Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Bøgestrand, J., Jørgensen, T.B., Ellermann, T., Dahl, K., Josefson, A.B., Ejrnæs, R., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahlgren, K. 2009: Vandmiljø og Natur 2007. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 118 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 714.
Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreret program med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø. Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale forpligtigelser samt nationale overvågningsbehov bl.a. for at eftervise effekterne af forskellige planer som vandmiljøplanerne.
Generelle udviklingstendenser
Kvælstof og fosfor
Helt overordnet er der sket en væsentlig reduktion i udledningerne til vandmiljøet gennem perioden fra starten af vandmiljøplanens overvågningsprogram i 1989.
Mest markant er reduktionen i udledningerne fra punktkilder (renseanlæg, industri og dambrug) af både organisk stof, kvælstof og fosfor. Udledningerne er for alle stofferne reduceret med langt mere end målsætningen i Vandmiljøplan I. Det er endvidere kendetegnende, at reduktionerne i punktkildebelastningen er sket frem til sidste halvdel af 1990’erne, og at der ikke har været nogen markant udvikling siden.
For landbrugets udledninger af kvælstof konkluderede evalueringen af Vandmiljøplan II i 2003, at målet for reduktion i udvaskningen var nået. Vandmiljøplan III har som mål, at udvaskningen af kvælstof skal reduceres med yderligere 13 % i forhold til 2003. Ved midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III i 2008 var det imidlertid ikke muligt at påvise et signifikant fald i kvælstofudvaskningen fra 2003 til 2007.
Fosforoverskuddet (dvs. forskellen mellem udbragt og høstet fosfor) er faldet med 68 % i perioden 1990-2007. I midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III er det vurderet, at delmålsætning om 25 % reduktion i fosforoverskuddet frem til 2009 kan nås. Det andet mål til reduktion af fosforbelastningen er udlægning af ca. 50.000 ha randzoner langs vandløb og søer. Det vurderes i midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan III, at dette mål langt fra vil blive opfyldt.
Der har ikke været nogen påviselig udvikling i fosfortilførslen til vandområder fra dyrkede arealer set over perioden 1989 til 2007.
Der er generelt ikke sket betydende ændringer i tilførslen af næringsstoffer fra punktkilder og landbrug til vandmiljøet de seneste 4-5 år, når der tages højde for de klimatiske forhold. Det betyder ikke, at udledningen af næringsstoffer har været ens, idet år-til-år-variationen i udledningen fra både punktkilder og landbrug har været stor som følge af forskelle i nedbør. F.eks. er udledningen af kvælstof og fosfor fra renseanlæg ca. 20 % større i 2007 sammenlignet med 2006 som følge af øget nedbør i 2007. Også den samlede belastning med kvælstof og fosfor har i 2007 været større end i 2006.
Tilførslen af kvælstof via luften har stor betydning for de terrestriske naturområder samt marine områder. Den samlede tilførsel via luften er faldet betydeligt siden 1989 som følge af såvel udenlandske som danske reduktioner. Der er betydelige regionale forskelle i kvælstofnedfaldet.
Udvikling i vandområderne
Koncentrationerne af kvælstof og fosfor i både søer og marine områder er faldet over tid som følge af ændringerne i belastningen. Faldet i tilførslerne af næringssalte har forbedret natur- og miljøforholdene i søer, mens de biologiske forhold i de marine områder ikke er forbedret.
For vandløbenes vedkommende er der sket en markant forbedring i perioden 1994-2007 i den biologiske tilstand målt med baggrund i faunasammensætningen. Denne udvikling skyldes ud over forbedret spildevandsrensning også forbedringer i de fysiske forhold, herunder som følge af ændret vandløbsvedligeholdelse.
Den faldende udvaskning af kvælstof ses først i det øverste grundvand tæt på jordoverfladen. Målinger har vist, at indholdet af kvælstof i det øverste grundvand i sandområder er faldet siden 1989, hvorimod vandet i de dyberebeliggende grundvandsforekomster generelt er sivet gennem jordoverfladen før 1987, hvorfor effekter af indsats via vandmiljøplanerne endnu ikke kan ses her.
Særlige forhold i 2007
I tilknytning til de generelle udviklingstendenser, der er set siden 1989, er der i det følgende omtalt en række forhold, hvor der er set en særlig udvikling over perioden eller hvor året 2007 har været specielt.
Klima 2007
Vejrmæssigt var 2007 usædvanligt, idet det var det varmeste år siden 1874 og samtidig et af de vådeste år. Begge dele kan have indflydelse på den aktuelle tilstand, belastning m.m. i vand- og naturområder som beskrevet andre steder i nærværende rapport og i rapporterne om de enkelte delområder.
