Nielsen, O.-K., Baunbæk, L., Gyldenkærne, S., Bruun, H.G., Lyck, E., Thomsen, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Hoffmann, L., Fauser, P., Winther, M., Nielsen, M., Plejdrup, M.S., Hjelgaard, K. 2011:
Forbedring af de grønlandske drivhusgasopgørelser. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 817.
Dette projekt er udført med det formål at forbedre de grønlandske drivhusgasopgørelser, efter anbefaling fra UNFCCC’s team af reviewere i forbindelse med rapporteringerne for 2008 og 2009 for kongeriget Danmark.
Formålet har været at imødekomme alle problemstillinger fremført af UNFCCC’s reviewteam for herved at sikre at ingen potentielle problemstillinger ville være at finde i de grønlandske opgørelser ved reviewproceduren af 2010-rapporteringen.
Det lykkedes at opfylde alle mål og derfor kunne Kongeriget Danmark fremsende en komplet opgørelse i det fulde CRF–format inden deadline d. 15. april 2010, og genfremsende inden for de begærede seks uger, dvs. d. 27. maj 2010.
Forbedringerne foretaget i de grønlandske drivhusgasemissionsopgørelser er omfattende. Først og fremmest blev det fulde CRF-format implementeret, hvilket øgede detaljeringsniveauet betragteligt. Dette indebar et stort stykke arbejde med at tilpasse det eksisterende datasystem og med at udvikle konverteringsprocedurerne til at generere de xml-filer, der var nødvendige for at importerer til CRF Reporter-systemet. Derudover var det nødvendigt at udfylde ’notation keys’ for alle de sektorer, som ikke findes i Grønland.
Vedrørende rapporteringens elementer på tværs af sektorer blev der udført et Tier-1 usikkerhedsestimat. Usikkerhedsestimatet viser en samlet usikkerhed på drivhusgasudledningen på 5,8 %. Udviklingen i udledningen af drivhusgasser er siden basisåret steget med 10,6 % og usikkerheden i udviklingen er vurderet til 3,2 procentpoint. Den relativt lave totale usikkerhed skyldes den lave vurdering af usikkerheden i kuldioxid (CO2)-udledningen samt den høje andel af CO2 i den totale drivhusgasudledning. En Tier-1 ’key category-analyse blev foretaget og denne resulterede i fem ’key categories’ på baggrund af 2008-niveauet og yderligere fem ’key categories’ på baggrund af udviklingen i drivhusgasudledningen. Tre kategorier var væsentlige for både niveau og udvikling. Størsteparten af ’key categories’ blev fundet i energisektoren, men affaldssektoren også har ’key categories’ på grund af ”niveau” og ”udvikling”, mens landbrug og industri har ’key categories’ på grund af udviklingen i udledningen.
Et vigtig factor i forbindelse med rapporteringen er at sikre kvaliteten af emissionsestimaterne ved at implementere QA/QC procedurer. Tidligere fandtes der ingen dokumentation over hvilke kvalitetsprocedurer der fandtes selvom adskillige procedurer allerede var implementerede. Dokumentationen af QA/QC-procedurerne er blevet forbedret både på sektorniveau og på det overordnede niveau. Derudover er en række tjekpunkter blevet implementeret under udviklingen af de nye datafiler der blev benyttet til at importere data ind i CRF Reporter.
For de enkelte kildesektorer blev der lavet adskillige forbedringer. Både i relation til vurderingen af tidligere manglende kilder, men også i relation til at forbedre de metoder, der havde været benyttet tidligere.
De vigtigste forbedringer i forbindelse med vurdering af udledninger fra de kategorier, der ikke tidligere havde været estimeret, var CO2–udledninger fra mineralske produkter, CO2–udledninger fra opløsningsmidler og anden produktbrug, N2O-udledninger fra landbrugsjorde og N2O fra håndtering af spildevand.
For adskillige kildekategorier gælder, at estimeringen og/eller rapporteringsmetoderne blev forbedret – dette var tilfældet for HFC’er hvor rapporteringen blev disaggregeret ud fra mere differentierede brugerkategorier. Med hensyn til husdyrs fordøjelsessystem samt håndteringen af gødning blev Tier-2-metoder implementeret som erstatning for den tidligere anvendte Tier-1-metode. Hvad angår deponering af affald blev en nedbrydningsmodel svarende til IPCC’s Tier-2-metode implementeret. Beregning af emissioner fra åben afbrænding af affald blev forbedret ved at benytte den nyeste videnskabelige litteratur.
Emissioner fra indirekte drivhusgasser er for første gang beregnet for energisektoren, for industrielle processer, for opløsningsmidler samt for affaldsforbrænding.
For LULUCF gælder at der blev beregnet CO2-emissioner/optag for alle relevante kategorier (skovområder, dyrkede arealer og græsningsområder) samt CO2-emissioner fra kalkning.
KP-LULUCF opgørelsen for Grønland blev udført for alle obligatoriske og valgte aktiviteter og bidrog kun meget lidt til reduktionsforpligtelsen.
Ændringerne i den grønlandske drivhusgasopgørelse resulterede, på baggrund af dette projekt, i genberegninger af drivhusgasemissionen på 14,3 Gg CO2-ækvivalenter i 2007 som rundt regnet svarer til 2 % af den samlede drivhusgasudledning. Den største genberegning blev foretaget i affaldssektoren hvor emissionen af drivhusgasser steg med omkring 16 Gg CO2-ækvivalenter i 2007. De genberegninger, der er foretaget i landbrugssektoren, viser et fald i drivhusgasemissionen i 2007 med omkring 2,3 Gg CO2-ækvivalenter.
Kongeriget Danmarks 2010-rapportering af drivhusgasemissionerne til Kyoto protokollen blev evalueret af eksterne eksperter i perioden 6. september til 11. september 2010. Den grønlandske drivhusgasopgørelse blev fremlagt og de omfattende forbedringer blev godtaget af UNFCCC’s ekspertreviewteam. Der var ingen kritiske bemærkninger til den grønlandske drivhusgasopgørelse. Det kan derfor konkluderes, at projektet opnåede dets mål om at forbedre den grønlandske drivhusgasopgørelse så den fuldt ud kunne accepteres af UNFCCC’s ekspertreviewteam.
Hele rapporten i PDF-format (3,04 MB)
