Nr. 716: Årlig dansk rapport til UNECE's konventioner om langtransporterede luftemissioner. Emissionsopgørelser fra basisår til 2007

Nielsen, O-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser, P., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R. & Hjelgaard, K.

Sammenfatning

I Baggrund for emissionsopgørelser

Årlig rapport

Denne rapport er Danmarks årlige rapport om emissionsopgørelser sendt til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) i marts 2009. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks opgørelser for alle år fra basisårene for protokollerne til 2007.

Gasserne der rapporteres til LRTAP-konventionen er SO2, NO_x, NMVOC, CO, NH₃ , As, Cd, Cr, Cu, HG, Ni, Pb, Se, Zn, dioxiner/furaner, HCB, PAH, TSP, PM10 og PM2,5.

Den årlige emissionsopgørelse for Danmark rapporteres i det format (NFR) som angivet i retningslinierne for rapportering.

Emnerne behandlet i rapporten er: Udvikling i emissioner, beskrivelse af hver NFR-kategori, usikkerheder, rekalkulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og -kontrol. Strukturen i rapporten er, så vidt muligt, den samme som den nationale emissionsopgørelsesrapport sendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC).

Denne rapport og NFR-tabellerne er tilgængelige for offentligheden på DMU’s hjemmeside: Sammenfatning

http://www.dmu.dk/Luft/Emissioner/Home+of+Inventory/

samt på Eionets hjemmeside:

http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories/Submission_EMEP_UNECE

Ansvarlig institution

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet er ansvarlig for udarbejdelse af den årlige danske emissionsrapport og opgørelserne i NFR-format i overensstemmelse med retningslinierne samt rapportering til UNECE-LRTAP-konventionen. DMU deltager i møder under UNECEs arbejdsgruppe for emissionsopgørelser og –fremskrivninger samt ekspertpaneler, hvor parter i konventionen udarbejder retningslinier og metoder for emissionsopgørelserne.

II Udviklingen i emissioner

Forsurende gasser

Figur S.1 viser emissionen af danske forsurende gasser opgjort i syreækvivalenter. I 1990 var det relative bidrag af syreækvivalenter næsten ens for de tre gasarter. I 2007 var ammoniak den vigtigste forsurende faktor i Danmark og de relative bidrag for SO₂, NO_x og NH₃ var på henholdsvis 8,3 %, 41,3 % og 50,4 %. Med hensyn til langtransporteret luftforurening er det dog stadig SO₂ og NO_x der er de største kilder.

Figur S.1 Emissioner af NH₃, NO_x og SO₂ i syreækvivalenter.

SO₂

Hovedparten af SO₂ emissionerne stammer fra forbrænding af fossile brændsler, dvs. primært kul og olie, på kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Fra 1980 til 2007 er det totale udslip reduceret med 95 %. Den store reduktion er primært opnået gennem installation af afsvovlingsanlæg og brug af brændsler med lavt svovlindhold på kraftværker og fjernvarmeværker. Trods den store reduktion er disse værker kilde til 39 % af det samlede udslip. Også emissioner fra industrielle forbrændingsanlæg, ikke-industrielle forbrændingsanlæg og andre mobile kilder er væsentlige bidragsydere til emissionen. National søfart (sejlads og fiskeri) bidrager med omkring 6 % af den totale SO₂ emission. Dette skyldes brug af fuelolie med et højt svovlindhold.

NO_x

Den største kilder til emissioner af NO_x er transport sektoren efterfulgt af andre mobile kilder og forbrænding i energisektoren (hovedsageligt kraftværker og fjernvarmeværker). Transportsektoren er den sektor, der bidrager mest til udledningen af _NOx _og i 2007 stammede 45 % af de danske NOx emissioner fra vejtransport, national søfart, jernbaner og civil luftfart. Også emissioner fra nationalt fiskeri og off-road køretøjer (entreprenør-, landbrugsmaskiner, m.m.) bidrager betydeligt til NOx emissionen. For ikke-industrielle forbrændingsanlæg er de primære kilder forbrænding af gasolie, naturgas og træ i husholdninger. Emissionerne fra kraftværker og fjernvarmeværker er faldet med 65 % fra 1985 til 2007. I samme periode er den totale emission faldet med 443 %. Reduktionen skyldes øget brug af katalysatorer i biler og installation af lav-NOx -brændere og de-NOx-anlæg på kraftværker og fjernvarmeværker.

