Petersen, L.K. & Nielsen, S.S. 2011: Bynaturen i hverdagslivet. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 80 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 814.
Grønne områder er et centralt element i en bæredygtig byudvikling. Væsentlige dele af bylivet udspiller sig i de grønne områder, og byens natur og økosystemer yder en række tjenester til byen og dens befolkning – økosystemtjenester der dels består i fysiske og biologiske funktioner såsom rensning af luften, afledning af regnvand og ly for ekstremt vejr, dels i nogle sociale, rekreative og æstetiske kvaliteter som de grønne områder tilføjer bylivet.
Denne rapport handler om de sociale aspekter, om hvordan byens grønne områder bruges og opleves, og hvordan de indgår som en integreret del af menneskers livsstil og livsførelse.
Rapporten fremlægger et sociologisk studie, der er del af et større tværfagligt projekt om Livsstil og Naturkvalitet i byrummet (LiNaBy), hvor København har været genstand for projektets empiriske undersøgelser. Studiet er baseret på kvalitative interviews og observationer i de fire københavnske bydele Vanløse, Ydre Nørrebro, Christianshavn/Holmen og Sundby/Ørestaden samt en spørgeskemaundersøgelse henvendt til hele København og Frederiksberg.
Rapporten er bygget op omkring tre temaer, der er vokset ud af undersøgelsens empiriske materiale. Først behandles hverdagen i og med de grønne områder. Grønne områder indgår i livsførelsen både som del af de daglige rutiner og i forbindelse med særlige begivenheder. De udgør holdepunkter for kontinuitet og stabilitet i hverdagslivet, de markerer samtidig foranderlighed i årstider og livsfaser, og de giver frirum og fri tid i forhold til travlhed og trængsel. Nærheden til de grønne områder er af stor betydning for brugen af dem; ikke alene fordi afstanden har betydning for tilgængeligheden, men i også fordi de er en del af bylivets hjemlighed, og fordi flere af hverdagslivets funktioner henlægges til de grønne udearealer. De grønne områder giver samtidig et fleksibelt rum, hvad angår måder at bruge dem på, og hvornår brugen finder sted, hvilket tjener en vigtig funktion i forhold til at binde hverdagens forskellige sfærer og gøremål sammen.
Dernæst gennemgår rapporten, hvordan de grønne byrum tjener forskellige sociale funktioner. De er steder for samvær med familie og venner, steder hvor nære relationer praktiseres. De giver ligeledes fysiske rammer for uformelle møder og opretholdelse af løse netværk, som eksempelvis hundeejere eller andre grupper af mennesker med fælles interesser. Dertil kommer, at folk i byens grønne områder har mulighed for at opleve og iagttage byens mangfoldighed. Når hjemlige aktiviteter henlægges til det grønne, bliver folk vidner til dele af hinandens liv. Dette møde med stedets øvrige borgere har stor betydning for oplevelsen af medborgerskab og bydelens karakter. Således er 80 % af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen enten enige eller meget enige i at et grønt område er med til at binde en bydel sammen. Endelig giver de grønne byrum mulighed for at være alene, for at gemme sig og opleve at ’være væk’ midt i storbyens pulserende liv.
For det tredje er natur- og landskabskvaliteten et stort emne i materialet. De grønne byrum giver en variation i bylandskabet og en kontrast til det bebyggede rum, og netop sameksistensen mellem det grønne og det urbane fremstår som en væsentlig kvalitet i bylivet. Det fremstår ligeledes som en vigtig kvalitet, at der er forskellige typer af grønne områder, hvad angår størrelse, hvad angår indretning og faciliteter, og hvad angår forekomsten af vækster og dyr. Således er 88 % af de adspurgte enige eller meget enige i at man skal beskytte naturens mangfoldighed, også i byerne. Forskellighed i bynatur og bylandskaber giver mulighed for et alsidigt liv. De sanselige naturoplevelser, som knyttes til grønne byrum giver glæde og livskvalitet, og folks personlige tilknytning til steder og træer samt lokalhistorisk forankring i de grønne områder bynaturen ind i menneskers livshistorie og hverdag.
Der udtrykkes generelt ønsker om at der gennem etablering af forskellig slags ly bliver skabt bedre muligheder for ophold i det grønne uanset vejrforholdene. Det største problem i byens parker synes at være affald.
Som afrunding peges på fire gennemgående træk i brugen af byens grønne områder. For det første tilbyder de grønne byrum en anderledes rumlighed, som er karakteriseret ved kontrasten til det øvrige byliv og ved samtidig at give sammenhæng til bylivet. For det andet peges på materialitetens betydning for menneskers måder at være sammen på. Naturen, landskabet og inventaret i det grønne indgår som en aktiv del af folks aktiviteter og er med til at forme den socialitet, der udspiller sig.
For det tredje er der en kropslig dimension, som handler om både bevægelse og afslapning. Der er den fysiske udfoldelse i forbindelse med gåture, sport, transport eller leg, og der er den kropslige afslapning forbundet med hvile og ro. Begge dele er afgørende aspekter af det grønnes attraktion for byens indbyggere, men til denne kropslige dimension hører også det man kalde en indre bevægelse, sindsstemninger som bliver påvirket af de kropslige og sanselige erfaringer i det grønne. Endelig er erfaringer af tid og historie knyttet til brugen af de grønne områder. De rummer oplevelsen af en cyklisk tid med daglige, ugentlige og årlige rytmer for såvel det sociale og det biologiske liv, og de rummer oplevelsen af en fremadskridende tid, hvor livsforløb og lokalhistorie udfolder sig i tilknytning til kendemærker i landskabet.
Som fremtidige forskningsområder udpeger rapporten andre vitale dele af den samlede grønne struktur såsom haver og kolonihaver samt de grønne byområder der er beliggende i forstæderne.
Hele rapporten i pdf-format (4,25 MB)
