DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi

Aarhus Universitets segl
Du er her: DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Udgivelser Tidligere udgivelser Danmarks Miljøundersøgelser Faglige rapporter Nr. 800-849 Abstracts Nr. 800: Marine områder 2009. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten

Nr. 800: Marine områder 2009. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten

Petersen, D.L.J. & Hjorth, M. (red.) 2010: Marine områder 2009. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 127 s. - Faglig
rapport fra DMU nr. 800.  

Sammenfatning

Miljøtilstanden i de danske farvande var i 2009 generelt ikke forbedret i forhold til tidligere år, hvad angår alger, sigtdybde og andre vigtige parametre. Der er fortsat lavere koncentrationer af næringsstoffer i vores farvande, men disse ændringer har ikke ført til den forventede forbedring af miljøtilstanden. Temperaturen i luft og hav i 2009 var højere end normalen i størstedelen af året men lå på niveau med sidste 10 år. Iltforholdene i 2009 var lidt bedre end middelværdien for de seneste år. Den landsdækkende status for havmiljøet i 2009 kan sammenfattes i nedenstående hovedpunkter.

Vejrforhold og hydrografi

  • Året 2009 var meget solrigt, relativt varmt og med svage vinde i vinterperioden.
  • Afstrømningen i 2009 var 15 % under normalen, og året må betegnes som forholdsvist tørt.
  • Temperaturerne var højere end normalen i 9 af 12 måneder, men set i forhold til de seneste 10 år var 2009 ikke specielt varm.
  • April var usædvanlig varm og solrig, hvorimod juni, oktober og december var relativt kolde.
  • Havtemperaturen er steget med ca. 1,5°C i løbet af de sidste 40 år.
  • Indstrålingen i 2009 var generelt høj og har i de seneste 10 år været stigende i sommerperioden.
  • Siden midten af 1980’erne er havvandet blevet mere surt (ca. 0,3 pH).
  • Overfladevandet i de indre danske farvande har haft en stigende alkalinitet, hvilket sandsynligvis skyldes en øget eksport af alkalinitet i Østersøens opland.

Næringsstoftilførsler og koncentrationer

  • Når der tages højde for variationerne i ferskvandsafstrømningen, har kvælstof- og fosforudledningerne udvist klare faldende tendenser siden 1990. Der er dog en tendens til, at udviklingen i fosforudledningerne stagnerer efter 1997. I 2009 var tilførslen af kvælstof og fosfor til danske farvande lavere end normalen på grund af en reduceret ferskvandsafstrømning.
  • Koncentrationerne af næringssalte i 2009 var generelt lave, specielt for kvælstof. En forholdsvis stor afstrømning fra land i november og december betød, at næringssaltene i årets sidste to måneder var på niveau med tidligere år.
  • Påvirkningen af vandmasser fra Den jyske Kyststrøm til de indre danske farvande har efter al sandsynlighed været ubetydelig i 2009.
  • Kvælstof- og fosforkoncentrationerne udviser klare faldende tendenser siden 1989, især når der tages højde for år til år variationerne i ferskvandsafstrømningen, dog med en tendens til stagnation for fosfor efter 1997 og et mindre fald for kvælstof siden 2002.
  • Modelstudier fra tre danske fjorde viser, at reduktioner i totalt kvælstof hovedsagligt skyldtes reduktioner i fraktionen af opløst uorganisk kvælstof, mens den opløste organiske kvælstoffraktion kun falder lidt og den partikulære fraktion er uændret.
  • Disse resultater tilskrives i stor udstrækning spildevandsrensning af fosfor (Vandmiljøplan I) og en reduktion i landbrugets kvælstofoverskud (Vandmiljøplan I og II). Der er altså en tydelig positiv effekt af den danske indsats. Tilsvarende initiativer i vore nabolande kan have medvirket til de lavere koncentrationer i de åbne farvande. Eksempelvis er DIN-niveauet i vandmasserne fra Den jyske Kyststrøm reduceret væsentlig gennem årene pga. reducerede tilførsler fra de centraleuropæiske floder.
  • Den potentielle fosforbegrænsning er faldet de senere år i fjorde og kystnære områder samt de åbne farvande.

