Nielsen, O.-K., Winther, M., Gyldenkærne, S., Lyck, E., Thomsen, M., Hoffmann, L. & Fauser, P. 2009: Drivhusgasopgørelse på kommuneniveau. Beskrivelse af beregningsmetoder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 104 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 700.
Sammenfatning
Denne rapport beskriver, med udgangspunkt i sektorniveau for de officielle danske nationale opgørelser, beregningsmetoder for opgørelser af drivhusgasser på kommuneniveau.
For drivhusgasopgørelser gælder, at en forsimplet generalisering af beregningsalgoritmerne baseres på, at emissionen for en given aktivitet fås, ved at multiplicere data der beskriver størrelsen af aktiviteten, med en emissionsfaktor, der angiver emissionen pr enhed for aktiviteten. Hvor der er tale om emissioner af CH4 og N2O, regnes disse om til CO2-ækvivalenter. Denne rapport bygger på en sådan generalisering og sådanne omregninger.
Sektorerne i denne rapport er kollektiv el- og varmeforsyning, individuel opvarmning, mobile kilder og transport og maskiner, industrielle processer, opløsningsmidler, landbrug, arealanvendelse samt affaldsdeponi og spildevand. Metoderne omfatter beregninger af de drivhusgasser der er mest vigtige for den pågældende sektor. Vigtigheden er bedømt ud fra de danske nationale opgørelser. Denne metoderapport omfatter drivhusgasserne CO2, CH4 og N2O. Den nævnte betragtning vedrørende vigtighed medfører, at der ikke er beskrevet metoder til opgørelse af alle disse tre drivhusgasser for alle sektorer.
Som for metoderne til de nationale opgørelser, er der for metoder til anvendelse i kommuner opbygget metoder i flere niveauer (Tiers) med stigende krav til kommunerne vedrørende datagrundlag. Tier 1 tager som hovedregel udgangspunkt i emissioner fra de danske nationale drivhusgasopgørelser, omregnet til kommuneniveau, ved brug af passende fordelingsnøgler for emissionen fra en given aktivitet på kommuneniveau. Tier 2 er mere detaljeret og gør brug af emissionsfaktorer - der for nogle sektorer - svarer til dem, der anvendes i de nationale opgørelser. For nogle sektorer er der udarbejdet aggregerede nationale emissionsfaktorer. I Tier 2-metoderne skal kommunerne angive data for størrelsen af aktiviteten. På Tier 3, som er det mest detaljerede niveau, er der for nogle sektorer mulighed for at anvende kommunespecifikke emissionsfaktorer, såvel som aktivitetsdata fordelt på sektorer. For andre sektorer er der tale om en yderligere disaggregering i forhold til Tier 2. Kommunernes valg af Tier finder sted i opgørelserne for de enkelte sektorer.
Metodebeskrivelserne i denne rapport forklarer datagrundlag og algoritmer bag CO2-beregneren, mens IT-programbrugerfladen for CO2-beregningen er beskrevet i en særskilt projektrapport. Sidst i rapporten skitseres udviklingspotentialet for CO2-beregneren gennem eksempler på forbedret datagrundlag og metodeudvikling.
Hele rapporten i pdf-format (5.109 kB)
