Aarhus Universitets segl

Nr. 839: Undersøgelser af pattedyrs brug af faunabroer på rute 18 ved Herning

Elmeros, M., Viñas, M.M., Andersen, P.N. & Baagøe, H.J. 2011. Undersøgelser af pattedyrs brug af faunabroer på rute 18 ved Herning. En biologisk vurdering med anbefalinger til forbedringer og fremtidig praksis for faunabroer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 48 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 839. http://www.dmu.dk/Pub/FR839.pdf

 

Sammenfatning

Store trafikanlæg har store effekter på fauna­ens muligheder for at udnytte alle levesteder i landskabet. For at minimere trafikanlæggenes barriere­virk­ning og fragmentering af landskabet anlægges fauna­passager for at give dyrene mulighed for at krydse trafikanlæg. Eksperimentelle undersøgelser af faunapassagers effektivitet er ikke gennemført. Viden om faunaens brug af faunapassager er alene baseret på erfaringer med de tid­ligere anlagte passager. Derfor er det vigtigt at undersøge og opsamle viden om, hvordan eksisterende fauna­pas­sag­er fungerer.

Pattedyrs brug af tre nye faunabroer anlagt i 2006 over rute 18 Herning blev undersøgt over tre måneder i efteråret 2010 af Danmarks Miljø­under­søgelser, Aarhus Universitet for Vejdirektoratet. Pattedyrenes brug af de tre fauna­broer blev undersøgt med sandbede og fælde til levende­fangst af små arter. Des­ud­en blev aktiviteten af flagermus ved to af faunabroerne registreret med ultralyds­detektorer.

Ud fra disse undersøgelser samt tidligere danske og udenland­ske under­søg­elser vurderes faunabroernes placering og beplantningen på og om­kring dem i forhold til at fremme dyrenes brug af faunabroerne. End­vid­ere sammenlignes resultaterne af en tre måneders overvågnings­periode mod en tolv måneders periode i forhold til at registrere, hvilke arter der bruger faunapassager, for at vurdere, hvor meget information om arters brug af passagerne, der mistes med en kortere overvåg­nings­periode. Endelig vurderes dimensioneringen af faunabroer i Danmark, og der op­stil­les anbe­fa­linger for frem­tidig dimensionering af fauna­broer.

Undersøgelserne af pattedyrenes brug af de tre faunabroer ved Herning viste, at rådyr og ræv regelmæssigt krydsede alle tre fauna­broer. Det laveste aktivitetsniveau for rådyr blev registreret på en faunabro, der er placeret i åbent agerland. Hare, grævling og mindre mår­dyr blev regi­stre­ret meget sporadisk. Halsbåndmus, almindelig spidsmus og dværgmus var de almindeligste arter. Andre små pattedyrarter (spids­mus og mus) blev registreret sporadisk. Det kunne ikke afgøres, om flager­musene krydsede vejen via faunabroerne i større grad end tilfældigt ved andre ledelinjer langs vejen.

To af de tre faunabroer ved Herning er placeret tæt på skov og andre natur­områder. Den vestlige faunabro er deri­mod placeret i intensivt op­dyr­ket landbrugsland og mangler korridorer og ledelinjer til naturom­råder og skov. Der er ingen væsentlige forstyrrelser fra andre infra­struk­turanlæg eller bygninger i en 200 m bufferzone omkring alle fauna­bro­erne. Beplantningerne på ramperne på de tre nye faunabroer ved Herning bør åbnes og bund­­dækket af træflis fjernes, så der kan dannes et naturnært og vari­e­ret vegeta­tionsdække på de udyrkede mund­ings­­arealer ved fauna­bro­erne. Ved udlægning af sten- eller grus­bunker ved passagerne kan der skabes en større mosaik af forskellige mikro­habi­tater, hvilket vil frem­­me flere forskellige mindre arters brug af fauna­bro­erne, fx krybdyr, padder og krybende inverte­brater.

Der var ikke væsentlig forskel på mellemstore og store pattedyrarters brug af de tre faunapassager ved Herning, Jyske Ås og Lillering. Deri­mod var der større aktivitet af små pattedyr på passagen ved Jyske Ås. Det skyldes formodentligt et mere udviklet og varieret vegetations­dække og flere egnede levesteder for de små arter på under­søgelses­tids­punktet.

Faunapassager bør overvåges regelmæssigt som en del af driften af vej­an­læg­get for at sikre, at passagerne fortsat anvendes af de arter, som de er anlagt for. Ved over­våg­ning i 5 dage pr. måned af pattedyrs brug af to faunabroer og ti underføringer i de tre efter­års­­måneder registreredes mere end 60 % af de mellem­store og store arter, der blev registreret ved en tolv måneders over­våg­nings­­­periode. Kun 49 % af de små pattedyr­arter, der kunne registre­res over tolv måneder, blev registreret i de tre efterårs­måneder. På fauna­broerne blev der registre­r­et over 90 % af de små pattedyr­arter.

De tre faunabroer ved Herning og tidligere undersøgte faunabroer i Danmark vurderes at være for smalle til at kunne fungere som effektive passager for flere arter. Desuden bør der generelt være egnede faunapassager med kortere afstande imellem for at afværge barriere­virkningen af vejanlæg for pattedyr. På baggrund af de danske og udenlandske undersøgelser anbefales følgende for dimensioneringen for faunabroer i Danmark:

  • Generelt skal faunabroer være mindst 50 m brede for at sikre gode passagemuligheder for flere arter.
  • Undtagelsesvis kan der anlægges smallere faunabroer med en minimumsbredde på 20 m over smalle vejan­læg, hvor der kun skal skabes sikre passagemuligheder for enkelte, mindre arter.
  • Skal en faunabro skabe passagemuligheder for flere arter med for­skel­lige habitatkrav, fx pattedyr, krybdyr og padder, skal bredden være mindst 80 m.
  • Afhængigt af faunabroens længde skal bredden øges, så åbenheds­indekset er mindst 0,8. Det bør dog være større end 1,0.
  • Kombineret brug af overføringer som både fauna- og menneske­ passage kan ikke anbefales.