Hald, A.B. 2011. Naturkvalitetsanalyser i bynaturen. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 89 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 829.

Sammenfatning

Grønne områder er et centralt element i en bæredygtig byudvikling. Grønne områder giver levested for flora og fauna og har en væsentlig værdi som sådan. Men byens natur og økosystemer yder også en række tjenester til byen og dens befolkning – økosystemtjenester der dels består i fysiske og biologiske funktioner såsom rensning af luften, afledning af regnvand og ly for ekstremt vejr, dels i nogle sociale, rekreative og æstetiske kvaliteter, som de grønne områder tilføjer bylivet.

Denne rapport handler om de biologiske aspekter i byens grønne områder. De grønne områder kan huse et stort antal arter, men ikke alle arter bidrager lige meget til naturkvaliteten. Denne rapport beskriver en metode til at beregne naturkvalitet for bynatur og fremlægger beregnet naturkvalitet for konkrete udvalgte grønne områder.

Rapporten er en del af et større tværfagligt projekt om Livsstil og Naturkvalitet i byrummet (LiNaBy), hvor København har været genstand for projektets undersøgelser. Studiet er baseret på kvantitative analyser af floraen i to til tre lokaliteter i hver af de fire københavnske bydele Vanløse, Ydre Nørrebro, Christianshavn/Holmen og Sundby/-Ørestaden. De botaniske analyser er foretaget dels af feltlaget (urtelaget) og dels af vedplanter i trælaget. De i alt ni lokaliteter er yderligere opdelt i fra to til syv delområder. I alt er 32 delområder analyseret. Disse delområder er alle terrestriske, dvs. større vandflader er ikke medtaget.

Naturkvaliteten er vurderet ud fra i alt otte variable, nemlig fem variable baseret på arterne og tre variable baseret på strukturforhold. For arternes vedkommende er naturkvaliteten vurderet ud fra artssammensætningen i feltlaget henholdsvis ud fra artssammensætningen i trælaget. Feltlaget er dels analyseret med en kvantitativ, total artsliste (inventering) og dels med en såkaldt dokumentationscirkel, dvs. en cirkel med radius 5m. Trælaget er beskrevet med en artsliste, der rummer de mest betydningsfulde arter af skovtræer og mindre træarter. De tre etablerede strukturvariable er baseret på feltlagets højdestruktur, øvrige fysiske forhold og hydrologi.

I vurdering af naturkvalitet baseret på arter indgår ud over klassiske variable som artsantal og naturkvalitets baseret på arternes score på en naturkvalitetsskala (tilpasset danske forhold af DMU Fagdatacenter) også en variabel for feltlagets rekreative værdi – i denne rapport beregnet ud fra arter, der er velegnet til blomsterbuket og arter, der bruges til børnelege. I vurdering af naturkvalitet baseret på struktur indgår ud over vurdering af feltlagets vegetationshøjde, som anvendes i det af DMU Fagdatacenter udviklede naturkvalitetsindeks, også forhold, som anvendes eller er inspireret af DMU’s metode til vurdering af skovens naturkvalitet. Derudover indgår andre strukturer, som især er af betydning for faunaens livskvalitet.

I rapporten er de otte naturkvalitetsvariable beskrevet hver for sig, hvordan de er beregnet og evt. hvilke undervariable, de er sammensat af. De otte variable er: variabel nr. 1) antal arter i dokumentationscirkel ekskl. problemarter, variabel nr. 2) antal problemarter i dokumentationscirklen, variabel nr. 3) naturkvalitetsindeks for feltlaget baseret på inventering, variabel nr. 4) rekreativ værdi af feltlaget baseret på inventering, variabel nr. 5) naturkvalitetsindeks for trælagets arter af skovtræer og mindre træarter, variabel nr. 6) feltlagets strukturindeks, variabel nr. 7) kvalitetsindeks for øvrig fysisk struktur og variabel nr. 8) antal hydrologiske typer. Naturkvaliteten er fremstillet dels som en rangordning af alle delområder baseret på alle 8 variable og dels som naturkvalitetsindeks baseret på variablerne nr. 3 og nr. 5 henholdsvis nr. 6 og nr. 7.