NH₃

Stort set alle atmosfæriske emissioner af NH₃ stammer fra aktiviteter i landbruget. Kun en mindre del skyldes vejtransport. Denne del er dog stigende pga. den øgede brug af biler med katalysator. Hovedparten af emissionen fra landbruget stammer fra husdyrgødning (87 %) og de største tab af ammoniak optræder under håndtering af gødningen i stalden og under spredning på marken. Andre bidrag kommer fra afgrøder (7 %), brug af kunstgødning (6 %) og slam fra rensningsanlæg brugt som gødning (mindre end 1 %). Den totale ammoniakemission er faldet 41 % fra 1985-2007. Dette er et resultat af den nationale miljøpolitik, der er ført gennem de seneste 20 år.

Anden luftforurening

NMVOC

Emissionen af NMVOC stammer fra mange forskellige kilder og kan opdeles i to hovedgrupper: Ufuldstændig forbrænding og fordampning. Hovedkilderne til NMVOC emissioner fra ufuldstændig forbrændingsprocesser er vejtrafik og andre mobile kilder, som national sejlads og ikke vejgående maskiner. Køretøjer til vejtransport er fortsat den største bidragsyder, selvom emissionerne er faldet siden introduktionen af biler med katalysator i 1990. Emissionerne fra fordampning stammer hovedsageligt fra brugen af opløsningsmidler. Emissionerne fra energisektoren er steget igennem 90’erne pga. øget brug af stationære gasmotorer, som har meget højere emissioner af NMVOC end konventionelle kedler. De totale menneskeskabte emissioner er faldet med 48 % fra 1985 til 2007, primært som følge af øget brug af biler med katalysator og reducerede emissioner fra brug af opløsningsmidler.

Selvom biler med katalysator blev introduceret i 1990, er vejtransport stadig årsag til den største del af den totale CO emission. Også andre mobile kilder og ikke-industrielle forbrændingsanlæg bidrager betydeligt til den totale emission af denne gas. Faldet i emissioner i 1990 var en konsekvens af loven, der forbyder markafbrænding af halm. Emissionen faldt med 38 % fra 1990 til 2007 hovedsageligt pga. faldende emissioner fra vejtransport.

PAH’er

Den nuværende emissionsopgørelse for PAH (polycycliske aromatiske hydrocarboner) inkluderer de fire PAH’er der rapporteres til LRTAP-konventionen: Benzo(a)pyrene, benzo(b)fluoranthene, benzo(k)fluoran-thene og indeno(1,2,3-cd)pyrene. De vigtigste kilder til emission af PAH er forbrænding af træ i husholdningerne samt vejtransport. De stigende emissioner skyldes øget forbrænding af træ i husholdningerne.

Partikler

Emissionsopgørelsen for partikler (Particulate Matter, forkortet PM) er blevet rapporteret for årene 2000-2007. Opgørelsen inkluderer den totale emission af partikler TSP (Total Suspended Particles), emissionen af partikler mindre end 10 µm (PM10) og emissionen af partikler mindre end 2,5 µm (PM2,5).

De største kilder til PM2,5-emission er husholdninger (70 %), vejtrafik (16 %) og andre mobile kilder (6 %). For den sidstes vedkommende er off-road køretøjer i industrien samt landbrugs- og skovbrugsmaskiner de vigtigste kilder (henholdsvis 39 og 37 %). I transportsektoren tegner udstødningsemissioner sig for størstedelen (75 %).

De største kilder til TSP-emission er landbrugssektoren og husholdningerne. TSP-emissionen fra transport er også vigtig og inkluderer både udstødningsemissioner og ikke-udstødningsrelaterede emissioner fra slid af bremser, dæk og vej. De ikke-udstødningsrelaterede emissioner udgør 49 % af TSP-emissionen fra transport.

Tungmetaller

Generelt er de vigtigste kilder til emissioner af tungmetaller forbrænding af fossile brændsler og affald. Emissionerne af tungmetaller er faldet betydeligt de seneste år. Reduktionerne spænder fra 2 % til 95 % for henholdsvis Cu og Pb. Årsagen til de reducerede emissioner er hovedsageligt den øgede brug af røggasrensning på kraftværker og fjernvarmeværker (inklusive affaldsforbrændingsanlæg). Den store reduktion i emissionen af Pb skyldes et løbende skift til fordel for blyfri benzin, som er nødvendigt for biler med katalysator.

