Sammenfatning
Atlas over kystområder der er særligt følsomme for oliespild i det nordlige Vestgrønland
(72º-75º N)
I sommeren 2010 blev prøveboringerne efter olie i Disko West udbudsområdet indledt. De alvorligste miljømæssige påvirkninger fra disse prøveboringer vil være et stort oliespild som følge af et uheld, dvs. en udblæsning (”blow out”) med efterfølgende ukontrolleret spredning af olie i havet. Sandsynligheden for et stort oliespild er dog lille.
Der er tidligere udgivet tre atlasser over oliespildsfølsomme områder i Vestgrønland og de dækker hele området op til 72° N. Hensigten med disse atlasser var at få et samlet overblik over de ressourcer, der er følsomme over for et oliespild. Det drejer sig bl.a. om de biologiske ressourcer (forekomst af fisk, fugle m.v.) og om fiskeri- og fangstinteresser. Med en kortlægning af denne viden fik såvel selskaber som myndigheder mulighed for på forhånd at vurdere, hvor de særligt følsomme områder findes, med henblik på planlægning og prioritering af en indsats i tilfælde af et oliespild.
Nu udvides det dækkede område med regionen fra Nunavik/Svartenhuk halvøen (72° N) til det nordlige Upernavik (75° N) og hele havområdet ud herfor.
I atlasset indgår følgende elementer:
Da disse elementer har meget forskellig karakter (f.eks. fuglekolonier, vigtige fiskeriområder og fortidsminder), udregnes index-værdier som udtryk for et områdes følsomhed, så forskellige områder kan sammenlignes og prioriteres. Der er udviklet en række forskellige systemer til dette formål. Her tages udgangspunkt i et canadisk system, der bl.a. er brugt i Lancaster Sound i det nordøstlige, arktiske Canada.
Kysten inddeles i segmenter (områder) af ca. 50 km’s længde, der klassificeres i fire grader af følsomhed (lav, moderat, høj og ekstrem). Klassifikationen er sket ved hjælp af en index-beregning, hvor ovenstående miljø- og samfundselementer indgår (forskellige fugle og havpattedyrgrupper, jagtområder, fiskeriområder, fortidsminder m.v.). Disse elementer er givet dels en værdi for følsomhed overfor oliespild, dels en værdi for, hvor talrig/vigtig forekomsten er i hvert segment. De biologiske elementers følsomhed overfor oliespild beregnes ud fra, hvor sandsynligt det er, at den pågældende art kommer i kontakt med olie under et oliespild, samt hvor følsom arten er overfor olie. De biologiske elementer og deres udnyttelse indgår med den største vægt ved beregningen af segmenternes samlede følsomhed.
Udover den generelle klassificering af hele kystens følsomhed er der på kortene udpeget en række mindre områder (”selected areas”). Disse er udvalgt fordi de er særligt værdifulde, særligt følsomme overfor oliespild samt fordi de har en størrelse, der generelt gør det praktisk muligt at gennemføre en effektiv oliespildsbekæmpelse.
Som en del af projektet er der ud fra geologiske kort og satellitbilleder foretaget en morfologisk klassifikation af kysterne (deres opbygning og materialesammensætning, f.eks. om de består af klippeflader eller sand). Ud fra denne viden og hvor udsatte de er overfor påvirkning fra bølger og is, er der udregnet et mål (index) for deres selvrensende evne efter en eventuel olieforurening. For eksempel vil en klippekyst, der er meget udsat for bølgeslag, hurtigere blive ”vasket ren” for olie end en strand i en beskyttet lagune.
På baggrund af det samlede materiale er der lavet en vurdering af egnede metoder til bekæmpelse af oliespild i de forskellige områder.
Atlasset indeholder en sektion med oversigtsinformation og kortlægning af udenskærs-områderne (kapitel 8), der hovedsageligt er angivet på kort i målestoksforholdene 1:1,25 million og 1:3,5 million. En anden sektion indeholder detaljeret information om de kystnære områder (kapitel 9) på kortblade i målestoksforholdet 1:250.000. Kapitel 7 indeholder en fælles brugervejledning til kortene i kapitel 8 og 9.
Kapitel 8 indeholder kort, der viser udenskærsområdernes følsomhed, med symboler for elementerne i klassifikationen (fiskeriområder, fisk, fugle og havpattedyr).
Kapitel 9 indeholder 13 kortblade i målestoksforholdet 1:250.000. Her vises kystsegmenternes index-værdier for følsomhed og symboler for elementerne i klassifikationen (jagt- og fiskeriområder, fisk, fugle og havpattedyr samt fortidsminder). Kortene viser også de særligt udvalgte områder (”selected areas”). Til hvert kortblad er der udarbejdet en beskrivelse med oplysninger om områdets udnyttelse og biologiske forekomster.
Derudover indeholder kapitel 9 yderligere 13 kortblade med angivelse af kysttyper og logistiske forhold samt forslag til metoder til bekæmpelse af oliespild for hvert område.
Den endelige version bliver tilgængelig både i en trykt og i en digital udgave (på CD og på internettet).
Projektet er finansieret af Råstofdirektoratet (Grønlands Selvstyre). Det er udført af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) med bidrag fra Grønlands Naturinstitut og Grønlands Nationalmuseum og Arkiv samt det canadiske konsulentfirma SL Ross Environmental Research Ltd.
