Jørgensen, T.B., Clausen, J., Bjerring Hansen, R.,
Søndergaard, M., Sortkjær, L. & Jeppesen, E. 2009: Søer 2007. NOVANA.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 68 s. – Faglig rapport fra DMU
nr. 710.
I alt 1088 søer indgår i det landsdækkende NOVANA-program. Heraf undersøges 20 større søer intensivt og 1068 søer mere ekstensivt. De ekstensivt undersøgte søer er opdelt i tre størrelsesklasser (>5 ha; 0,1-5 ha og 0,01-0,1 ha), og inden for hver af disse klasser er søerne tilfældigt udvalgte. Søerne spænder fra helt rene til stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Alle intensivt overvågede søer er ferskvandssøer, mens der blandt de ekstensive søer også indgår brakvandssøer i programmet. I denne rapport indgår data fra 20 intensive søer, 189 ekstensiv 1, 232 ekstensiv 2 og 279 ekstensiv 3 søer (se tabel 1.1).
Miljøcentrene forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Danmarks Miljøundersøgelser, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udviklingen. Dette års rapport omfatter resultater for udviklings-tendenser i perioden fra 1989 til 2007 i 20 intensivt undersøgte søer samt en kortere status for miljøtilstanden i 2007 i de mange ekstensivt undersøgte søer.
Gennemsnitskoncentrationen af totalfosfor i søvandet (sommerværdier) er reduceret fra 0,180 mg P/l i perioden 1989-1996 til 0,086 mg P/l i 2007 (figur 1.1). Det mest markante fald er sket i de mest belastede søer. Ud af de 20 intensive søer har der været et signifikant fald i fosforkoncentrationen i sommerperioden i 12 af søerne (tabel 3.5).
Der har været et fald i kvælstofniveauet i de intensivt målte søer siden 1989 på 25 - 30 % på årsbasis. Det er dog primært i årene 1989 til 1996, at der er sket et fald i den gennemsnitlige kvælstofkoncentration. I de seneste 10 år har niveauet været mere eller mindre uændret i de intensive søer. På enkeltsø-niveau har 12 af de 20 søer oplevet en signifikant reduktion i indholdet af totalkvælstof siden 1989.
Der er sket en reduktion i indholdet af klorofyl i de intensivt overvågede søer med de største klorofylkoncentrationer. Derfor er gennemsnittet for de 20 søer reduceret fra 78 µg klorofyl/l i 1989 til 52 µg/klorofyl/l i 2007. Det generelle klorofylniveau er dog ikke reduceret, idet medianen for de 20 intensive søer faktisk er steget i 2007 i forhold til 1989.
Det reducerede klorofylniveau i de mest belastede søer har resulteret i en forbedring af sigtdybden i denne søgruppe. Blandt de 20 intensive søer er der 11 søer, som har fået en signifikant forbedret sommersigtdybde siden 1989 (tabel 1.2).
Det reducerede næringsstofniveau i de mest næringsrige søer afspejler sig også i en relativt større reduktion i fytoplanktonbiomassen i disse søer, og at andelen af blågrønalger og grønalger er blevet mindre. Fytoplanktonbiomassen og den indbyrdes fordeling blandt fytoplanktongrupperne har været nogenlunde uændret i de mindre næringsrige søer i perioden.
Resultater af fytoplanktonundersøgelserne i det intensive overvågningsprogram viser, at der er en del arter blandt især gulalger, furealger og grønalger, som primært findes ved næringsfattige forhold. Tilsvarende er der en del arter blandt især blågrønalger og grønalger, som primært findes ved meget næringsrige forhold. Disse arter vil kunne anvendes i en klassificering og som indikatorer for eutrofiering og eutrofieringspåvirkning. Fytoplanktonundersøgelserne viser også, at forekomsten af slægter i forhold til næringsstofindhold er væsentlig bredere end forekomsten af arter. Det betyder, at det er nødvendigt med en høj taxonomisk bestemmelsesgrad – formentlig altid til artsniveau for at kunne anvende fytoplankton som indikator.
Samlet set er miljøtilstanden forbedret i overvågningssøerne fra 1989 til 2007. Forbedringer i miljøtilstanden er registreret især for de vandkemiske parametre (bl.a. fosforkoncentration), men altså også for sigtdybde og dermed søernes klarhed (tabel 1.2), men forbedringerne er primært sket i perioden 1989 - 1996.
Beregninger af vand- og stofbalancen til de intensive overvågningssøer viser, at den hydrauliske belastning er steget siden 1989. Den samlede stoftilførsel er dermed generelt ikke blevet mindre, selvom indløbskoncentrationen til søerne er faldet. Den uændrede belastning er en væsentlig årsag til, at næringsstofkoncentrationen i søvandet ikke har ændret sig i de senere år.
De ekstensivt undersøgte søer afviger ikke blot størrelsesmæssigt fra de intensivt undersøgte søer, men også i forhold til eutrofieringstilstand. Eksempelvis er de intensive søer generelt mindre næringsrige end både ekstensiv 1, 2 og 3 søerne, som alle er tilfældigt udvalgte, hvilket de intensive søer ikke er. Det betyder, at det er væsentligt at inddrage de ekstensive søer, når der skal gives en generel vurdering af tilstanden i danske søer. På grund af flere næringsstoffer i de mindre og ekstensivt undersøgte søer er sigtdybden også generelt ringere i disse.
Hele rapporten i pdf (3.0 MB)
