Nielsen, O.-K., Illerup, J.B., Kindbom, K., Saarinen, K., Aasestad, K., Hallsdottir, B., Winther, M., Sjodin, Å., Makela, K. & Mikkola-Pusa, J. 2010: Forbedring og harmonisering af partikelemissionsopgørelser for de nordiske lande. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 77 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 809.
Dette projekt har undersøgt emissionsopgørelserne af partikler i de nordiske lande. Fokus har været på to vigtige kategorier nemlig vejtransport og husholdninger.
For vejtransport er der inkluderet både partikelemissioner fra udstødningen, men også partikler fra slid af dæk og bremser samt vejslid. For husholdninger er der fokuseret på forbrænding af træ i brændeovne og små brændekedler, da træfyring i husholdninger er den altovervejende kilde til partikelforurening fra husholdninger.
Hovedformålet med projektet var at vurdere kvaliteten og kompletheden af emissionsopgørelsen af partikler i de nordiske lande. Udgangspunktet for evalueringen har været landenes rapporteringer til konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening under UNECE (United Nations Economic Commission for Europe) i 2007, hvor det seneste rapporterede år var 2005.
Emissionsopgørelserne for partikler for de nordiske lande har delvist en anden fordeling af vigtige kategorier i forhold til andre dele af Europa. Dette skyldes forskelle i klimatiske betingelser og andre strukturelle forskelle.
I kapitel 2 gives der et overblik over emissionsopgørelserne af PM i de nordiske lande, herunder vises de totale emissioner fordelt på sektorer. En rangering af de vigtigste kategorier til PM-emission er udført for den samlede nordiske emission af både PM10 og PM2.5. For både PM10 og PM2.5 er husholdninger, udstødningsemissioner fra vejtrafikken og vej, dæk og bremseslid i top 5 over de største kilder. De andre kategorier i top er for PM10 landbrug og fremstillingsvirksomhed, mens det for PM2.5 er fremstillingsvirksomhed og ikke-vejgående maskiner. Husholdninger bidrager med 39 % til den totale nordiske emission af PM10 og med 50 % til emissionen af PM2.5. Der er dog betydelige forskelle landene imellem for så vidt angår de vigtigste kilder. I Sverige udgør emissioner fra husholdninger en meget lille andel af den samlede emission sammenlignet med Danmark, Finland og Norge. En detaljeret opgørelse og diskussion af de vigtigste kategorier i hvert af de fire lande er inkluderet i kapitel 2.
Forholdet mellem de rapporterede emissioner af PM10 og PM2.5 er beregnet for hvert land. Norge har den største andel af PM2.5 sammenlignet med PM10-emissionen (88 %), mens Finland har den laveste andel (66 %). Danmark og Sverige ligger ca. midt imellem med henholdsvis 73 % og 76 %.
Kompletheden af de nordiske landes emissionsopgørelser for partikler blev vurderet med særlig fokus på kategorier, hvor et eller flere lande rapporterer emissioner, mens et eller flere lande anvender notation keys. Efter analysen kan det konkluderes, at emissionsopgørelserne generelt er komplette og de kategorier, der rapporteres som ikke-estimeret (Not Estimated, NE) er af mindre betydning for de samlede partikelemissioner. Kompletheden af 2007-rapporteringen er i kapitel 5 sammenlignet med kompletheden i 2010-afleveringen. Genberegninger foretaget for året 2005 mellem 2007-rapporteringen og 2010-rapporteringen er præsenteret og diskuteret i kapitel 5.
Metoderne, der er anvendt i landene, til beregning af emissioner fra træfyring i husholdninger og vejtransport, er beskrevet for de nordiske lande, og forskellene mellem metoderne er diskuteret. For vejtransport anvendes der forskellige modeller i de nordiske lande. Forskellene mellem metoderne omfatter bl.a. forskellig klassifikation af køretøjskategorier, forskellige aldersgrupperinger samt forskellige kørselsforhold. Fordi landenes modeller refererer forskellige nationale og internationale målinger, er der også forskel i de anvendte emissionsfaktorer, dette er nærmere beskrevet i kapitel 3.2.
For træfyring i husholdninger, er det brug af forskellige emissionsfaktorer der er den vigtigste metodeforskel, men der er også stor forskel på detaljeringsgraden i emissionsopgørelsen. Emissionsfaktorerne, der anvendes i Sverige, er lavere end emissionsfaktorerne, der anvendes i de øvrige nordiske lande. Dette skyldes formentlig målemetoden, der er anvendt ved de svenske målinger, der ligger til grund for de svenske emissionsfaktorer. Betydningen af målemetode, samt driftsbetingelser og andre variable er diskuteret i kapitel 4.
Udsvingene i emissionsfaktorerne for træfyring i husholdninger er diskuteret i kapitel 4 og det er fra flere undersøgelser klart, at emissionsfaktorerne kan variere med flere størrelsesordener. Målemetodens betydning for måleresultaterne er tydeligvis stor. Det er påvist, at målinger udført i en fortyndingstunnel giver emissionsfaktorer, der er 2,5-10 gange højere end emissionsfaktorer der baseret på målinger udført direkte i skorstenen i den varme røggas.
Adskillige undersøgelser dokumenterer, at emissionsfaktorerne varierer meget afhængigt af variable som f.eks. typen af træ, vandindholdet i træet, mængden af træ indfyret, størrelsen af træstykkerne, og de generelle forbrændingsbetingelser som f.eks. tilførslen af luft. Det er også tydeligt, at emissionsfaktorerne er afhængige af forbrændingsteknologien. Ovne og kedler har forskellige emissionskarakteristika afhængigt af alder og hvorvidt kedlen er med eller uden akkumuleringstank. Træpillefyrede ovne og kedler har meget lave emissionsfaktorer sammenlignet med traditionelle ovne og kedler, der fyres med brænde. De forskellige undersøgelser af emissionsfaktorer for ovne og kedler fyret med træpiller viser også meget sammenfaldende og lave emissioner af partikler.
Kapitel 5 indeholder en opdateret status på emissionsopgørelserne for partikler i de nordiske lande. Grundlaget er landenes rapportering i 2010 til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening. I kapitlet vises også omfanget af genberegninger for 2005 i forhold til 2007-rapporteringen, og ændringerne i forhold til komplethed diskuteres. Der er kun i lille omfang foretaget genberegninger mellem 2007- og 2010-afleveringerne.
Hele rapporten i pdf-format (1,71 MB)
