Søgaard, B. & Asferg T. (red.) 2009: Arter 2007. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 140 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 713.
Med igangsættelse af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljø og NAtur (NOVANA) har Danmark fra 2004 fået en systematisk overvågning af naturtyper og arter omfattet af Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet.
I henhold til disse EU-direktiver er der udpeget et netværk af særlige beskyttelsesområder, kaldet ”Natura 2000-områder”, som rummer arter og naturtyper, der har behov for beskyttelse inden for den Europæiske Union. For disse områder gælder det generelt, at de skal medvirke til at sikre den biologiske mangfoldighed både på nationalt og europæisk plan ved at fastholde eller genoprette ’gunstig bevaringsstatus’ for de naturtyper og arter, som områderne er udpeget for.
Delprogrammet for overvågning af arter i NOVANA har det primære formål at overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse for at tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere de enkelte arters bevaringsstatus og styrke den faglige baggrund for eventuelle foranstaltninger, der vurderes at ville kunne forbedre den enkelte arts bevaringsstatus.
Overvågningen af arter er foreløbig fastlagt for perioden 2004-2009 og omfatter udvalgte plante- og dyrearter omfattet af Habitatdirektivet og fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet (ynglefugle og regelmæssigt tilbagevendende trækfugle) samt arter, hvor mere end 20 % af den samlede bestand findes i Danmark (ansvarsarter). Resultaterne af overvågningen af arter i 2007, vil suppleret med de kommende års systematiske overvågning i NOVANA bidrage, til en vidensopbygning, som vil styrke det faglige grundlag for at sammenligne ændringer i arternes udbredelse og bestandsstørrelse. Dermed styrkes også det faglige grundlag for dels at vurdere arternes bevaringsstatus, dels for at fastsætte målsætninger for bevaringsstatus.
I kapitel 3 fremlægges resultaterne af overvågningen i 2007 af arter omfattet af Habitatdirektivets Bilag II og IV med en vurdering af arternes tilstand. Overvågningen har omfattet en paddeart (klokkefrø), tre guldsmedearter (grøn kølleguldsmed, grøn mosaikguldsmed og stor kærguldsmed), to vandkalvearter (bred vandkalv og lys skivevandkalv) tre arter af vindelsnegle (sump- og kildevældsvindelsnegl samt skæv vindelsnegl), fem karplanter (enkelt månerude, gul stenbræk, fruesko, mygblomst og liden najade) samt én mosart (grøn buxbaumia). For de fleste af disse arter udgør overvågningen en ´baseline´ som resultaterne af overvågningen i de kommende år kan sammenlignes med. For vindelsneglene gælder det, at overvågningen/kortlægningen af disse er den første af sin art i Danmark. For andre af de overvågede arter foreligger der data i tidsserier, som gør det muligt at dokumentere eventuelle ændringer i udbredelse og bestandsstørrelse. Det gælder især for arter af karplanter på Habitatdirektivets Bilag II, som med undtagelse af liden najade overvåges årligt under NOVANA.
En oversigtlig konklusion af resultaterne af overvågningen af ovennævnte arter fremgår af afsnit 3.7
I kapitel 4 præsenteres dels miljøcentrenes overvågning af ynglefugle på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og dels Danmarks Miljøundersøgelsers overvågning af trækkende og rastende vandfugle samt ynglebestanden af skarv i 2007.
Miljøcentrenes overvågning af ynglefugle omfattede trane, hvidbrystet præstekrave, hjejle, engryle (almindelig ryle), brushane, tinksmed, sandterne, sortterne, mosehornugle og markpiber. Sandterne og markpiber blev ikke registreret som ynglefugle i 2007 og er sandsynligvis ikke længere årlige ynglefugle i Danmark. Hvidbrystet præstekrave og sortterne kan have stabiliseret sig på et lavt niveau, men begge arter synes helt afhængige af målrettet forvaltning af de sidste tilbageværende yngleområder. Status for de danske ynglefugle er generelt godt kendt, og der findes i nogen udstrækning et sammenligningsgrundlag for at vurdere udviklingen i de overvågede arters bestandsstørrelse og udbredelse. Overvågningen af skarv, som også præsenteres her, gennemføres af Danmarks Miljøundersøgelser.