Bynaturen, der indgår i denne rapport, udgør først og fremmest en meget planlagt og meget menneskepåvirket natur, men der indgår også oprindelig natur med lang kontinuitet som natur og med spontan indvandring af planter gennem den lange tid. Al bynatur kan derfor ikke umiddelbart indpasses i de gængse naturtyper som hede, overdrev, eng, mose og naturskov. Bynatur indeholder også mange plantede træer, hvoraf en del er af udenlandsk oprindelse, som derfor tæller negativt i kvalitet hvis de forekom i en naturskov. Disse træer, hvoraf mange er gamle pil, poppel og parklind, spiller alligevel en stor rolle for byens borgere og som strukturelement for faunaen, mos- og lavarter på træer. Derfor behandles disse træer mere positivt i nærværende bynaturindeks end for naturskov. Også på andre områder er variablerne tilpasset byens vilkår.

Rapporten gennemgår, hvordan det kan lade sig gøre at beskrive naturkvalitet i bynatur dels med tillempede kvalitetsvariable fra lysåben natur og naturskov og dels med nyudviklede variable. Naturkvalitet baseret på botaniske analyser, som det sker i denne rapport, har ikke bare praktiske men også faglige fordele.

De 32 delområder på de ni valgte lokaliteter har stor forskellighed mht. naturkvalitet. Blandt de udvalgte områder i Københavns kommune – valgt ud fra sociologiske argumenter – er der delområder, som naturkvalitetsmæssigt kan måle sig med landsgennemsnit, men gennemsnittet af de 32 delområder er lavere end landsgennemsnit.

Størst naturkvalitet findes på Amager Fælled, der er autentisk natur med en lang kontinuitet som natur. Den undersøgte del af Amager Fælled er udlagt til byggeri. I lyset af områdets naturkvaliteter bør placeringen af resterende byggeri i området genovervejes. Blandt de ni lokaliteter, der indgik i analysen, var der i syv af lokaliteterne delområder, som var blandt de bedste 15 rangerende delområder. Kun Nørrebro og Grøndals Park rummede ikke delområder med høj kvalitet. På Amager Fælled var alle syv delområder blandt de 15 bedste.

Naturkvalitet er ud over de tilstedeværende arter knyttet til fysiske strukturer. Gamle træer, hulheder i træerne, mosbegroede træer, spættehuller og dødt ved – alle variable tilknyttet lang kontinuitet og høj alder er svært at opdrive i københavnske parker. Selv store natursten er et sjældent syn.

Gamle træer bliver en sjælden oplevelse i fremtiden, hvis vi ikke ændrer opfattelse af risici og ansvar i forbindelse med gamle træer. Forvaltningsmæssigt kan man dog bedre sikre gamle træer i fremtiden ved at placere træer til alderdom andre steder end op ad stier og ved at omlægge stier og opholdssteder med bænke og borde.

En gennemgang af resultaterne givet hint om, hvad der kan gøres for at højne kvaliteten her og nu og på en længere tidshorisont. Driftsændringer kan her og nu forbedre visse naturkvalitetsvariable naturkvalitet baseret på arter i feltlaget og i trælaget, rekreativ naturværdi, feltlagets struktur og invasive arter. Især kan driften ændre på oplevelsen af de rekreative naturværdier ved at ændre slåningsstrategierne. Velovervejede naturforbedrende indgreb kan med tiden øge visse naturkvalitetsvariable beskrevet under ’øvrig struktur’ herunder fugtighedsgradienter samt terrænvariation. F.eks. kan gamle træers liv forlænges driftsmæssigt, gamle træstammer efterlades på stedet som helhed til henfald, når det bliver nødvendigt at fælde, fældede træers stubbe efterlades som høje stubbe til henfald og store sten kan placeres strategisk. Etablering af fugtighedsgradienter og terrænvariationer er grundlag for øget naturkvalitet i monotone parker.