Laursen, K., Hounisen, J.P., Rasmussen, L.M., Frikke, J., Pihl, S., Kahlert, J., Bak, M. & Amstrup, O. 2009: Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for Tøndermarsken, 1984-2007. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 78 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 702.
Sammenfatning
Med færdiggørelsen af det Fremskudte Dige vest for Tøndermarsken i 1982, blev Margrethe Kog på ca. 1.150 ha etableret. Det medførte, at det tidligere forland, som bestod af naturlige, marine strandenge, skiftede karakter. En del af Margrethe Kog blev indrettet som et reservoir, der kunne modtage vand fra Vidåen i tilfælde af høje vandstande. Strandengene blev omlagt med kulturgræsser, drænet med 2-3 meter dybe grøfter, og området blev fersk. Derved blev betingelserne grundlæggende ændret for de tusindvis af vandfugle, som tidligere opholdt sig dér, når det var højvande i Vadehavet. Som en form for kompensation for ændringerne besluttede Folketinget at etablere en saltvandssø i en del af ferskvandsreservoiret bag det Fremskudte Dige, og at Margrethe Kog fremover skulle overvåges for bl.a. at følge udviklingen i fuglefaunaen. Forud for beslutningen blev der udarbejdet en prognose for, hvor mange fugle der kunne forventes at bruge det nye område ved forskellige former for indretninger. Saltvandssøen på 246 ha blev anlagt med økonomisk støtte fra EF og indviet i 1984. Denne rapport præsenterer resultaterne af overvågningen af de rastende vandfugle i Margrethe Kog og forlandet vest herfor fra 1984-2007. Desuden foretages der 1) en sammenligning mellem det antal fugl, som man forventede ville bruge det nye område, med det antal, som rent faktisk senere blev optalt, 2) en vurdering af fuglenes antal i relation til kriterierne for områder af international betydning og 3) en sammenligning mellem det antal fugle, som tidligere blev registreret på det gamle Højer forland, og det antal, som senere er optalt i Margrethe Kog og på forlandet vest derfor.
Det samlede optællingsområde er inddelt i 6 delområder: Saltvandssøen, Dagligreservoir, Margrethe Kog Øst, Margrethe Kog Nord, Forlandet Syd og Forlandet Nord. I rapporten behandles 29 almindelige vandfuglearter, karakteriseret ved, at deres gennemsnitlige årlige maksimumsantal i delområderne er over 250 individer. I det efterfølgende nævnes de arter først som forekommer i størst antal.
Saltvandssøen
22 arter blev registreret som almindelige i Saltvandssøen. Af disse forekom almindelig ryle med gennemsnitlige årlige maksimumsantal fra 39.000-56.000 individer og islandsk ryle fra 9.500-27.000 individer i årene efter 1987, hvor Saltvandssøens tekniske funktion var stabil. Af de 22 arter var 6 arter signifikant stigende i perioden 1987-2007: almindelig ryle, islandsk ryle, stor regnspove, grågås, rødben og hvidklire. To arter var stabile: gravand og strandhjejle, 12 arter faldende: hjejle, pibeand, lille kobbersneppe, vibe, hættemåge, klyde, stormmåge, sortklire, gråand, strandskade, knortegås og spidsand, mens 2 arter havde en usikker tendens: bramgås og krikand. Samlet er de fleste arter faldet i antal gennem perioden 1987-2007.
Dagligreservoir
16 arter var almindelige i Dagligreservoir; pibeand forekom i størst antal med gennemsnitlige årlige maksimumsantal på 2.200-3.600 individer efterfulgt af stormmåge, hættemåge, gråand og krikand med 460-3.400 individer. Kun to arter var signifikant stigende i perioden 1987-2007: grågås og sortklire; 5 arter havde stabile antal: pibeand, krikand, strandskade, vibe og almindelig ryle; 6 arter faldende antal: stormmåge, hættemåge, gråand, hjejle, sølvmåge og gravand, mens 3 arter viste usikre tendenser: spidsand, islandsk ryle og klyde. Samlet viser tallene, at arterne i Dagligreservoir overvejende havde stabile og faldende antal.
Margrethe Kog Øst
15 arter var almindelige i Margrethe Kog Øst, og af disse var bramgås og hjejle dominerende med årlige gennemsnitsantal på 7.500-19.000 individer. I alt 4 arter steg gennem perioden 1987-2007: bramgås, vibe, grågås og blishøne; 4 arter var stabile: hjejle, stor regnspove, gråand og krikand; 4 arters antal faldt: hættemåge, brushane, islandsk ryle og gravand, mens antallet for 3 arter var usikre: pibeand, almindelig ryle og stormmåge. Samlet var arterne i Margrethe Kog Øst overvejende stigende eller stabile antal gennem perioden.
Margrethe Kog Nord
Kun 6 arter blev registreret som almindelige i Margrethe Kog Nord; bramgås og hjejle var talrigest med gennemsnitlige årlige maksimumsantal på 470-4.600 individer, og begge arters antal steg gennem perioden 1987-2007. Én art var stabil: vibe, og for 3 arter var usikre: hættemåge, stormmåge og almindelig ryle. Ingen arter faldt i antal. Samlet viser arternes antal i Margrethe Kog Nord overvejende usikre udviklingstendenser gennem perioden.
