Boertmann, D., Olsen, K. & Nielsen, R.D. 2009.
Denne rapport beskriver resultaterne af to optællinger af fugle og hav-pattedyr foretaget fra fly i Nordøstgrønland i området mellem Kap Coster på Blosseville Kyst og Kap Morris Jesup (Grønlands nordspids). Flyvningerne blev gennemført i to perioder: Slutningen af maj til de første dage af juni og i slutningen af juli til de første dage af august.
Projektet indgår i en generel videnindsamlig omkring biologiske forhold i de såkaldte KANUMAS-områder (områder, hvor en række olieselskaber i 1990erne foretog seismiske undersøgelser og som omfatter store dele af havet ud for Nordøstgrønland (Figur 1 viser KANUMAS-området ud for Nordøstgrønland). Arbejdet blev finansieret af Råstofdirektoratet, og den indsamlede viden skal indgå i miljøvurderinger af olieefterforskning.
Formålet med flyvningerne i 2008 var primært at lokalisere koncentrationer af havfugle og havpattedyr. I maj særligt ansamlinger af svømmefugle i de isfrie områder (polynyer) langs kysterne og i juli ynglekolonier (fuglefjelde og -øer) og ansamlinger af fældende dykænder (Figur 2).
De fleste tællinger var ”total-tællinger”, dvs. der blev fløjet langs kystlinier, og iskanter hvor flokke og koncentrationer opsøgtes. Systematiske tællinger langs et sæt transekter blev forsøgt i maj-juni i polynyerne Nordøstvandet og Scoresby Sund (Figur 3).
Umiddelbart inden tællingen i juli gennemførte tælleholdet en optælling af fældende gæs i Jameson Land. Resultaterne fra denne tælling er med på de viste kort, men vil ellers blive rapporteret i anden sammenhæng.
Resultaterne fra optællingerne præsenteres på kortene Figur 6-34.
I maj var de vigtigste områder for fugle de tre store polynyer ved Scoresby Sund, Wollaston Forland og Nordøstvandet. Den talrigeste og mest udbredte art var almindelig ederfugl af hvilke i alt ca. 27.000 taltes langs kysterne: 4.600 i Nordøstvandet, 13.000 ved Wollaston Forland og 6.500 ved Scoresby Sund (Figur 12). Dette antal repræsenterer sandsynligvis en meget stor andel af den samlede ederfuglebestand i Nordøstgrønland.
Kongeederfugle blev i maj-juni kun set i store antal i Nordøstvandet hvor der var ca. 1.500 fugle, som lå sammen med de almindelige ederfugle (Figur 13).
Søkonge var meget mere talrig end de øvrige fugle, men den blev kun set i Scoresby Sund og nærliggende farvande. De store ynglekolonier ligger på kysterne af Liverpool Land og Volquart Boon Kyst.
De mest interessante observationer af havpattedyr i maj-juni var flere flokke af narhvaler langs sydkanten af Nordøstvandet (17 flokke med mindst 32 individer, Figur 25) og store antal af hvalrosser også i Nordøstvandet. En beregning af antallet i det område, hvor der blev fløjet langs transekter (Figur 29) giver 470 dyr (95 % usikkerhedsinterval: 100-2.207 dyr). Dette antal tager ikke højde for de dyr der var neddykkede under optællingen. Langs kysterne sås i alt mindst 104 hvalrosser (når der korrigeres for dobbeltregistrering). Mange af disse hvalrosser var hunner med unger; i alt sås mindst 15 unger på de to tællinger langs kysterne. Der blev også set hvalrosser langs iskanten i polynyet ved Wollaston Forland, i alt 20 den 25. maj (Figur 21).
I juli-august var fuglene især udbredt langs kysterne, syd for Dove Bugt. Nord herfor lå der fastis ind til kysten så langt mod nord som Holm Land, hvor der igen var isfrit (Nordøstvandet).
De vigtigste steder for ynglefugle var øerne og fjeldene med fuglekolonier. De store fuglefjelde på Kap Stewart og langs kysterne af Scoresby Sund polynyet blev dog ikke talt for ikke at forstyrre. Vigtige øer med fuglekolonier var: Dunholme, Jackson Ø, Vinterøer, Hvalros Ø, Renskæret, Maroussia og Henrik Krøyer Holme.
Der fandtes i alt 62 ynglekolonier for havfugle, som ikke var registreret før. I disse var der arter som Sabinemåge, ismåge, sildemåge og havterne (Tabel 4). Især resultaterne for ismåge er bemærkelsesværdige, idet der blev fundet i alt 12 nye ynglesteder for denne art (Figur 32), bl.a. en større koloni på en grusdækket isflage i mundingen af Independence Fjord (Boertmann et al. in press).
Der blev desuden observeret ynglende og fældende knortegæs i et større område end hidtil kendt (Figur 10), og den hidtil nordligste observation af islom i Grønland blev gjort nær Fyn Sø (Figur 6).
Den mest talrige og udbredte andefugl var i juli-august almindelig ederfugl (Figur 12). Hunner med unger blev set flere steder i Nordøstvand-området og lidt nord herfor. Disse er de hidtil nordligste ynglefund for denne art i Grønland. Ellers var arten talrig langs de fleste isfrie kyster, og især i fjordene på Blosseville Kyst sås mange fældende fugle, som kan tænkes at have islandsk oprindelse. Ellers var flokke af fældende havlitter talrige og udbredt langs kysterne syd for Dove Bugt (Figur 14). Konge-ederfugle var derimod forbløffende fåtallige, kun to steder sås større flokke af fældende fugle (Figur 13).
Fældende bram- og kortnæbbede gæs blev talt i Jameson Land umiddelbart inden optællingerne langs kysterne i juli (Figur 9, 11). Her var bestandene af fældende gæs tredoblet siden 1988/1989, da de sidst blev talt. Både på Hold-With-Hope og på Wollaston Forland blev der fløjet ind over lavlandsområder, hvor der også blev talt gæs i 1988, og bestandene af fældende gæs var her ligeledes meget større i 2008 end i 1988. Store antal af fældende kortnæbbede gæs blev set i området omkring Skjoldungeelv og ved Bliss Bugt i Johannes V. Jensen Land (Figur 11).
I juli-august sås forbløffende få narhvaler og hvalrosser i Nordøstvandet. Derimod sås talrige flokke af narhvaler i Dove Bugt langs vestsiden af Store Koldewey (Figur 25). I alt 5 grønlandshvaler sås langs iskanter og kyster (Figur 24).
Hele rapporten på engelsk pdf (14.4 MB)