Atmosfærisk kvælstofnedfald
Der er i 2007 konstateret et stadigt fald i kvælstofnedfald fra luften, idet de målte depositioner var 6-8 % lavere i 2007 end i 2006 trods øget nedbør. Faldet skyldes derfor hovedsageligt et fald i luftens kvælstofindhold.
Grundvand
Hyppigheden af fund af pesticider i grundvandsovervågning var i 2007 godt 35 %, hvilket er samme niveau som de seneste 3-4 år og lidt højere end de foregående år. Dette tilskrives, at der siden 2004 udelukkende har været undersøgt for pesticider i ungt grundvand (dannet efter ca. 1950), samt at der siden 2004 har været undersøgt for yderligere et ukrudtsmiddel, metribuzin, som indtil 2003 har været anvendt på kartoffelmarker.
Marine områder
Trods rekordhøje vandtemperaturer i 2007 og relativ stor tilførsel af næringssalte var iltforholdene i de danske farvande forholdsvis gode i 2007. Især var udbredelse af kraftigt iltsvind væsentligt mindre end de seneste år. På trods af at koncentrationerne af næringssalte specielt i fjordene er faldet i forhold til niveauet i 80’erne og 90’erne, var sigtdybden i 2007 den ringeste målt i både fjorde og de åbne farvande siden 1989. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på dette.
Artsrigdommen af bunddyrsfauna i de åbne farvande er faldet gennem perioden 1994-2007. Tilbagegangen skyldes ikke iltsvind, og der er ikke nogen umiddelbar anden forklaring.
I marine områder giver målingerne af tungmetaller og organiske stoffer i muslinger nu belæg for at beskrive statistisk signifikante udviklinger. For tungmetallerne er der ikke tale om udvikling i kun én retning, idet der er fundet både opadgående og nedadgående koncentrationer, mens der for de organiske stoffer i alle tilfælde er tale om nedadgående udviklinger. Målingerne af tributyltin (TBT), der indtil 2003 blev anvendt som antibegroningsmiddel til skibe viste signifikante fald ved ca. en fjerdedel af de undersøgte målestationer. Indholdet af TBT var dog fortsat i 2007 i de fleste tilfælde over koncentrationen svarende til ”markant forurenet” og i flere tilfælde over koncentrationen svarende til ”meget stærkt forurenet”.
Terrestriske naturtyper
Programmet startede i 2004, og der er derfor endnu utilstrækkeligt datamateriale til at vurdere en udvikling i naturtypernes struktur og funktion. I årets rapport er der derfor lavet en analyse af de bedst egnede indikatorer for struktur og funktion. Analysen viser, at indikatorerne for næringsstofniveau, tilgroning og hydrologi er blandt de bedst egnede, men at der kan være forskel fra naturtype til naturtype. Selvom naturtypeovervågningen kun omfatter fire års data, har det i enkelte tilfælde været muligt at identificere en statistisk signifikant udvikling. Det drejer sig om kalkoverdrev og surt overdrev, hvor der er sket en stigning i antallet af næringselskende arter og grå/grøn klit, hvor der for perioden 2004-07 er registreret en stigende hyppighed i den invasive art rynket rose.
Arter
For de 50 arter, som er beskrevet i rapporten, er billedet blandet, idet nogle arter på baggrund af en række faglige kriterier vurderes som værende i gunstig bevaringsstatus (f.eks. grøn kølleguldsmed), andre som ikke (f.eks. lys skivevandkalv) og andre igen som ukendt status (som eksempelvis arter af vindelsnegl).
For en del arter er det muligt at vurdere udvikling i bestandsstørrelse, heriblandt de overvågede fugle. Det generelle billede for overvågede ynglefugle er, at bestandene ligger under det foreslåede faglige kriterium for gunstig bevaringsstatus (f.eks. arter af terner eller markpiber), mens størstedelen af de overvågede vadefugle lå over (f. eks. strandskade og stor regnspove).
Klimaændringer
Klima har været det gennemgående emne for den særlige rapportering i 2007. I de næsten 20 år siden starten af det nationale overvågningsprogram i 1989 er der dokumenteret betydelige klimaændringer i Danmark. Således har f. eks. temperaturen, nedbøren og vandløbenes afstrømning været højere i perioden 1989-2007 end i perioden 1961-1990. Klima har været et tværgående fokuspunkt i forhold til natur og miljø. Det fremgår af de enkelte kapitler, at disse klimaændringer har en betydning for vandmiljøets tilstand. Øget nedbør og afstrømning øger tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet og dermed risikoen for algeopblomstringer og iltsvind i søer og det marine miljø. Dette forstærkes af højere temperatur, fordi vand kan indeholde mindre ilt ved høje temperaturer end ved lave.
Hele rapporten i pdf (10.3 MB)
