Strand, J., Vorkamp, K., Larsen, M.M., Reichenberg, F., Lassen, P., Elmeros, M. & Dietz, R. 2010: Kviksølvforbindelser, HCBD og HCCPD i det danske vandmiljø. NOVANA screeningsundersøgelse. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 36 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 794.
Denne screeningsundersøgelse har haft til formål at tilvejebringe overvågningsdata for nogle af EU’s prioriterede stoffer, hvor der i dag kun findes en begrænset viden om deres forekomst i det danske vandmiljø. Stofgrupperne er dels de klorerede forbindelser hexachlorbutadien (HCBD) og hexachlorcyclopentadien (HCCPD), dels kviksølv og dets forbindelser og med fokus på methylkviksølv i forhold til det totale indhold af kviksølv. Undersøgelsen skal skabe et datagrundlag, der skal bidrage med viden om, i hvilket omfang disse stoffer forekommer i vandmiljøet, er bioakkumuleret og om de udgør en risiko for dyr, der lever i ferskvands- og marine vandmiljøer i Danmark. Dette skal tilvejebringe et grundlag for at vurdere, hvorvidt stofferne fremover bør indgå i forbindelse med overvågning af miljøfarlige stoffer i biota i vandmiljøet – bl.a. i relation til forpligtelser under EU’s vandrammedirektiv. Her er der fastlagt miljøkvalitetskrav for indholdet af netop kviksølv og hexachlorbutadien i biota.
Cirka 50 biotaprøver af muslinger, fisk, og fiskespisende fugle og pattedyr er udvalgt for at repræsentere akvatisk dyreliv fra forskellige ferskvandsmiljøer og marine områder i Danmark.
Undersøgelsen viste, at kviksølv og dets forbindelser forekommer i dyr fra forskellige trofiske niveauer i de akvatiske fødekæder både i ferskvand og det marine miljø. Koncentrationsniveauerne af kviksølv og dets forbindelser overskred i flere af områderne EU’s miljøkvalitetskrav for kviksølv i både muslinger og fisk, som er fastsat til beskyttelse af fiskespisende dyr i toppen af de akvatiske fødekæder. Resultaterne viste desuden, at methylkviksølv udgjorde mellem 10 % - 45 % af totalkviksølv i muslinger. I fisk udgjorde methylkviksølv hovedparten af det totale indhold af kviksølv (80 % - 100 %) i muskelvæv. Markant højere niveauer af kviksølv forekom i fiskespisende dyr som skarv, odder og spættet sæl på grund af en betydelig eksponering til kviksølv fra deres fødeemner, hvilket viser en væsentlig optagelse og biomagnificering af kviksølv op igennem fødekæderne. I ingen tilfælde overskred koncentrationsniveauerne i de undersøgte prøver grænseværdien for kviksølv i muslinger og fisk beregnet for humant konsum, men de kan udgøre en risiko for fiskespisende dyr.
De klorerede forbindelser HCBD eller HCCPD blev derimod ikke fundet i koncentrationer over detektionsgrænsen i de undersøgte biotaprøver i denne screeningsundersøgelse. Samtlige resultater lå under analysemetodens detektionsgrænse på <0,27 µg/kg biologisk materiale. Andre overvågningsaktiviteter i Danmark har dog påvist HCBD i sediment fra forskellige kystnære områder i 2008 og 2009, men i lave koncentrationsniveauer.
Hele rapporten i pdf-format (2,56 MB)
