Aarhus Universitets segl

Nr. 841: Fremskrivninger af de danske emissioner af drivhusgasser 2010 til 2030

Nielsen, O-K., Winther, M., Nielsen, M., Mikkelsen, M.H., Albrektsen, R., Gyldenkærne, S., Plejdrup, M., Hoffmann, L., Thomsen, M., Hjelgaard, K. & Fauser, P., 2011: Projection of Greenhouse Gas Emissions 2010 to 2030. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 176 pp.

Sammenfatning

Denne rapport indeholder en beskrivelse af modeller, baggrundsdata og fremskrivninger af de danske emissioner af drivhusgasser kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), de fluorerede drivhusgasser HFCer, PFCer, svovlhexafluorid (SF6). Emissionerne er fremskrevet til 2030 på baggrund af et scenarie, som medtager de estimerede effekter på Danmarks drivhusgasudledninger af virkemidler iværksat indtil april 2011 (såkaldt ”med eksisterende virkemidler” fremskrivning). I modellerne er der, for de sektorer hvor det er muligt, anvendt officielle danske fremskrivninger af aktivitetsdata, f.eks. er den seneste officielle energifremskrivning fra Energistyrelsen anvendt. Emissionsfaktorerne refererer enten til internationale vejledninger, dansk lovgivning, danske rapporter eller er baseret på målinger på danske anlæg. Fremskrivningsmodellerne bygger på samme struktur og metoder, som er anvendt for de danske emissionsopgørelser, hvilket sikrer at historiske og fremskrevne emissionsopgørelser er konsistente.

De vigtigste sektorer i 2008-2012 (‘2010’) forventes at være energiproduktion og -konvertering (38 %), transport (22 %), landbrug (16 %), og andre sektorer (11 %). For andre sektorer er den vigtigste kilde husholdninger (Figur R.1, se rapporten side 11). Fremskrivningerne af drivhusgasemissionerne viser en faldende tendens i prognoseperioden fra 2010 til 2030. Generelt falder emissionsandelen for energisektoren, mens emissionsandelen for transportsektoren stiger. De totale emissioner er beregnet til 60.351 ktons CO2-ækvivalenter i ’2010’ og til 51.595 ktons i 2030 svarende til et fald på omkring 15 %. Fra 1990 til ‘2010’ er emissionerne beregnet til at ville falde med ca. 11 %.

Stationær forbrænding

Stationær forbrænding omfatter Energiindustri, Fremstillingsindustri og Andre sektorer. Andre sektorer dækker over handel/service, husholdninger samt landbrug/gartneri. Drivhusgasemissionen fra kraft- og kraftvarmeværker, som er den største kilde i ‘2010’ (63 %), er beregnet til at falde markant i perioden 2010 til 2030 grundet et delvis brændselsskift fra kul til træ og affald. Emissionerne fra husholdningers forbrændingsanlæg falder ifølge fremskrivningen også og bliver mere end halveret i perioden 1990 til 2030. Drivhusgasemissionerne fra andre sektorer er næsten konstante i hele perioden med undtagelse af off-shoresektoren, hvor emissioner fra anvendelse af energi til udvinding af olie og gas stiger med næsten 200 % fra 1990 til ‘2010’ og med mere end 30 % fra ‘2010’ til 2030.

Flygtige emissioner

Emissionen af drivhusgasser fra sektoren “Emissioner af flygtige forbindelser fra brændsler” var stigende i perioden 1990-2000 hvor emissionen nåede sit maksimum. Emissionerne er beregnet til at falde i fremskrivningsperioden 2010-2030. Faldet skyldes hovedsageligt at offshore flaring i forbindelse med udvinding af olie og naturgas er faldet. Desuden kan faldet tilskrives tekniske forbedringer på råolie terminalen og dermed faldende emissioner fra lagring af i råolietanke på terminalen samt i mindre grad fra lastning af skibe i havneanlægget. Emissionerne fra udvinding af olie og naturgas er beregnet til at falde i perioden 2010-2030 som følge af forventning om faldende udvundne mængder af olie og naturgas. Emissionerne af drivhusgasser fra de øvrige kilder er beregnet til at være konstante eller næsten konstante i fremskrivningsperioden 2010-2030.

Industriprocesser

Emissionen af drivhusgasser fra industrielle processer er steget op gennem halvfemserne med maksimum i 2000. Ophør af produktion af salpetersyre/kunstgødning har resulteret i en betydelig reduktion af drivhusgasemissionen. Den væsentligste kilde er cementproduktion, som bidrager med mere end 82 % af den procesrelaterede drivhusgasemission. Forbrug af kalk og derved emission af CO2 fra røggasrensning antages at følge forbruget af kul og affald i kraftvarmeanlæg. Drivhusgasemissionen fra industrielle processer forventes også i fremtiden at være meget afhængig af cementproduktionen.

