7 MB)
