Nielsen, O.-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser, P., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K. & Bruun, H.G. 2011: Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE. Emission inventories from the base year of the protocols to year 2009. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 601 pp. – NERI Technical Report no 821. https://www2.dmu.dk/Pub/FR821.pdf
Denne rapport er Danmarks årlige rapport om emissionsopgørelser sendt til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) 15. marts 2011. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks opgørelser for alle år fra basisårene for protokollerne til 2009.
Gasserne der rapporteres til LRTAP-konventionen er SO2, NOx, NMVOC, CO, NH3, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Se, Zn, dioxiner/furaner, HCB, PAH, TSP, PM10 og PM2,5.
Den årlige emissionsopgørelse for Danmark rapporteres i NFR 2009-formatet. Nye retningslinjer for rapportering blev vedtaget i december 2008, de nye retningslinjer indeholdt en række nye krav til udarbejdelsen af emissionsopgørelserne. Opfyldelsen af disse nye krav er endnu ikke implementeret, da de er væsentligt mere ressourcekrævende, og der ikke er afsat ressourcer hertil.
Emnerne behandlet i rapporten er: Udvikling i emissioner, beskrivelse af hver NFR-kategori, usikkerheder, rekalkulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og -kontrol. Strukturen i rapporten følger, så vidt muligt, den foreslåede disposition.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet, er på vegne af Miljøministeriet ansvarlig for udarbejdelse af den årlige danske emissionsrapport og opgørelserne i NFR. DMU deltager i møder under UNECEs arbejdsgruppe for emissionsopgørelser og –fremskrivninger samt ekspertpaneler, hvor parter i konventionen udarbejder retningslinjer og metoder for emissionsopgørelserne.
I 1990 var det relative bidrag af syreækvivalenter næsten ens for de tre gasarter. I 2009 var ammoniak den vigtigste forsurende faktor i Danmark og de relative bidrag for SO2, NOx og NH3 var på henholdsvis 6 %, 36 % og 58 %. Med hensyn til langtransporteret luftforurening er det dog stadig SO2 og NOx der er de største kilder.
Hovedparten af SO2-emissionerne stammer fra forbrænding af fossile brændsler, dvs. primært kul og olie, på kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Fra 1980 til 2009 er den totale udledning reduceret med 97 %. Den store reduktion er primært opnået gennem installation af afsvovlingsanlæg og brug af brændsler med lavt svovlindhold på kraftværker og fjernvarmeværker. Trods den store reduktion er disse værker kilde til 33 % af den samlede udledning. Også emissioner fra industrielle forbrændingsanlæg, ikke-industrielle forbrændingsanlæg og andre mobile kilder er væsentlige bidragsydere til emissionen. National søfart (sejlads og fiskeri) bidrager med omkring 13 % af den totale SO2-emission. Dette skyldes brug af fuelolie med et højt svovlindhold.
Den største kilder til emissioner af NOx er transportsektoren efterfulgt af andre mobile kilder og forbrænding i energisektoren (hovedsageligt kraftværker og fjernvarmeværker). Transportsektoren er den sektor der bidrager mest til udledningen af NOx, og i 2009 stammede 45 % af de danske NOx-emissioner fra vejtransport, national søfart, jernbaner og civil luftfart. Også emissioner fra nationalt fiskeri og off-road køretøjer (entreprenør-, landbrugsmaskiner, m.m.) bidrager betydeligt til NOx-emissionen. For ikke-industrielle forbrændingsanlæg er de primære kilder forbrænding af gasolie, naturgas og træ i husholdninger. Emissionerne fra kraftværker og fjernvarmeværker er faldet med 77 % fra 1985 til 2009. I samme periode er den totale emission faldet med 56 %. Reduktionen skyldes øget brug af katalysatorer i biler og installation af lav-NOx-brændere og de-NOx-anlæg på kraftværker og fjernvarmeværker.
Stort set alle atmosfæriske emissioner af NH3 stammer fra aktiviteter i landbruget. Kun en mindre del skyldes vejtransport (2 %) og stationære kilder. Andelen fra transporten er dog stigende pga. den øgede brug af biler med katalysator. Hovedparten af emissionen fra landbruget stammer fra husdyrgødning (83 %) og de største tab af ammoniak optræder under håndtering af gødningen i stalden og under spredning på marken. Andre bidrag kommer fra brug af kunstgødning (6 %), N-udskillelse af græssende dyr (3 %), slam fra rensningsanlæg brugt som gødning, afgrøder og ammoniakbehandlet halm (7 %) og markafbrænding (< 1 %). Den totale ammoniakemission er faldet 36 % fra 1985-2009. Dette er et resultat af den nationale miljøpolitik, der er ført gennem de seneste 20 år.