Opløsningsmidler og anvendelse af produkter

CO2-emissioner fra anvendelse af opløsningsmidler udgør 0,2 % af de samlede danske CO2-emissioner. De største kilder til drivhusgasemission i denne sektor er N2O fra anvendelse af bedøvelse og indirekte CO2-emissioner fra anden brug af opløsningsmidler, dette dækker bl.a. brug af opløsningsmidler i husholdninger. CO2-emissionen from anvendelse af opløsningsmidler forventes at falde i fremskrivningsperioden pga. stigende lovkrav til industrien.

Transport og andre mobile kilder

Vejtransport er den største emissionskilde for drivhusgasser i ’2010’, og fra 1990 til 2030 forventes emissionerne at stige med 33 % pga. trafikkens vækst. Den samlede emission for andre mobile kilder er noget lavere end vejtransporten totalt, og fra 1990 til 2030 falder andre mobile kilders emissionsandel fra 32 % til 25 %. For industri falder emissionerne med 35 % fra 1990 til 2030. Fra 1990-2008 stiger emissionerne markant pga. øget aktivitet, hvorefter emissionerne falder pga. gradvist mere energi-effektive motorer. For landbrug/fiskeri og søfart er de fremskrevne emissioner i 2030 tæt på emissionerne i 1990.

F-gasser

I den aktuelle periode er det forventet, at den samlede F-gasemission har maksimum i 2008-2009 og derefter er stærkt faldende på grund af danske reguleringer på området. Den dominerende F-gasgruppe er HFC’erne som i ’2010’ bidrager med 91 % til den samlede F-gas-emission.

Landbrug

I perioden fra 1990 til 2009 er emissionen af drivhusgasser faldet fra 12.384 ktons CO2-ækvivalenter til 9.606 ktons CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til en reduktion på 22 %. Denne udvikling forventes at fortsætte og emissionen forudses at falde yderligere til 8.801 ktons CO2-ækvivalenter i 2030. Årsagen til faldet i emissionen for den historiske såvel som den fremtidige udvikling kan forklares med en forbedring i udnyttelsen af kvælstof i husdyrgødningen, og hermed et markant fald i anvendelsen af handelsgødning samt lavere emission fra kvælstofudvaskning – som resultat af en aktiv miljøpolitik på området. I fremskrivningen er der taget højde for teknologiske tiltag i form af ammoniakreducerende teknologi i stalden og en øget vækst i biogasanlæg.

Affald

Affaldssektionens samlede drivhusgasemissioner har i de historiske opgørelser vist et mindre fald siden 1990. Fremskrivningen viser, at for ’2010’ og derefter er de samlede emissioner faldende. I ’2010’ forventes CH4 fra lossepladser stadig at dominere sektoren og udgøre 78 % af hele sektorens emissioner. Fra ’2010’ er der forudset et fald i CH4-emissioner fra lossepladser, dette skyldes, at mindre affald bliver deponeret og at tidligere deponeret affald har afgivet meget af CH4-potentialet. CH4 og N2O-emissioner fra spildevand er forudset at være nær konstant; bidraget fra spildevandsbehandling til sektorens samlede emission i ’2010’ er 11 %. Kategorien affaldsforbrænding og anden affaldshåndtering bidrager med 11 % af den totale drivhusgasemission fra affaldssektoren. Emissionen fra denne kilde forventes at stige pga. øget anvendelse af kompostering.

LULUCF

Overordnet var LULUCF sektoren en netto kilde i 1990 på 3 155 Gg CO2- ækvivalenter. I 2009 er dette opgjort til en netto binding på 1 118 Gg CO2- ækvivalenter. Fremover er der forventet at hele LULUCF sektoren vil være en netto kilde på 1 500 Gg CO2- ækvivalenter i 2015 og stigende til 1 800 Gg CO2- ækvivalenter i 2019. Frem til 2030 forventes en stadig stigende emission fra sektoren. Årsagen er at emissionen fra mineralske landbrugsjorde beregnes med en temperaturafhængig dynamisk model i kombination med en forventning om stigende temperaturer i fremtiden som medfører en større emission fra de mineralske landbrugsjorde end for nuværende. Yderligere skovrejsning forventes at ske med 1 900 hektar per år. Sammen med en forventet lille skovrydning vil kulstofmængden i de danske skove stige fremover. Dyrkning af de organiske landbrugsjorde medfører en årlig emission på ca. 1 300 Gg CO2- ækvivalenter per år. Fremtidige landbrugsmæssige reguleringer vil reducere arealet og dermed reducere udledningen her fra. De organiske jorde forventes dog stadig at være en stor kilde i fremtiden.