Forlandet Syd
21 arter blev registreret som almindelige på Forlandet Syd; gravand og almindelig ryle var dominerende med gennemsnitlige, årlige maksimumsantal på 3.300-9.300 individer. Kun 3 arters antal var stigende gennem perioden 1987-2000: strandskade, pibeand og skeand; i alt 7 arter forekom stabilt: gravand, almindelig ryle, stormmåge, stor regnspove, spidsand, sølvmåge og stor præstekrave; 6 arter faldt signifikant i antal: gråand, hættemåge, ederfugl, hjejle, strandhjejle og fjordterne, mens tendensen for 5 arter var usikre: lille kobbersneppe, islandsk ryle, rødben, bramgås og krikand. Samlet viste arterne på Forlandet Syd overvejende stigende, stabile eller usikre udviklingstendenser gennem perioden.
Forlandet Nord
13 arter blev registreret som almindelige på Forlandet Nord, hvoriblandt almindelig ryle og stormmåge havde de største forekomster med gennemsnitlige årlige, maksimumsantal på 980-4.000 individer. Kun strandskade steg i antal gennem perioden 1987-2007; 4 arters antal var stabile: almindelig ryle, stormmåge, gravand og gråand; 4 arters antal faldt: hættemåge, hjejle, ederfugl og sølvmåge, mens 4 arters tendens var usikre: spidsand, lille kobbersneppe, pibeand og rødben. Samlet viste arterne på Forlandet Nord stabile, faldende eller usikre tendenser i perioden.
Margrethe Kog, samlet
Almindelig ryle, islandsk ryle og hjejle dominerede antalsmæssigt Margrethe Kog med gennemsnitlige, årlige maksimumsantal mellem 11.900-57.500 individer. I alt 5 arter steg i antal i perioden 1987-2007; 6 arter var stabile; 6 arter faldt i antal, mens kun tendensen for sølvmåge var usikre. Samlet var der overvejende stabile eller stigende tendenser for arternes antal i Margrethe Kog som helhed gennem perioden.
Forlandet, samlet
Almindelig ryle og gravand dominerede antalsmæssigt på det samlede forland med gennemsnitlige årlige, maksimumsantal på mellem 6.500-10.200 individer. Antallet for 2 arter steg gennem perioden 1987-2007; 6 arters antal var stabile; 5 arter faldt i antal, og ingen arter viste usikre tendenser. Resultatet tyder på, at arterne på det samlede Forland havde overvejende stabile til faldende antal i perioden.
Tællingerne viser, at Saltvandssøen er af international betydning for almindelig ryle og islandsk ryle. Tilsvarende er Dagligreservoir af international betydning for spidsand, den østlige del af Margrethe Kog for bramgås og hjejle og Forlandet Syd for gravand, spidsand og skeand.
Sammenligning mellem prognosen udarbejdet før beslutningen blev taget om etablering af Saltvandssøen og de faktiske optalte antal fugle viser, at antallet af gæs er 5 gange højere end prognosen forudsagde, antallet af svømmeænder er 14% lavere end forudsagt og antallet af vadefugle er næsten 6 gange højere. Samlet har Saltvandssøen derfor mere end opfyldt de mål, som blev opstillet.
Analyse af fuglenes antal på det tidligere Højer forland og antallet efter etablering af Margrethe Kog med Saltvandssøen viser, at 25 vandfuglearter er steget, og 9 arter er faldet i antal. De største stigninger er konstateret for bl.a. grågås, vibe, stenvender, islandsk ryle og fjordterne. Størst fald er sket for kortnæbbet gås og mørkbuget knortegås. Det vurderes, at den varierede habitatsammensætning i Margrethe Kog med salt- og ferskvandssøer samt permanente græsarealer, der drives natur-venligt, er årsagen til den store stigning i antallet af vandfugle.
Forlandet vest for det Fremskudte Dige og Margrethe Kog er dele af EF-fuglebeskyttelsesområderne nr. 57, Vadehavet og nr. 60, Tøndermarsken m.v., hvor de arealmæssigt udgør henholdsvis 0,8% og 18%. Til trods for deres beskedne areal bidrager de to områder væsentligt (med mere end 50%) til de to EF-fuglebeskyttelsesområders fuglefauna set i forhold til deres udpegningsgrundlag. Det gælder for 5 ud af i alt 22 arter i område nr. 57 og for 16 ud af 22 i område nr. 60.
Det konkluderes, at fuglefaunaen i Margrethe Kog og på forlandet er under indflydelse af flere faktorer, dels af højden af tidevandet i Vadehavet, dels af udviklingen i arternes antal i Vadehavet og dels af den tidsmæssige udvikling inden for selve optællingsområdet, hvor henholdsvis ca. 30% af arterne viste stigende, 30% stabile og de sidste 30% faldende antal. Desuden viser resultaterne, at Margrethe Kog og forlandet har så store forekomster af vandfugle, at summen af arternes maksimumsantal overstiger henholdsvis 100.000 og 30.000 individer. Områderne er dermed blandt de betydeligste lokaliteter i det danske Vadehav, og for flere arter af international betydning.
Hele rapporten i pdf-format (1.141 KB)
