Aarhus Universitets segl

Nr. 836: DET LANDSDÆKKENDE MONITERINGSPROGRAM FOR LUFTKVALITET I BYERNE. RESULTATER FOR 2010

Ellermann, T., Nordstrøm, C., Brandt, J., Christensen, J., Ketzel, M. & Jensen, S.S. 2011: The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual Summary for 2010. National Environmental Research Institute, Aarhus University. 55 pp. -NERI Technical Report No. 836. http://www.dmu.dk/Pub/FR836.pdf

 

Danish summary - Dansk resumé

Rapporten præsenterer resultater for 2010 fra Overvågningsprogrammet for luftkvalitet i danske byer. Programmet, som udføres af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet, er baseret på målinger ved ni målestationer placeret i de fire største danske byer samt ved to baggrundsmålestationer udenfor byerne. Disse målinger kombineres med anvendelse af modelberegninger med DMU’s luftkvalitetsmodeller.

Formålet med programmet er at overvåge luftforurening af betydning for sundhed i overensstemmelse med EU’s luftkvalitetsdirektiver. I henhold til disse og øvrige danske behov måles koncentrationer af svovldioxid (SO2), nitrogenoxider (NOx/NO2), partikelmasse (PM10 og PM2.5), partikel antal, benzen (C6H6) og toluen (C7H8), carbonmonoxid (CO), ozon (O3), bly (Pb), arsen (As), cadmium (Cd), kviksølv (Hg), nikkel (Ni) og polyaromatiske kulbrinter (PAH) i luften i danske byer samt udvalgte flygtige kulbrinter (VOC), der kan føre til dannelse af ozon. Målingerne og modelberegningerne anvendes til at vurdere om EU’s grænseværdier for luftkvalitet er overholdt. Rapporten beskriver endvidere udviklingen i koncentrationerne. Desuden tjener resultaterne som grundlag for vurdering af kilderne til luftforureningen, vurdering af effekt af reduktionstiltag og som grundlag for en række videnskabelige undersøgelser fx vurdering af små partiklers effekt på sundheden.

Der er fastsat grænse- og målværdier for flere af de målte stoffer. Grænseværdierne skal overholdes fra 2005 eller 2010. Frem til ikrafttrædelsestidspunktet er det tilladt at overskride disse grænseværdier indenfor en fastsat tolerancemargin, som løbende reduceres. En detaljeret beskrivelse af gældende mål- og grænseværdier og deres gennemførelse findes i en bekendtgørelse fra Miljøministeriet (Miljøministeriet 2010). Bekendtgørelsen er baseret på det 4. datterdirektiv om tungmetaller og PAH (EC 2005) samt det nye luftkvalitetsdirektiv vedtaget i 2008 (EC 2008). En af de væsentligste ændringer i det nye direktiv i forhold til det tidligere luftrammedirektiv og de tre første datterdirektiver (EC 1996, 1999, 2000 og 2002) er, at der stilles krav om målinger af de fine partikler (PM2.5), og at der er indført en grænseværdi for PM2.5, som skal overholdes i 2015.

Overvågningsprogrammet er blevet revideret i 2010 og som følge heraf er der foretaget en række ændringer i programmet og i dette års rapport. De væsentligste ændringer er følgende:

  • De to danske luftovervågningsprogrammer (Baggrundsovervåg-ningsprogrammet med fokus på den atmosfæriske afsætning på natur og vandmiljø samt Luftkvalitetsmoniteringsprogrammet med fokus på sundhed) er blevet lagt sammen til et samlet overvågningsprogram med to årlige rapporter. Den første rapport har fokus på luftkvalitet i relation til sundhed og den anden har fokus på luftkvalitet og miljø. Materiale i relation til luftkvalitet og miljø er derfor flyttet fra den første rapport over til den anden rapport.
  • Landbaggrundsmålestationen ved Lille Valby er blevet flyttet ca. 2 km mod vest i juni 2010 og er nu placeret på Risø tæt ved DMU-AU.
  • Målinger af tungmetaller er blevet reduceret i det reviderede program, fordi koncentrationerne er lave i sammenligning med grænseværdierne. Endvidere er der taget en ny analyseteknik i brug ved analyserne for tungmetaller, hvilket har medført at der kun er analyseret for de fire tungmetaller, som er omfattet af direktiverne. Det forventes at antallet af tungmetaller vil blive udvidet i 2011.
  • Som en ny ting præsenterer rapporten resultater fra analyse af indholdet af natrium i PM10, således at det vil være muligt at korrigere PM10 for indholdet af hav- og vejsalt.
  • Endelig præsenterer rapporten for første gang resultater fra måling af antallet af luftbårne partikeler i København.

