Fredshavn, J.R. & Bladt, J. 2011. Prioritering af indsatsbehovet i Natura 2000-planlægningen. Habitatdirektivets terrestriske naturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 26 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 826.
Tilstandsvurderingssystemet omsætter dokumenteret viden og eksperterfaring om strukturelle og biologiske forhold i naturtyper og levesteder til målbare og objektive indikatorer, der kan bruges i karakteriseringen og forvaltningen af danske naturtyper. Denne rapport beskriver, hvorledes informationen i de indsamlede strukturelle indikatorer og kendskabet til artssammensætningen af karplanter i et cirkelformet dokumentationsfelt med radius 5 m på arealerne kan danne grundlag for en vurdering af det aktuelle indsatsbehov på en række hovedområder.
Formålet med systemet er at kunne vurdere, hvilke former for forvaltningsindsats der er behov for. Systemet skal danne grundlag for en prioritering af, hvilke arealer eller naturtyper der har det største forvaltningsbehov, og hvilke konkrete former for forvaltningsindsats der er relevante i de forskellige områder.
På grundlag af de registrerede strukturindikatorer er udpeget en række forvaltningsindikatorer, der viser behovet for nogle overordnede forvaltningsindsatser. Til analyse af forvaltningsbehovet er følgende fem forvaltningsindikatorer benyttet:
I al sin enkelhed giver systemet en værdi for, hvor meget naturtilstanden reduceres i forhold til en idealtilstand på grund af den enkelte indikators tilstand.
Hver forvaltningsindikator består af én eller flere strukturindikatorer. En analyse af, hvilke af de kortlagte strukturer der har medført en reduktion i strukturindekset og dermed i livsbetingelserne på arealet, vil samtidig forklare, hvilke påvirkninger der har en negativ påvirkning på det enkelte areal. Denne forklaring vil være vægtet efter betydningen af den enkelte indikator. En indikator kan således have en meget ringe tilstand, men hvis indikatoren ikke vægtes højt i den samlede vurdering, vil dens indflydelse på strukturindekset heller ikke være særlig stor.
Med henblik på at skabe et hurtigt overblik til prioritering af arealernes forvaltningsbehov inddeles de kortlagte arealer i fire forvaltningsklasser, afhængig af kombinationen af højt/lavt strukturindeks og højt/lavt artsindeks. Et højt struktur- og artsindeks finder man på de bedste arealer, hvor det kun gælder om at opretholde den gode forvaltning. Arealer med lavt strukturindeks og højt artsindeks er derimod de arealer, der har det mest akutte behov for en indsats så det gode biologiske indhold kan bevares. Et højt strukturindeks og et lavt artsindeks finder man på nyligt genoprettede arealer, hvor artsindholdet må forventes at indfinde sig med tiden. Et lavt struktur- og artsindeks finder man på de ringeste arealer, hvor en forvaltningsindsats kan være omkostningsfuld, uden at det har stor effekt på artsindholdet i en længere årrække.
Hele systemet er implementeret på hjemmesiden http://prior.dmu.dk, hvor det er muligt at se både naturtilstand, forvaltningsklasser og forvaltningsbehov for de kortlagte arealer i Natura 2000-områderne. Sidst i rapporten er en introduktion til hjemmesiden og en kort vejledning for brugen af siden.
Priorkortene har været i brug siden foråret 2010 og er allerede flittigt brugt af myndigheder og offentligheden i deres planlægning og overblik over tilstanden i Natura 2000-områderne. Men de muligheder, som priorkortene rummer, er ikke kun begrænset til Natura 2000-planlægningen. Myndighedernes indsamling af naturdata er de seneste år tilrettelagt, så de samme informationer indsamles på vidt forskellige naturarealer, og der er nu et sammenhængende koncept for både naturarealer under Naturbeskyttelsesloven (§ 3-arealer) og habitatnaturen. Dermed har kommunerne også mulighed for at udvikle priorkort, der kan benyttes i den generelle naturplanlægning for alle kommunens naturarealer.
Hele rapporten i pdf-format (1,7 MB)
