Axelsen, J. A., Enkegaard, A., Strandberg, B., Kryger, P. & Sørensen, P. B. 2011: Bestøvningsforhold og –behov i dyrkede afgrøder. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, 47 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 832, http://www.dmu.dk/Pub/FR832.pdf.

 

Sammenfatning

Denne rapport er den ene af tre rapporter udarbejdet for Plantedirektoratet på projektet ”Bestøvningsforhold og –behov for afgrøder og vilde planter”. Formålet med denne rapport var, at udrede bestøvningsforholdene og –behovene i de dyrkede afgrøder.

Der er en lang række afgrøder, som er afhængige af bestøvning fra insekter, hvoraf honningbier normalt anses for at være de vigtigste, men humlebier, enlige bier, sommerfugle og svirrefluer kan også spille en betydelig rolle. De arealmæssigt vigtigste insektbestøvede afgrøder er først og fremmest vinterraps, frugttræer og bærbuske. Det vurderes, at værdien af insekternes bestøvningsarbejde har en værdi på 646 millioner kr. pr. år i Danmark. Langt hovedparten af denne bestøvning foretages om foråret, specielt i raps, frugttræer og bærbuske.

Raps, frugttræer og bærbuske udgør gode kilder til pollen og nektar for både honningbier og andre bestøvere i foråret. Der mangler derimod gode pollen- og nektarkilder igennem hele sommeren for at give honning- og humlebier gode forhold i Danmark. Hvid- og rødkløver til frøproduktion er gode kilder midt på sommeren, ligesom kløvergræsmarker kunne være en god kilde igennem hele sommeren. Det er dog som regel ikke tilfældet, da kløveren i kløvergræsmarker ofte ikke kommer i blomst p.g.a. talrige slæt eller stort græsningstryk. Da raps og frugtavl hovedsagelig er lokaliseret på øerne og Østjylland, findes der ikke ret mange gode nektar- og pollenkilder på de Syd-, Vest- og Nordjyske marker, hvorfor bestøverne her er helt afhængige af pollen og nektarkilder i haver, markskel, levende hegn, småbiotoper og skove. Det samme gør sig gældende igennem sommeren på øerne, med mindre der er tale om områder med frøproduktion, især hvid- og rødkløver.

Der er en del faktorer, der påvirker forholdene for bestøvere i det danske agerland. Heraf spiller dyrkningspraksis i form af sædskifte, ukrudtsbekæmpelse, skadedyrsbekæmpelse, pløjning mm utvivlsomt en rolle, men betydningen af disse faktorer er ukendt.

Mulige tiltag til at forbedre forholdene for bestøverne i agerlandet vil være:

• diversificering af afgrødevalget således at der i højere grad vil være pollen- og nektarkilder til rådighed igennem hele foråret og sommeren i hele landet.
• diversificering af landskabet, således at der vil være en bedre mosaik af blomsterrige habitater i landbrugslandet.
• forbedring af kvaliteten af levende hegn, skæl, småbiotoper og skove for bestøverne i form af gode pollen- og nektarkilder samt redepladser for humlebier og solitære bier.
• mindre effektiv bekæmpelse af ukrudt.

Der peges på videnshuller angående:

• hvordan vil en forøgelse af bestøvningskapaciteten (honningbier og vilde bestøvere) påvirke produktionen.
• adskillelse af betydningen af honningbier og vilde bestøvere.
• i hvor høj grad konkurrerer samtidigt blomstrende afgrøder om bestøvernes tjenester.
• hvordan forbedres forholdene for de vilde bestøvere i agerlandet.
• hvor meget påvirker en insekticidsprøjtning bestøvningen.