Møller, F. & Slentø, E. 2010: Samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse af biobrændstoffer. Analysemetoden eksemplificeret ved produktionen og brugen af rapsdiesel (RME). Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 75 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 796.
I rapporten præsenteres det metodiske grundlag for gennemførelse af en såkaldt samfundsøkonomisk well-to-wheel-analyse (WtW). Denne kan karakteriseres som en kombineret livscyklusanalyse (LCA) og velfærdsøkonomisk cost benefit analyse (CBA). Den LCA-inspirerede del af analysen omfatter både en energibalance og en emissionsopgørelse, idet der dog i overensstemmelse med velfærdsøkonomisk tankegang lægges vægt på at opgøre energiforbrugs- og emissionsændringer ved en ændret allokering af samfundets knappe ressourcer. Den rene CBA-del af WtW’en omfatter en beregning af den velfærdsøkonomiske fordelagtighed ved ændringen. Den opstillede samfundsøkonomiske WtW-metode illustreres med beregning af velfærdsøkonomiske konsekvenser, energibalance og emissionskonsekvenser af at producere og forbruge 100.000 tons rapsdiesel (RME) om året i Danmark.
Hele rapporten i pdf-format (2,65 MB)