Aarhus Universitets segl

Nr. 806: Vandmiljø og Natur 2009. NOVANA. Tilstand og udvikling - faglig sammenfatning.

Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Wiberg-Larsen, P., Bjerring, R., Ellermann, T., Petersen, D.L.J., Hjorth, M., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahlgren. K. 2010: Vandmiljø og Natur 2009. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 108 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 806.  

Sammenfatning

Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreret program med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø. Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale forpligtelser samt nationale overvågningsbehov, herunder dokumenterer effekterne af forskellige planer som vandmiljøplanerne.

Generelle udviklingstendenser for kvælstof og fosfor i overfladevand

Når der tages højde for klimatiske forhold, er der generelt set ikke sket betydende ændringer i tilførslen af næringsstoffer fra punktkilder og landbrug til vandmiljøet de seneste 6 år. Variationer i nedbør betyder væsentlige år-til-år-svingninger i udledningen fra både punktkilder og landbrug. Eftersom nedbørsmængden i 2009 var under normalen og mindre end i både 2007 og 2008, var udledningerne af kvælstof og fosfor til havet i 2009 tilsvarende lavere.

Særlige forhold i 2009

I det følgende omtales en række forhold, hvor der er set en særlig udvikling over perioden 1989-2009, eller hvor året 2009 har været specielt.

Klima 2009

Vejrmæssigt var 2009 karakteristisk ved at være det 13. varmeste år siden 1874 og have det syvende højest registrerede antal solskinstimer samt et lille nedbørsoverskud. April var rekordvarm og havde rekord i antallet af solskinstimer. Ferskvandsafstrømningen var lavere end i et normalt år, dog med stor geografisk variation. I vinteren 2008/09 var afstrømningen godt 20% under normalen. Afstrømningen afspejler i modificeret grad og med en vis tidsforskydning nedbørsfordelingen i 2009 og slutningen af 2008.

Grundvand

Indsatsen efter vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer har betydet, at nitratindholdet i det yngste, iltede grundvand er faldende. Denne tendens kan ikke ses i det ældre grundvand, som er mere end 25 år gammelt. Hyppigheden af overskridelser af grænseværdien for indhold af nitrat i drikkevand viser en tydelig faldende tendens, hvilket skyldes, at boringer med for højt nitratindhold lukkes og erstattes af dybere boringer.

Hyppigheden af fund af pesticider i grundvandsovervågningen var i 2009 på ca. 40%, hvilket var samme niveau som de seneste foregående år. Glyphosat, som er et af de mest solgte ukrudtsmidler i Danmark, og dets nedbrydningsprodukt AMPA blev fundet relativt hyppigt ved grundvandsovervågningen i 2009. Glyphosat blev ikke påvist i vandværksboringer i 2009, hvilket formodentlig kan skyldes at kun 66 boringer blev undersøgt. AMPA blev i en enkelt boring under grænseværdien.

Vandløb

I forbindelse med vandløbsrapporteringen 2009 er der sat fokus på to emner: de fysiske forhold i vandløb og samspillet mellem den økologiske vandløbskvalitet og de vandløbsnære arealer.

Analyser af data for vandløbenes fysisk indeks har vist en generel god overensstemmelse mellem de fysiske forhold i vandløb, eksempelvis vandløbets størrelse, hældning og bundforhold og biodiversiteten af smådyr. Fysisk indeks afspejler desuden de menneskeskabte påvirkninger af vandløbene, herunder den landbrugsmæssige påvirkning.

Analyser af data fra de vandløbsnære arealer har vist, at der i vandløb tæt på habitatdirektivets naturtyper med vegetation på de vandløbsnære arealer findes rigere biologiske vandløbssamfund. Der er fundet flere arter af vandplanter, døgnfluer, slørvinger og vårfluer, højere faunaklasse og i et vist omfang større tætheder af ørredyngel.

Søer

Undersøgelse af fiskebestanden i søer har været med i overvågningsprogrammet med skiftende frekvens. Det er nu muligt at lave de første sammenlignende analyser over tid af udvikling i fiskebestandene.

Helt overordnet set kan der konstateres en svag generel forbedring i fiskesammensætningen i de undersøgte søer. Forbedringerne betyder, at rovfisk udgør en større andel af biomassen. Forbedringerne i fiskebestandene ligger i tråd med de øvrige forbedringer, der er set i søerne over perioden 1990-2009, fx i form af reduceret tilførsel af næringsstoffer og større sigtdybde.

