Mikkelsen, M.H. Albrektsen, R. & Gyldenkærne, S. 2011: Opgørelser og beregningsmetoder for landbrugets emissioner indtil år 2008. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 136 s. Faglig rapport fra DMU nr. 810.
Hvert år opgøres bidraget af ammoniak og drivhusgasser fra Danmark. I forbindelse med en række internationale konventioner har Danmark, udover opgørelsen af emissionerne, også forpligtet sig til at dokumentere hvorledes emissionerne opgøres. Denne rapport er en opdatering af DMU-arbejdsrapport nr. 231 publiceret i 2006. Rapporten omfatter derfor dels en opgørelse, og dels en beskrivelse af metoden for beregning af landbrugets emissioner af drivhusgasserne: metan (CH4) og lattergas (N2O), luftforureningskomponenterne: ammoniak (NH3), partikler (PM), non-metan VOC´er (NMVOC) og andre stoffer der er relateret til afbrænding af afgrøderester fra landbruget, som kvælstofilte (NOx), kuldioxid (CO2), kulilte (CO), svovldioxid (SO2), tungmetaller, dioxiner og PAH. Opgørelsen omfatter perioden fra 1985 til 2009.
Landbrugets emissioner er beregnet på grundlag af en databasebaseret model kaldet IDA - Integrated Database model for Agricultural emissions. Størstedelen af emissionerne er relateret til husdyrproduktionen og langt de fleste inputdata er hentet fra Danmarks Statistik og det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Disse data omfatter bl.a. omfanget af husdyrproduktionen, arealanvendelse, normdata for foderindtag og dyrenes nitrogenudskillelse via gødningen, som er nogle af de vigtigste parametre for emissionsberegningen. Endvidere er beregningen for udvaskning af kvælstof til vandmiljøet baseret på beregninger foretaget i forbindelse med vandmiljøplanerne. Emissionsopgørelsen tager således højde for de faktiske forhold der gør sig gældende for den danske landbrugsproduktion. For de områder hvor der ikke forefindes nationale data anvendes anbefalede værdier fra The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) og The European Monitoring and Evaluation Programme (EMEP).
Langt størstedelen af den samlede NH3-emission svarende til ca. 97 %, kan henføres til landbrugssektoren, mens ca. 16 % af den total drivhusgasemission stammer fra landbruget.
NH3-emissionen sker i forbindelse med omsætningen af N. Størstedelen af emissionen kommer fra husdyrgødning, hvor svin og kvæg i 2009 bidrager med henholdsvis 43 % og 36 %. Emissionen fra 1985 til 2009 er faldet fra 98.300 tons NH3-N til 60.800 tons NH3-N svarende til en reduktion på 38 %. Omregnet til NH3 svarer emissionen i 2009 til 73.800 tons NH3.
Den samlede emission af drivhusgasser fra landbrugssektoren i 2009 er 9,6 mio. tons CO2-ækvivalenter. I perioden fra 1985 er emissionen faldet fra 12,9 mio. tons CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til en samlet reduktion på 25 %. Siden 1990, som er Kyotoprotokollens basisår, er emissionen reduceret med 22 %.
Emissionen af CH4 stammer primært fra kvæg (75 %) og svin (20 %). Den samlede emission af CH4 er opgjort til 195 gigagram (Gg) i 2009 svarende til 4,1 mio. tons CO2-ækvivalenter.
Som for NH3’s vedkommende, er emissionen af N2O knyttet til omsætningen af kvælstof. De største bidragsydere er emissionen fra handels- og husdyrgødning samt fra kvælstofudvaskningen fra landbrugsjorden. Den samlede emission i 2009 er opgjort til 17,9 Gg N2O, svarende til 5,6 mio. tons CO2-ækvivalenter.
Anvendelse af husdyrgødning i biogasanlæg reducerer emissionen af CH4 og N2O. Metoden for hvordan dette skal opgøres, er ikke beskrevet i guidelines - udarbejdet af IPCC - hvorfor den reducerede emission er opgjort på baggrund af danske antagelser. I 2009 behandles ca. 8 % af den samlede mængde gylle i biogasanlæg. Det forventes at der fra biogasbehandlet gylle forekommer en lavere emission af drivhusgasser, hvilket er beregnet til at udgøre 0,04 mio. tons CO2-ækvivalenter.
De væsentligste forklaringer på reduktionen af NH3, er en forbedring i fodereffektivitet, en bedre udnyttelse af kvælstofindholdet i husdyrgødningen, anvendelse af emissionsreducerende teknologier og på baggrund heraf, et markant fald i anvendelsen af kvælstof i handelsgødning. Denne udvikling har samtidig betydet et markant fald i N2O-emissionen, hvilket er den væsentligste årsag til reduktion i den samlede udledning af drivhusgasser fra landbruget. Der er sket en reduktion i CH4-emissionen fra fordøjelsesprocessen som en konsekvens af faldet i antallet af kvæg. Dog er denne reduktion delvis modvirket af en omlægning i staldtyper fra systemer med fast gødning til flere gyllebaserede systemer, som medvirker til en øget emission fra håndteringen af husdyrgødning.
Hele rapporten i PDF-format (4,30 MB)