Emissionen af NMVOC stammer fra mange forskellige kilder og kan opdeles i to hovedgrupper: Ufuldstændig forbrænding og fordampning. Hovedkilderne til NMVOC-emissioner fra ufuldstændige forbrændingsprocesser er brændeovne, vejtrafik og andre mobile kilder, som national sejlads og ikke vejgående maskiner. Køretøjer til vejtransport er fortsat den største bidragsyder, selvom emissionerne er faldet siden introduktionen af biler med katalysator i 1990. Emissionerne fra fordampning stammer hovedsageligt fra brugen af opløsningsmidler. Emissionerne fra energisektoren er steget igennem 1990’erne pga. øget brug af stationære gasmotorer, som har meget højere emissioner af NMVOC end konventionelle kedler. De totale menneskeskabte emissioner er faldet med 50 % fra 1985 til 2009, primært som følge af øget brug af biler med katalysator og reducerede emissioner fra brug af opløsningsmidler.
Selvom biler med katalysator blev introduceret i 1990, er vejtransport stadig årsag til den største del af den totale CO-emission. Også andre mobile kilder og ikke-industrielle forbrændingsanlæg bidrager betydeligt til den totale emission af denne gas. Faldet i emissioner i 1990 var en konsekvens af loven, der generelt forbyder markafbrænding af halm. Emissionen faldt med 40 % fra 1990 til 2009 hovedsageligt pga. faldende emissioner fra vejtransport.
Emissionsopgørelsen for partikler (Particulate Matter, forkortet PM) er blevet rapporteret for årene 2000-2009. Opgørelsen inkluderer den totale emission af partikler TSP (Total Suspended Particles), emissionen af partikler mindre end 10 µm (PM10) og emissionen af partikler mindre end 2,5 µm (PM2,5).
De største kilder til PM2,5-emission er husholdninger (71 %), vejtrafik (12 %) og andre mobile kilder (10 %). For den sidstes vedkommende er off-road-køretøjer i industrien samt landbrugs- og skovbrugsmaskiner de vigtigste kilder (hhv. 28 % og 40 %). I transportsektoren tegner udstødningsemissioner sig for størstedelen (64 %). PM2.5-emissionen er steget med 35 % fra 2000 til 2009, hovedsageligt pga. det stigende træforbrug i husholdninger.
De største kilder til TSP-emission er landbrugssektoren og husholdningerne. TSP-emissionen fra transport er også vigtig og inkluderer både udstødningsemissioner og ikke-udstødningsrelaterede emissioner fra slid af bremser, dæk og vej. De ikke-udstødningsrelaterede emissioner udgør 62 % af TSP-emissionen fra transport.
Generelt er de vigtigste kilder til emissioner af tungmetaller forbrænding af fossile brændsler og affald. Emissionerne af tungmetaller er med undtagelse af kobber, faldet betydeligt de seneste år. Reduktionerne spænder fra 30 % til 92 % for henholdsvis Zn og Pb. Årsagen til de reducerede emissioner er hovedsageligt den øgede brug af røggasrensning på kraftværker og fjernvarmeværker (inklusive affaldsforbrændings-anlæg). Den store reduktion i emissionen af Pb skyldes et løbende skift til fordel for blyfri benzin, som er nødvendigt for biler med katalysator. Den største kilde til emission af kobber er slid af køretøjers dæk og bremser (93 % i 2009). Emissionen herfra er steget fra 1990 til 2009 pga. stigning i antal kørte kilometer.
De største kilder til Cd-emissioner er forbrænding i energisektoren (hovedsageligt forbrænding af træ og husholdningsaffald) og fremstillingsvirksomhed (hovedsageligt forbrænding af fuel-olie). Emissioner fra personbiler er den dominerende kilde i transportsektoren, og udgør 55 % i 2009. Emissionen fra ikke-industriel forbrænding domineres af forbrænding af træ i husholdningsanlæg (76 % i 2009). Emissionen fra stationære anlæg i husholdninger er faldet med 99 % siden 1990. Faldet i emissionen fra energisektoren skyldes det faldende forbrug af kul.
Den største kilde til Hg-emission er forbrænding af affald og kul i energisektoren. Forbedret røggasrensning og faldende kulforbrug har medført et fald i emissionen fra energisektoren på 75 % fra 1990 til 2009. Emissionen fra ikke-industriel forbrænding kan hovedsageligt tilskrives forbrænding af træ i stationære husholdningsanlæg mens den væsentligste kilde i affaldssektoren er kremering. Emissionerne fra industrielle processer varierer meget pga. lukning af elektro-stålvalseværket i 2002 efterfulgt af genåbning og endnu en lukning i 2005.