Indikatorer for god økologisk tilstand

I Miljøministeriets netop udsendte udkast til vandplaner fastsættes målet for god økologisk tilstand ud fra biologiske indikatorer. Som biologisk indikator i vandløb er der anvendt faunaklassen, for søerne klorofylindholdet og for fjorde og kystområder primært ålegræs. Der er derfor i det følgende kort redegjort for udviklingen i de tre indikatorer i perioden 1989-2009.

Faunaklasse 5+6+7 i vandløb kan generelt betegnes som ”god kvalitet” og andelen af disse faunaklasser har i de vandløb, hvor der foreligger målinger for perioden 1994-2009, været stigende fra ca. 42% til ca. 55%. Det skal dog understreges, at disse vandløb samlet set ikke er repræsentative for alle danske vandløb, idet tilstanden i NOVANA-vandløbene er bedre end i danske vandløb generelt.

Klorofylindholdet i de søer, som har været med i overvågningen i hele perioden 1989-2009, er faldet i 11 ud af 19 søer. Faldet er størst for de søer, hvor klorofylkoncentrationen omkring 1990 var højest. Koncentrationen er dog stadig høj i de fleste søer. Faldet i klorofylindhold afspejler et fald i tilførslen af fosfor til søerne og i fosforkoncentrationen i søvandet over den samme periode.

Der har generelt ikke været nogen udvikling i ålegræssets dybdeudbredelse i fjorde og kystområder i perioden 1989-2009. Yderfjordene er det eneste sted, hvor der er sket en signifikant udvikling i ålegræssets hovedudbredelse, idet dybden for hovedudbredelse er øget. Denne manglende respons på en halvering af kvælstoftilførslen til de fleste kystområder hænger muligvis sammen med, at der heller ikke i perioden 1989-2009 er set en stigning i vandets klarhed, målt som sigtdybden. Desuden må der forventes en tidsforsinkelse i ålegræssets respons på en ændret belastning.

Luft

Overvågningen af luften i perioden 1990-2009 har vist, at tilførslen af kvælstof fra luften til natur- og vandområder varierer mellem årene afhængig af de meteorologiske forhold, men tilførslen er faldet set over hele overvågningsperioden 1990-2009. Samlet set er den mængde kvælstof, som tilføres fra luften til natur- og vandområder inkl. havområder, faldet med godt 30%. Faldet har baggrund i en reduktion af såvel udenlandske som danske kilder.

Betydningen af danske kilder varierer over landet afhængig af husdyrproduktionen, således at danske kilder har størst betydning i Nord- og Midtjylland (36-38%) og mindst i Hovedstadsområdet (20%). Dette er gældende for tilførslen til landområder, hvorimod de danske kilder betyder mindre for tilførslen til farvandene (i gennemsnit 12%) – dog med stigende betydning jo tættere man kommer på kysten. 

Tungmetaller og miljøfremmede stoffer i ferskvand

Tungmetalindholdet i sediment i vandløb og søer var ved undersøgelsen i 2008 på nogenlunde samme koncentrationsniveau. Maksimal-koncen-trationerne af de enkelte tungmetaller blev fundet i søerne. Metaller findes naturligt i sediment. Derudover vil tungmetaller, som bliver tilført til vandløb og søer, blive bundet til partikler i vandet. Partiklerne synker til bunds og bliver en del af bundsedimentet i vandløb eller søer. Væsentlige kilder til metalindhold ud over det naturlige er bl.a. spildevandsudledning. Atmosfærisk deposition er ligeledes en kilde, som primært har betydning for søerne. Nogle af metallerne blev i både vandløbs- og søsediment fundet i koncentrationer, hvor det ikke kan udelukkes, at der er en biologisk effekt. Det gælder for arsen, nikkel og zink i både vandløb og søer, og bly, cadmium og kviksølv i nogle af de undersøgte søer.

Blandt de hyppigst fundne stoffer i søsediment er PAH, som bl.a. dannes ved forbrænding, og nonylphenol, som bl.a. anvendes som overfladeaktivt stof. PAH er også blandt de hyppigst fundne stoffer i vandløbssediment. Nonylphenol blev i flere prøver af søsediment fundet på et niveau, hvor det ikke kan udelukkes, at der er en effekt. Organotinforbindelser blev også fundet hyppigt i søsediment, heriblandt tributyltin (TBT) der har været anvendt i bundmaling til at forhindre algevækst. Blødgøreren DEHP blev fundet hyppigt i vandløbssediment, men ikke i koncentrationer, hvor det kan forventes at have en biologisk effekt.

Hele rapport i PDF-format (9,43 MB).