Planktonalger og sigtdybde

  • Den gennemsnitlige klimakorrigerede sigtdybde for 2009 var 6,9 m i de åbne farvande og lige over 4,2 m for fjordene, hvilket er en forbedring i forhold til værdierne for 2008 på hhv. 0,3 og 0,2 m for de åbne farvande og fjordene. Den klimakorrigerede sigtdybde er stadig karakteriseret ved et signifikant fald siden 2001 (P < 0,05) i begge farvandstyper.
  • Der var en høj sigtdybde i juli måned på 8,4 m i de åbne farvande. På dette tidspunkt var der også usædvanlig lav primærproduktion.
  • Der var i fjordene gennemgående meget lave koncentrationer af klorofyl fra april måned og resten af året, som næsten var 1 µg l-1 under den gennemsnitlige koncentration. I 2009 var den gennemsnitlige klorofylkoncentration i fjordene 2,8 µg l-1, som er det hidtil lavest målte niveau. Det er andet år i træk, at dette sker.
  • I de åbne farvande var der en tidlig forårsopblomstring, som medførte en rekordhøj klorofylkoncentration på ca. 5 µg l-1 i februar, hvor der også var lav sigtdybde og høj primærproduktion.
  • Primærproduktionen i de åbne farvande udviklede sig med en top i forbindelse med forårsopblomstringen i februar og et efterfølgende mindre fald, hvorefter april viste den højest målte primærproduktion på 444 mg C m-2 d-1.
  • I de åbne farvande var der rekordlave produktionsrater i juni og juli på hhv. 455 og 480 mg C m-2 d-1.
  • De sidste 2 år har primærproduktionen i de åbne farvande toppet i september, hvilket er ca. 2 måneder senere i forhold til gennemsnittet siden 1998.
  • I fjordene forløb årets primærproduktion meget tæt på det normale, dog med lidt lavere rater fra august til og med oktober.
  • I 2009 blev der registreret høje koncentrationer af to grupper af potentielt fisketoksiske planktonalger: ’Chattonella sp.’ (= Pseudochattonella farcimen) og slægten Chrysochromulina.
  • Generelt var der i 2009 lave forekomster af dinoflagellater af slægten Dinophysis, der er kendt for at producere toksiner, som ved opkoncentrering i muslinger kan forårsage diarréfremkaldende skaldyrsforgiftning.

Iltsvind

  • Iltsvindet i de indre danske farvande var mindre end middelværdien for perioden 2003-2007 og for niveauet i 2008.
  • Iltsvindene i 2009 varede kortere og var mindre udbredte end 2008, bl.a. pga. jævnlige hændelser med kraftig vind, der var med til at afkorte iltsvindsperioderne.
  • Den største udbredelse blev observeret omkring 1. september, hvorefter iltforholdene gradvist blev bedre.
  • Arealet berørt af kraftigt iltsvind i løbet af 2009 var på niveau med 2008.
  • Særligt berørte områder i 2009 var Limfjorden, det Sydfynske Øhav, det sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord. I flere af disse områder var der vedvarende kritisk lave iltkoncentrationer i omkring 3 måneder og i disse områder kan der følgelig forventes skader på bundens dyreliv. Endvidere var der forekomst af giftig svovlbrinte i bundvandet.

Bundvegetation og bunddyr

  • Gennem perioden 1989-2009 rykkede ålegræssets hovedudbredelse ud på dybere vand i yderfjordene. Den maksimale dybdegrænse rykkede derimod ind på lavere vand i inderfjordene, og ålegræsset dækkede generelt en mindre del af havbunden både på lavt vand (1-2 m) og på mellemdybder (2-4 m) i fjordene og på lavt vand i de åbne områder. Faldet i tilførsel af næringsstoffer har altså endnu ikke markant forbedret ålegræssets udbredelse i vore farvande. Det kan hænge sammen med, at vandet ikke er blevet klarere gennem overvågningsperioden.
  • Den samlede algedækning på dybere dele af udvalgte stenrev i de åbne dele af Kattegat var generelt ringere end gennemsnittet for perioden 1994-2001, men forskellen var ikke signifikant. Nedgræsning af tangskoven forårsaget af søpindsvin er fortsat et problem på mange rev i Bælthavet.
  • Der er sket et markant fald i bundfaunaens biodiversitet mange steder i de åbne farvande i løbet af perioden fra 1994 til 2008. Udviklingen i 2009 kendes ikke på grund af manglende data.
  • Det begrænsede datamateriale fra 2009 – både fra de åbne farvande og fra fjorde og kystnære områder – gør det svært at vurdere, om de tidligere dokumenterede generelle negative trends i bundfaunaparametre er fortsat.
  • Lokalt i Isefjord og Roskilde Fjord er der sket en markant forringelse af bundfaunaen. Årsagen er ikke kendt, da målinger af mulige presfaktorer, som fx iltsvind, ikke er til stede.