Den vigtigste kilde til emission af bly er forbrænding i husholdninger og energisektoren samt transport. I tidligere år var den største kilde forbrænding af blyholdigt benzin, men overgangen til blyfri benzin i transportsektoren har medført et fald i bly-emissionen på 93 % fra 1990 til 2009. Forbrænding af træ i husholdningsanlæg er den største kilde til emission af bly fra ikke-industriel forbrænding. Den faldende emission fra ikke-industriel forbrænding skyldes overgangen til blyfri benzin, da denne sektor omfatter mobile kilder i husholdninger, havebrug, landbrug, skovbrug, fiskeri og militær. Faldet udgør 16 % fra 1990 til 2009. Emissionen fra energifremstilling er faldet med 96 % i samme periode hovedsageligt pga. faldende forbrug af kul.
Den nuværende emissionsopgørelse for PAH (polycycliske aromatiske hydrocarboner) inkluderer de fire PAH’er: Benzo(a)pyrene, benzo(b)fluoranthene, benzo(k)fluoranthene og indeno(1,2,3-cd)pyrene. Hovedparten af den samlede PAH-emission kan tilskrives benzo(b)fluoranthene og Benzo(a)pyrene der står for hhv. 32 % og 30 %. Den vigtigste kilde til emission af PAH er forbrænding af træ i husholdningerne der udgør 84 % af den samlede PAH-emission i 2009. De stigende emissioner skyldes øget forbrænding af træ i brændeovne og kedler i husholdningerne. Emissionen fra stationær forbrænding i husholdninger er steget med 15 % fra 1990 til 2009.
Størstedelen af dioxinemissionen skyldes forbrænding i husholdninger, hovedsageligt forbrænding af træ i brændeovne og –kedler uden røggasrensning. Forbrænding af træ i stationære anlæg i husholdninger udgør 53 % af den nationale dioxin emission i 2009. Emissioner fra affaldssektoren udgør 36 % af den nationale total i 2009, og skyldes hovedsageligt brande i bygninger. Forbrænding af træ og halm er den største kilde til dioxin emission fra energifremstilling.
98 % af den nationale HCB-emission i 2009 stammer fra stationær forbrænding, hovedsageligt forbrænding af husholdningsaffald til el- og varmeproduktion. HCB-emissionen fra stationær forbrænding er faldet 83 % siden 1990, hovedsageligt pga. forbedret røggasrensning på affaldsforbrændingsanlæg. Forbrænding i husholdninger er en anden vigtig kilde, der er steget 264 % siden 1990 pga. det stigende træforbrug.
Generelt pågår der et betydeligt arbejde med at forbedre emissionsopgørelserne. Nye undersøgelser og forskning fra Danmark og udlandet inkluderes så vidt muligt som basis for emissionsestimaterne. Desuden følges arbejdet med opdateringer af EMEP/CORINAIR Guidebook (Nu EMEP/EEA Guidebook) for emissionsopgørelser nøje, med henblik på at indarbejde de bedste videnskabelige informationer som basis for opgørelserne.
Opgørelserne opdateres løbende med ny viden, således at opgørelserne bedst mulig afspejler danske forhold. Ved forbedringer lægges vægt på at opdateringer omfatter hele tidsserier, for at sikre konsistente data. Disse tiltag medfører genberegning af tidligere indberettede opgørelser. Begrundelserne for genberegningerne er inkluderet i de enkelte sektorkapitler i denne rapport. De vigtigste genberegninger for de forskellige sektorer er nævnt i nedenstående.
Den seneste officielle energistatistik er implementeret i opgørelsen. Der er for det meste tale om mindre ændringer.
Petroleumskoks købt i udlandet og brugt i danske husholdninger er fjernet fra opgørelsen i overensstemmelse med retningslinjerne for rapportering. Grænsehandelen med petroleumskoks var 628 TJ i 2009.
Emissionsfaktorerne for tungmetaller er blevet opdateret. Alle emissionsfaktorer, der ikke er nationale henviser nu til 2009 udgaven af EMEP/EEA Guidebook.
Data for årskørsler for de forskellige køretøjskategorier er blevet opdateret for 2005 til 2008 baseret på nye data estimeret af DTU. En vigtig forbedring er en mere detaljeret opdeling af bestandsdata for tunge køretøjer (lastbiler og busser) i de mange forskellige vægtklasser inkluderet i COPERT IV modellen.
Brændselsforbrug for skibe sejlende mellem danske havne og installationer på Nordsøen er blevet øget, som følge af en ændring af energistatistikken. Tidligere var en del af brændselsforbruget blevet rapporteret under international transport i energistatistikken.
På grund af ændringerne for national søfart og den brændselsudveksling der foregår mellem disse kategorier er der foretaget betydelige ændringer for både brændselsforbrug og emissioner for fiskeri fra 2001 og fremefter.
Antallet af mejetærskere er blevet opdateret for 2001-2008 baseret på oplysninger fra Videncenter for Landbrug. For benzindrevne ATV’er er bestandsdata opdateret for 2007 og 2008.