De væsentligste konklusioner fra overvågningsprogrammet i 2010 er følgende:

  • I 2010 blev grænseværdien for NO2 overskredet på en (H.C. Andersens Boulevard) af de to gademålestationer i København. I Odense, Aarhus og Aalborg var der ingen overskridelser. Koncentrationerne af NO2 faldt generelt fra 2009 til 2010, undtagen på gademålestationen ved H.C. Andersens Boulevard (1103) i København, hvor en stigning blev observeret. Stigningen skyldes formentligt en midlertidig påvirkning fra to større byggerier nær ved målestationen.
  • Modelberegninger indikerer, at grænseværdien i 2010 var overskredet på en række gadestrækninger i København, men ikke på udvalgte gadestrækninger i Aalborg. Modelberegningerne viste endvidere, at gademålestationen ved H.C. Andersens Boulevard (1103) i København repræsenterer en af de mest forurenede gader i København, mens gademålestationen i Aalborg (6153) repræsenterer et middelniveau set i forhold til de 31 udvalgte gader i Aalborg. Sydhavnsgade i København har nu en betydeligt højere koncentration af NO2 end tidligere rapporteret og er nu den gade med de højeste koncentrationer. Årsagen til dette skift er nye trafikinformationer fra Københavns Kommune. Modelberegningerne viser en tendens til, at gader med de højeste koncentrationer af NO2 er gader med såkaldt ensidig bebyggelse – dvs. høje huse på den ene side og ingen bebyggelse på den anden side. DMU vil i 2011 deltage i et projekt sammen med Miljøstyrelsen med supplerende målinger af NO2 med det formål at undersøge situationer med meget høje NO2-koncentrationer yderligere.
  • I 2010 var der ingen målestationer, hvor grænseværdierne for luftens indhold af partikler mindre end 10 µm (PM10) blev overskredet.
  • Indholdet af partikler mindre end 2.5 µm (PM2.5) overskred ikke de kommende grænseværdier, som skal overholdes fra 2015.
  • Antallet af partikler mellem 6 og 700 nm var omkring 16.000 partikler per cm3 på gademålestationen H.C. Andersens Boulevard, mens det var betydeligt mindre i by- og landbaggrund. Antallet af partikler er faldet betydeligt siden 2002.
  • Indholdet af natrium i PM10 på gademålestationerne var omkring 1 µg/m3 svarende til et estimeret saltinhold (NaCl) på omkring 2.6 µg/m3. Høje døgnmiddelværdier på over 10 µg/m3 blev observeret i perioder med saltning af veje.
  • Der er ikke fastsat egentlige grænseværdier for ozon (O3), men kun "målværdier" og ”langsigtede mål” (hensigtsværdier). Der var i 2010 ingen overskridelser af målværdierne for beskyttelse af sundhed. mens de langsigtede mål blev overskredet på alle bybaggrunds- og landstationerne. Tærsklen for information af befolkningen om høje ozonniveauer (timemiddel 180 µg/m3) blev overskredet én gang i løbet af sommeren 2010.
  • De øvrige målte stoffer findes i koncentrationer under grænseværdierne, og for flere stoffer (fx svovldioxid og bly) er koncentrationerne faldet betydeligt siden målingernes start.
  • Målinger af partikelbundet PAH blev fortaget på H.C. Andersens Boulevard i København. Middelværdien for benz[a]pyren var 0,34 ng/m3. Målværdien på 1 ng/m3 var således ikke overskredet i 2010.
  • For andet år præsenterer rapporten resultater for måling af udvalgte flygtige organiske kulbrinter (VOC) i bybaggrund i København. Disse VOC bidrager til den kemiske dannelse af ozon i Europa. I Danmark skyldes størstedelen af ozon langtransport af luftforurening fra den sydlige del af Europa.