Alf B. Josefson1, Dorte Krause-Jensen1, Michael Bo Rasmussen1, Jesper H. Andersen2 & Peter Henriksen1
1 Afd. for Marin Økologi, Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet
2 DHI
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 76 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 701.
Natura 2000-planerne skal indeholde en vurdering af, om marine naturtyper og levesteder er i gunstig tilstand eller ej. I den forbindelse efterlyses udvikling af et tilstandsvurderingssystem, som på baggrund af dokumenteret viden og eksperterfaring kan understøtte en vurdering af relevante strukturelle og biologiske forhold.
I dette projekt blev der for områder i kategorien "lavvandede bugter og vige" fokuseret på anvendelsen af 1) arealudbredelsen af ålegræs og 2) bundfauna beskrevet ved det danske bundfaunaindeks (DKI) som tilstandsvurderingsindikatorer samt 3) demonstration af et eksisterende marint indikatorbaseret tilstandsvurderingsværktøj BEAT (HELCOM Biodiversity Assessment Tool).
Der findes mange opgørelser af ålegræsarealer baseret på flyfotos og billedanalyser fra nyere tid, men for at fastsætte miljømål for områderne er det desuden nødvendigt at have et velegnet referencemateriale i form af arealkort over ålegræsforekomsterne. Et sådan referencemateriale forekommer desværre sjældent for de pågældende områder. En mulighed er at benytte gamle luftfotos til at opmåle hele ålegræsbæltet fra lavt til dybt vand efter samme princip som for de lavvandede ålegræsområder. Billeder fra flere områder er allerede nu tilgængelige og giver mulighed for at sammenligne kyststrækninger fra historisk til nyere tid.
De områder, som har de bedste og mest sammenlignelige dataserier (Amager, Holmstange, Boddum og Stavns Fjord), er alle lavvandede områder, som tilsyneladende har meget dynamiske ålegræsbestande, der ikke nødvendigvis afspejler ændringer i næringsbelastning, men er meget påvirkede af fysisk eksponering. Det giver derfor ikke mening at forsøge at opstille miljømål og vurdere miljøtilstand ud fra disse områders ålegræsbestande på lavt vand.
Derimod kan ålegræsarealer, der også medtager de dybere dele af ålegræsbæltet, benyttes som indikatorer for miljøtilstanden, hvis det er muligt at definere en referencetilstand eller gunstig bevaringsstatus. Ved definition af denne bør det understreges, at forholdene i danske farvande i år 1994, der tjener som udgangspunkt for beskyttelsesniveauet i habitatdirektivet, ikke kan betragtes som gunstig bevaringsstatus. På dette tidspunkt var miljøtilstanden i danske havområder generelt forringet på grund af fx eutrofiering, og ålegræsarealer kan derfor ikke forventes at have været stabile og i gunstig bevaringsstatus. Ved definition af reference/gunstig bevaringsstatus er det endvidere nødvendigt at tage højde for ålegræssygen i 1930'erne, der reducerede store dele af ålegræsbestandene, der efterfølgende kun langsomt blev genetableret.
Bundfaunaens tilstand blev i dette projekt beskrevet ved DKI-indekset. Indekset responderer som forventet på ændret eutrofieringstryk og bør derfor kunne bruges til at vurdere bevaringsstatus i henhold til habitatdirektivet. At foretage en nøjagtig placering af grænsen mellem gunstig og ugunstig bevaringsstatus kræver dog flere undersøgelser med et større materiale, hvor man inkluderer områder med minimal påvirkning fra menneskelige faktorer, for eksempel områder med lav belastning og kort opholdstid.
Demonstrationen af anvendelsen af BEAT viste, at det foreliggende værktøj er robust og praktisk anvendeligt, men endnu ikke fuldt operationelt. Dette skyldes først og fremmest, at der kun er meget få færdigudviklede biodiversitetsindikatorer og at de nationale og regionale overvågningsprogrammer ikke i tilstrækkelig grad har dækket/dækker de marine Natura 2000-områder.
For at forbedre kvaliteten af marine naturkvalitetsvurderinger er det afgørende, at der udvikles egentlige marine biodiversitetsindikatorer. For at forbedre kvaliteten af tilstandsvurderingerne er det desuden vigtigt, at flest mulige relevante områder og naturtyper bliver overvåget.
Hele rapporten i pdf (4,6 MB)