Emissionsfaktorer afledt fra de nye modelsimulationer for vejtransport har medført små ændringer i emissionerne i perioden 1985-2008.
Et split i aktivitetskoder er blevet foretaget. Det har medført at hovedparten af det brændselsforbrug og de emissioner, der tidligere er blevet rapporteret under husholdninger (SNAP kode 0809; NFR kode 1A4b) nu bliver rapporteret under handel & service (SNAP kode 0811; NFR kode 1A4a).
Der er ikke foretaget ændringer i det samlede brændselsforbrug eller emissioner, der er udelukkende tale om en ny allokering.
Et split i aktivitetskoder er blevet foretaget. Det har medført at hovedparten af det brændselsforbrug og de emissioner, der tidligere er blevet rapporteret under husholdninger (SNAP kode 0809; NFR kode 1A4b) nu bliver rapporteret under handel & service (SNAP kode 0811; NFR kode 1A4a).
Der er ikke foretaget ændringer i det samlede brændselsforbrug eller emissioner, der er udelukkende tale om en ny allokering.
De årlige drifttimer for gaffeltrucks i 2008 er blevet justeret med en faktor på 0,95 pga. det faldende aktivitetsniveau forårsaget af den finansielle krise. Den totale ændring i brændselsforbrug og emissioner i 2008 er ca. -1 %.
For årene 2001-2008 er der små ændringer på mellem -2 % og 1 %. Dette skyldes inkluderingen af nye flytyper knyttet til repræsentative flytyper i emissionsberegningen.
Mængden af benzin anvendt til beregning af flygtige emissioner fra tankstationer (SNAP 050503) er blevet opdateret for årene 1990-2008 i henhold til energistatistikken 2009. Emissionen af NMVOC fra benzinsalg i 2008 er som konsekvens øget med 6 ton svarende til 0,5 %.
Flygtige emissioner fra udvinding er beregnet på baggrund af formlen i EMEP/EEA Guidebook baseret på antallet af platforme. I 2009 er antallet af platforme blevet korrigeret for 2007 og 2008. Emissionen af NMVOC er som konsekvens faldet med 20 ton svarende til ca. 1 %.
De distribuerede mængder er blevet opdateret for et af de tre naturgas distributionsselskaber for årene 2006-2008 pga. nye data. Emissionen af NMVOC er som konsekvens faldet med 4 ton i 2008 svarende til 10 %.
Emissionen af NMVOC i 2008 fra flaring i forbindelse med gasbehandling er blevet opdateret på baggrund af virksomhedens grønne regnskab. Dette har medført en stigning i NMVOC-emissionen på 2 tons svarende til en stigning for denne kategori på 12 %.
Genberegninger er foretaget på baggrund af indførelsen af NFR 2009. Implementeringen af en mere klar og logisk skelnen mellem energi- og procesrelaterede emissioner foretages løbende
Forbedring af emissionsfaktorer inden for sub-sektoren Other production (mad- og drikkevarer) foretages løbende. Indtil videre er emissionsfaktorerne for bryggerier og bagerier blevet revideret med henblik på at afspejle europæiske forhold. De nye emissionsfaktorer er udført på baggrund af EMEP/EEA Guidebook.
Forbedringer og genberegninger finder løbende sted pga. den store udbredelse og kompleksitet af anvendelsen af opløsningsmidler i husholdninger og industrien. De største forbedringer i forbindelse med 2011 rapporteringen er:
Sammenlignet med 2010-rapporteringen er der foretaget nogle opdateringer i opgørelserne af NH3 og partikler. Disse ændringer har medført en stigning i NH3 emissionen for årene 1985-2008 og et fald i emissionen af partikler for årene 2000-2008.
Den største årsag til stigningen i NH3-emissionen skyldes, at der er rettet en fejl i beregningen af emissionen fra søer. Dette har medført en stigning i emissionen fra gødningshåndtering fra søer på 6-11 % gennem tidsserien.
Ændringen i emissionen af partikler skyldes hovedsageligt ændringer i beregningsmetoden for antallet af producerede svin og fjerkræ og deraf følgende ændringer i produktionscyklus. For beregningen af antallet af producerede slagtesvin og smågrise er slagtedata blevet opdateret. Beregningsmetoden af antallet af producerede høns er ændret, således at beregningen nu er baseret på mængden af producerede æg.
Beregningen af emissioner fra ildebrande i bygninger og biler er blevet forbedret med inkluderingen af detaljerede data for 2009. Dette ekstra år med detaljerede data, har påvirket aktivitetsdata for ildebrande i perioden 1990-2005. Aktivitetsdata for bilbrande is opjusteret som følge af ændringer i oplysningen om bestandsdata for de forskellige køretøjskategorier.