Miljøfarlige stoffer

  • Metalindholdet i muslinger og fisk lå tæt på baggrundsniveau for zink (Zn) og cadmium (Cd).
  • I fisk lå bly (Pb) normalt under detektionsgrænsen og tæt på baggrundsniveau; for muslinger var ca. 2/3 af prøverne tæt på baggrundsniveau. Kun for Pb fandtes koncentrationer over EU’s fødevarekriterium i muslinger.
  • For kviksølv (Hg) lå indholdet i 2/3 af muslingerne og i < 1/3 af fiskene på baggrundsniveau.
  • De højeste Cu-koncentrationer blev fundet i sandmusling fra Ringkøbing Fjord
  • OSPAR- og HELCOM-vurderinger i 2010 peger på metallerne som årsag til, at konventionernes målsætninger om niveauer på baggrundsniveau ikke kan opnås.
  • Imposex og intersex i havsnegle, som skyldes forurening med antibegroningsmidlet TBT, er stadigvæk udbredt og er et miljøproblem i de danske farvande. Baseret på OSPARs miljøkvalitetsklasser for imposex og intersex kan en generel god miljøtilstand stadigvæk kun opnås i Nordsøen og Skagerrak. Imposexniveauerne i de indre danske farvande er derimod så høje, at miljøtilstanden generelt må anses som ikke tilfredsstillende og decideret dårlig omkring visse forurenede havne og marinaer. Niveauerne er dog faldet markant de seneste år, hvilket tyder på, at miljøtilstanden i denne henseende vil forbedres endnu mere fremover.
  • I blåmuslinger viste undersøgelserne af den lysosomale membranstabilitet, at muslinger i ca. halvdelen af de undersøgte kystnære områder var påvirket af miljøfarlige stoffer, og at disse effekter især kan relateres til forhøjede niveauer af stofgrupper som PAH og PCB.
  • Undersøgelser af ålekvabbe viste betydelige forskelle i påvirkningsgrad mellem forskellige områder, både mht. forekomst af fejludviklede unger og CYP1A-enzymaktiviter. De højeste effektniveauer forekom i visse fjordområder, hvor der generelt er en øget belastning fra byer og industri. Hormonforstyrrelser er også udbredt i ålekvabber i de danske farvande. Der kræves dog yderligere kemiske og biologiske undersøgelser af ålekvabber og deres reproduktion for at identificere de stoffer, der kan være årsag til de observerede misdannelser.
  • PCB-118 og PCB-180 var over EAC i hhv. 33 % og 83 % af prøver af fiskelever, så det kan ikke udelukkes, at der er effekter af PCB-forurening i fisk i Øresund, Østersøen og Storebælt. I sediment var de fleste PCB-koncentrationer under den koncentration, hvor det kan forventes at have en effekt på miljøet (ERL), men specielt for PCB-118 fandtes en del koncentrationer over ERL i områderne Stege Bugt og Stege Nor, ved Fornæs i Kattegat, nordlige Ringkøbing Fjord og sydlige Langelandssund. I muslingerne var det også specielt PCB-118, der var over OSPARs risikovurderingskriterier (EAC), igen omkring Fornæs, men ikke ved Stege Bugt. I Roskilde, Odense og Karrebæk Fjord fandtes PCB-118-koncentrationer over ERL, ligesom muslinger fra Vadehavet og Als Sund indeholdt PCB-118 over ERL.
  • Der var ingen PAH-forbindelser over EAC i muslinger, så der forventes ikke at være effekter på muslinger i de danske farvande. Til gengæld var der flere steder sedimentkoncentrationer over ERL, specielt benz(a)anthracen, pyren og chrysen/triphenylen lå over ERL, men mønstrene var forskellige fra station til station, dog var der flere PAH’er over ERL end gennemsnittet af prøver fra Helsminde Nor i Storebælt, Stege Nor ved Østersøen samt Lillestrand ud for Odense Fjord. Der var ikke sammenhæng mellem muslinger og sedimentklasserne alle steder, da sedimenterne forventes at afspejle de seneste 3-10 års påvirkning, mod muslingernes mere nutidige (< 1 års) påvirkning.
  • TBT fandtes over EAC i 66 % af prøverne, så det kan ikke udelukkes, at der fortsat er effekter af TBT på muslinger i danske farvande, og ved Roskilde Marina, Odense og Karrebæk Fjord var TBT over EU’s fødevarekriterium, så muslinger herfra bør ikke anvendes til konsum. For sediment fandtes TBT kun over EAC i én prøve fra Ringkøbing Fjord.
  • OSPARs og HELCOMs statusrapporter viser, at koncentrationerne af TBT, PCB og PAH generelt er faldende gennem de seneste 5-10 år, men miljøtilstanden i de indre danske farvande er generelt vurderet til at være ’moderat’ (enkelte steder i Kattegat som ’god’), med Odense Fjord og Limfjorden som ’dårlig’, og vestlige Østersø/sydlige Storebælt som ’dårlig’-’meget dårlig’.
  • Der blev i 2008/2009 screenet for kloralkaner i sediment og methylkviksølv og hexachlorbutadien (HCBD) i biota. For kloralkaner blev de påvist i både marine og ferskvandssedimenter, men i alle tilfælde lå de inden for EU’s vandkvalitetskriterier (EQS). HCBD blev ikke påvist i hverken muslinger, fisk, oddere, sæler eller skarv, og detektionsgrænsen var under EU’s EQS-værdi for HCBD. Methylkviksølv blev påvist i alle prøver med koncentrationer under EU’s EQS-værdi for kviksølv i muslinger, men over for fisk og toppredatorer. Hovedparten af kviksølv i fisk, oddere og sæler forekom som methylkviksølv mod ca. 1/3 i muslinger og skarv.

Hele rapporten i pdf-format (5,79 MB)

Revideret 12.09.2023