III Rekalkulationer og forbedringer

Generelt pågår der et betydeligt arbejde med at forbedre emissionsopgørelserne. Nye undersøgelser og forskning fra Danmark og udlandet inkluderes så vidt muligt som basis for emissionsestimaterne. Desuden følges arbejdet med opdateringer af EMEP/CORINAIR-retningslinjerne for emissionsopgørelser nøje med henblik på at indarbejde de bedste videnskabelige informationer som basis for opgørelserne. Andre vigtige kilder er IPCCs retningslinier (IPCC Guidelines og IPCC Good Practice Guidance).

Opgørelserne opdateres løbende med ny viden, således opgørelserne bedst mulig afspejler danske forhold. Ved forbedringer lægges vægt på, at opdateringer omfatter hele tidsserier for at sikre konsistente data. Disse tiltag medfører rekalkulation af tidligere indberettede opgørelser. De vigtigste rekalkulationer for de forskellige sektorer er nævnt i nedenstående.

Stationære forbrændingsanlæg

Den seneste officielle energistatistik er implementeret i opgørelsen. Der er for det meste tale om mindre ændringer. For 2006 er træforbruget i husholdninger dog justeret væsentligt i opadgående retning, hvilket har medført stigende emissioner.

NMVOC emissionsfaktoren for halmfyr i husholdninger blev opdateret i henhold til EMEP/Corinair Guidebook. Emissionsfaktoren blev ændret fra 600 g pr. GJ til 400 g pr. GJ. Ændringen blev foretaget for hele tidsserien.

CO emissionsfaktoren for træfyring i husholdninger blev opdateret på baggrund af teknologifordelingen mellem ovne og kedler sammenholdt med standard emissionsfaktorer fra EMEP/Corinair Guidebook. Emissionsfaktoren blev reduceret fra 6000 g pr. GJ til 3441 g pr. GJ i 2007. En tidsserie kan ses i annex 2A.

For første gang er HCB inkluderet. Beregningen af HCB emissionen benytter standard emissionsfaktorer fra EMEP/Corinair Guidebook.

Transport

Vejtransport

For tunge køretøjer har nye oplysninger fra danske bilimportørers forening muliggjort en mere præcis fordeling af tunge køretøjer på EURO standarder. En mere realistisk udvikling i antallet af kørte kilometre for personbiler fra 2005 til 2006 er blevet implementeret i beregningerne. For 2005 og 2006 har Energistyrelsen ændret den samlede dieselmængde en smule i nedadgående retning.

Rekalkulationerne udført for 1985-2006 har kun medført små ændringer i de samlede emissioner fra sektoren. For alle år er der tale om forskelle på mellem 0 og -1 %.

National søfart

Brændselsforbrug og emissionsfaktorer baseret på målinger fra Mols Liniens færger er blevet implementeret i opgørelserne. Derudover har der været genberegninger for to mindre færgeselskaber.

Disse ændringer har medført, at brændselsforbrug og emissioner er ændret fra 1996 og fremefter. Mest betydende er ændringen for NOx, som ligger mellem 3 og -20 %. For andre forureningskomponenter er ændringen mellem -3 og 3 %. Brændselsforbruget stiger mellem 0 og 2 % i perioden.

Fiskeri

På grund af ændringerne i brændselsforbrug til national søfart er forbruget af dieselolie i fiskeriet blevet justeret, dette har indflydelse på emissionerne. Derudover er en fejl i energistatistikken for 2006 blevet rettet af Energistyrelsen. Dette har reduceret diesel forbruget i fiskeriet med 0,4 PJ.

Fiskeri er en del af NFR sektor 1A4c, som omfatter både landbrug, skovbrug og fiskeri, derfor er indvirkningen mindre på den samlede sektor.

Fra 1996 til 2005 er brændselsforbruget og emissionerne ændret mellem 0 og -2 %. For 2006 er ændringerne i emissionerne mellem -3 og -1 %. For SO2 er ændringen dog -7 % på grund af det høje svovlindhold i marin diesel.

Militær

Emissionsfaktorer afledt af de nye simulationer for vejtransport har medført mindre ændringer i emissionen fra 1985 til 2006. Ændringerne er på mellem -1 og 2 % for alle forureningskomponenter på nær de rent brændselsrelaterede. For disse komponenter er emissionen uændret.

Husholdninger