Dahl, K. & Josefson, A.B. (red.) 2009: Marine områder 2007 – Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 113 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 707.

Sammenfatning

I lighed med konklusionen fra sidste års rapport må det konkluderes, at miljøtilstanden i 2007 ikke er forbedret på trods af de betragtelige reduktioner i tilledning af næringsstoffer til hav- og kystområderne, som har fundet sted i de foregående år. Klimaet og vejrforholdene i 2007 bevirkede, at ferskvandsafstrømningen og næringsstoftilførslen i forårshalvåret var væsentlig forøget sammenlignet med tidligere år. De store tilførsler medførte høje kon­centrationer af næringsstoffer og klorofylkoncentrationer i foråret 2007. Der var ingen forbedringer i iltforholdene. En sandsynlig årsag til den manglende forbedring af iltforholdene er stigninger i temperaturen i forbindelse med den globale opvarmning. Temperaturforhøjelse af havvandet omkring Danmark har øget iltforbrug og mindsket vandets evne til at indeholde ilt. Den landsdækkende status for havmiljøet i 2007 kan sammenfattes i nedenstående hovedpunkter.

Vejrforhold og hydrografi

• Årsmiddeltemperaturen i de danske farvande er steget ca. 1º C i de sidste 40 år, og i 2007 var temperaturen den hidtil varmeste i både overflade- og bundvand. Bundvandet i de åbne farvande var ca. 2º C højere igennem hele året i forhold til normalen for perioden 1961 - 1990.
• Ferskvandsafstrømningen til de indre farvande var væsentligt over normalen i årets tre første måneder samt i juli. Tilsvarende var afstrømningen i november og december 2006 også rekordstor. Som en konsekvens af den øgede afstrømning var tilførslerne af kvælstof fra ferskvandskilder væsentligt højere end normalen i den sam­me periode.

Næringsstoftilførsler og -koncentrationer

• Korrigeret for variationer i ferskvandsafstrømningen er kvælstofudledningen faldet ca. 40 % og fos­forudledningen ca. 75 % fra 1989 til 2000, med en efterfølgende stabilisering for begge næringsstoffer.
• Kvælstof- og fosforkoncentrationerne i danske farvande udviser faldende tendenser siden 1989. Faldet viser en tendens til stagnation for fosfor efter 1997 og er mindsket for kvælstof siden 2002. Denne udvikling tilskrives i stor udstrækning Vandmiljøplan I for fosfor og Vandmiljøplan I og II for kvælstof. Der er altså en tydelig positiv effekt af den danske indsats.

Planktonalger og sigtdybde

•  Den store udledning af næringsstoffer i vinteren 06-07 og i juni måned afstedkom en usædvanlig høj forårsopblomstring i marts måned og en mindre opblomstring igen i juli. Klorofylkoncentrationerne i åbne farvande var de højeste, der er målt siden overvågningen begyndte i 1989, men også i fjordene var værdierne meget høje.
• Sigtdybden var hele året usædvanlig lav i alle farvande, og den ringeste siden vandmiljøplanernes start i 1989. På trods af generelt faldende koncentrationer af næringssalte er der ingen tegn på forbedringer i sigtdybden siden 1989.
• Høje koncentrationer af den fisketoksiske flagellat Chattonella sp. blev observeret i Kattegat og Lillebæltsområdet i marts 2007, uden at der dog blev observeret effekter på fisk. Der blev ligeledes konstateret høje koncentrationer af de potentielt toksiske Dinophysis og Pseudo-nitzschia i nogle farvandsafsnit i 2007.

Iltsvind

• Iltforholdene i 2007 var knap så dårlige i kystområderne og i de lukkede fjorde sammenlignet med tidligere års observationer, sandsynligvis på grund af hyppigt forekommende kraftige vindhændelser, der kunne opblande vandsøjlen og ilte bundvandet i disse områder. De åbne farvande var ramt af udbredt iltsvind igennem længere tid, men iltkoncentrationerne nåede kun ned i det mest kritiske område under 2 mg O₂ l^-1 enkelte steder.

Bundvegetation og bunddyr

• Bundvegetationen udviste ingen signifikant forandring sammenlignet med tidligere år.
• Den lokale artsrigdom af bundfauna i de åbne dele af Kattegat og Bælthavsområdet er gradvist blevet reduceret siden starten af 1990'erne og har de sidste 4 år været kun ca. halvdelen af niveauet i midten af 1990. I 2007 var artsrigdommen den næstlaveste, der er registreret. Samtidig var tætheden af dyr faldet med 50 %. Bundfaunaens status målt ved DKI-indekset var i 2007 ændret fra god til moderat økologisk tilstand.

Miljøfarlige stoffer

• For miljøfarlige stoffer er det fortsat tributyltin (TBT) fulgt af enkelte PCB'er (klorerede stoffer) og PAH'er (tjærestoffer som anthracen), som giver anledning til overskridelser af foreslåede miljøkvalitetskriterier. I de tilfælde hvor der findes data, der beskriver en tidslig udvikling for organiske forureninger, er koncentrationen generelt faldende. TBT er stadig et problem med klassifikationen meget stærkt forurenet i alle områder. Der var ingen overskridelser af fødevarekrav for dioxin, furaner og bestemte PCB-forbindelser i muslinger. PAH-niveauet i muslinger og fisk var acceptabelt mange steder i forhold til OSPARs internationale miljøkriterier (OSPAR 2008), men op til markant forurenet efter de norske miljøkriterier (SFT 1997).
• Undersøgelser af en biomarkør på celleniveau i blåmuslinger viste, at muslinger i 39 % af de undersøgte kystnære områder var påvirket af miljøfarlige stoffer. De fundne effekter kan især sammenkædes med forhøjede niveauer af organiske miljøgifte som PAH og PCB.
• Undersøgelserne af ålekvabbe viste betydelige forskelle i påvirkningsgrad mellem områder, både mht. en biomarkør i form af en specifik enzymaktivitet og med forekomst af misdannede unger. For enzymaktiviteten (CYP1A) forekom de højeste effektniveauer oftest i kystnære områder, hvor der generelt er en øget belastning med organiske miljøfarlige stoffer, bl.a. PAH og PCB, men også tungmetaller.

Hele rapporten  i pdf (6.2 MB)