Danmarks Miljøundersøgelsers overvågning af trækkende og rastende vandfugle har til formål at fremskaffe det faglige grundlag for en vurdering af status for de trækkende vandfuglearter, der er nævnt i udpegningsgrundlaget for et eller flere områder udpeget efter fuglebeskyttelsesdirektivet. En række tællinger er internationale og foretages på samme tid over hele Europa. I 2007 var en landsdækkende midvintertælling af vandfugle planlagt, men vejrforholdene forhindrede optællinger fra fly, og den landsdækkende tælling måtte derfor udsættes til 2008. I stedet blev der i 2007 gennemført en reduceret midvintertælling. Endvidere blev der gennemført en optælling af kortnæbbet gås og bramgås i marts, knortegås i maj, klyde, strandhjejle, stor regnspove, rødben og hvidklire i august, grågås i september, svømmeænder og taffeland samt strandskade og almindelig ryle i oktober og sluttelig pibesvane i november. Danmark har siden 1965 deltaget i internationale tællinger af vandfugle, og der findes for en række arter meget lange tidsserier, som NOVANA-tællingerne fortsætter.
En oversigtlig konklusion af resultaterne af overvågning af yngle- og trækfugle i 2007 fremgår af afsnit 4.6.
I kapitel 5 præsenteres udviklingen i trækfuglenes antal i Vadehavet over en periode på 20 år. Udviklingen er overvejende positiv. Ud af 33 arter er 22 arters antal stigende eller stabile, og de øvrige arters antal er faldende (8 arter) eller fluktuerende (3 arter). Seks talrige og udbredte arters forekomst i Vadehavet omtales nærmere; det gælder bramgås, mørkbuget knortegås, krikand, spidsand, strandskade og lille kobbersneppe.
I kapitel 6, der er et fokuspunkt om arter og klimaforandringer, stiller en gruppe forskere spørgsmålet ”Vandfugle og bundvegetation i fjorde udsat for global opvarmning – har fuglene og vi et problem i Danmark?”. Kapitlet indledes med at konstatere, at Danmark, set i et internationalt perspektiv, er et vitalt spisekammer for et større antal trækkende bestande af vandfugle, der yngler nord for landet og overvintrer syd for eller i Danmark. Dernæst listes en række herbivore vandfugle, der helt eller delvist lever af bundplanterne, samt andre arter, der lever af planternes frø eller smådyr tilknyttet vegetationen. Det konstateres, at 11 sådanne arter af vandfugle er helt eller delvist afhængige af bundvegetationen, at de forekommer i internationalt betydende antal i mange EFFuglebeskyttelsesområder, og at de derfor indgår i disses udpegningsgrundlag. Fire udvalgte arter - knopsvane, lysbuget knortegås, pibeand og blishøne - gennemgås, og det konstateres, at de alle har stabile bestande eller er i fremgang i Danmark. Set i et fremtidsperspektiv er det bekymrende, at andre forskere har påpeget, at allerede eksisterende problemer med iltsvind vil forværres i et globalt opvarmet Danmark, hvilket er bekymrende. Det skyldes, at der er adskillige tilfælde, hvor eutrofiering og/eller iltsvind har haft en negativ effekt på bundvegetionen i danske fjorde, og at vegetationens forsvinden har ført til markante nedgange i vandfuglenes antal, hvilket dokumenteres med eksempler fra Nissum og Ringkøbing Fjorde samt Nibe og Gjøl Bredninger. Dertil kommer at fx ålegræsset er tilpasset de temperatur-, salinitets- og lysforhold det lever under, og at arten har et ringe spredningspotentiale og en fragmenteret udbredelse i Europa. Dvs. at ålegræs, der måske er tilpasset fremtidige danske klimaforhold skal spredes mere end 1000 km, en afstand der overstiger artens spredningspotentiale, og over habitater, der afviger så meget fra de indre danske farvande, at det næppe vil kunne ske i praksis. Hvis de således allerede eksisterende lokale problemer i jyske fjorde breder sig til hele landet, er der grund til at være bekymret for, om arternes aktuelle trivsel også vil være sikret for fremtiden. Nogle arter vil sikkert skifte til at søge føde på landbrugsarealer, hvilket kan føre til øgede problemer med markskader, et problem der kan forværres yderligere af, at arterne også forventes at få en højere overlevelse i et klima domineret af milde vintre.
Hele rapporten i pdf (8 MB)
