Nordemann Jensen, P., Holm, T.E., Kemp, K., Ellermann, T. & Stockmarr, J. 2010: Sammenligning af overvågningsprogrammer i Danmark, Slesvig-Holsten, Holland og Irland. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 90 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 790.
Det datagrundlag, som har kunnet skaffes til analysen, har været af forskellig karakter og detaljeringsgrad. Generelt set har der til luft- og vandovervågningen været de bedste muligheder for få et brugbart datagrundlag, hvilket formentlig hænger sammen med, at der i EU sammenhæng er forholdsvis specifikke krav om indhold, omfang m.m. af overvågningen. Derimod har det været overordentlig vanskeligt at fremskaffe oplysninger om naturtype- og artsovervågningen.
Det skal understreges, at bl.a. på grund af det forskelligartede materiale, der har været til rådighed, forskellig historik i overvågning og forskelle i prioritering landene imellem, er direkte sammenligninger mellem landenes overvågningsprogrammer forbundet med stor usikkerhed.
Danmark har et enestående overvågningsprogram, da det er det eneste af de 4 undersøgte lande, som har et samlet, koordineret og integreret overvågningsprogram, som dækker alle væsentlige overvågningsforpligtigelser både nationalt og internationalt, dokumenterer omfang, metode m.m., samt sikrer en tværgående sammenhæng mellem de forskellige programdele. Nogle af de andre lande har samlede tværgående programmer for vand (både overflade- og grundvand), som primært er relateret til vandrammedirektivet, men som også dækker andre forpligtigelser vedr. vand.
Der er fra landene rapporteret om overvågningsaktiviteter, som ikke relaterer sig til internationale eller nationale behov, men gennemføres af hensyn til et lokalt/regionalt databehov (luftmålinger i byer, grundvandsovervågning i forbindelse med jordforurening m.m.). Disse sidste er kun i meget begrænset omfang beskrevet samlet og har derfor ikke kunnet indarbejdes i denne analyse, men omtales hvor det har været relevant. Det generelle indtryk er imidlertid, at den helt lokale overvågning har et begrænset omfang.
For luft- og vandprogrammerne (tabellerne 2.1, 2.3 og 2.4) er der foretaget en helt overordnet vurdering af landenes overvågningsprogrammer baseret på en række simple parametre.
En væsentlig sammenligningsparameter for vandprogrammerne er antallet af vandområder i vandplanerne eller udkast til vandplaner. Denne parameter er relevant som sammenligningsgrundlag, idet et overvågningsprograms størrelse for en stor dels vedkommende er afhængig af antallet af vandområder. Antallet af vandområder får dermed en betydning i forhold til den relative størrelse af det enkelte lands overvågningsprogram. Det betyder f. eks., at selvom Danmark har forholdsvis mange biologiske vandløbsundersøgelser pr. år, bliver det helt eller delvist udlignet i forhold til andre lande, fordi Danmark samtidig også har mange vandløbsvandområder. Omvendt har Holland ca. det samme antal overvågningslokaliteter som DK, men eftersom Danmark har 8 gange så mange vandområder, bliver den relative forskel landene imellem stor.
Denne vurdering skal anvendes med varsomhed, idet den er relativ, til dels subjektiv, og udtrykker ikke programmernes omfang, men kun en vurdering af deres indbyrdes størrelsesforhold på de sammenligningsparametre, der er valgt. Der kan heller ikke sammenlignes mellem delprogrammer, f.eks. søer og vandløb.
Denne overordnede sammenligning giver ikke indikation af, hvorvidt det enkelte land opfylder forpligtigelser i f.eks. EU-direktiver – dvs. selvom der er markeret med det mindst omfattende program, kan det meget vel opfylde kravene.
xxx: Vurderet som mest omfattende program for det pågældende delområde
xx: Mellem (bl.a. anvendt hvor alle landene ligger på et sammenligneligt niveau)
x: Vurderet som det mindst omfattende program
-: Ikke vurderet.
Det er vigtigt at understrege, at denne sammenligning kun i begrænset omfang tager hensyn til frekvenser (dvs. antal målinger/år) og dermed primært er baseret på antal prøvetagningspunkter. Desuden indgår kun udvalgte parametre i sammenligningen.
Luftkvaliteten generelt i Danmark, Slesvig-Holsten og Holland er sammenlignelig og vil ikke i sig selv berettige til væsentlige forskelle i omfanget af måleprogrammerne. Luftkvaliteten i Irland er bedre end i de tre øvrige lande, hvilket kan berettige et mindre omfangsrigt måleprogram.
Måleprogrammerne er organiseret på en parallel måde i de fire lande, og da de alle er medlem i EU og deltager i det fælleseuropæiske luftovervågningsprogram (EMEP), indgår de samme overvågningskomponenter i store træk i de fire landes programmer.
Det danske måleprogram i relation til human sundhed er det mindste af de fire landes måleprogrammer. Dette gælder både i absolutte antal målestationer, og når antal målestationer vægtes i forhold til indbyggerantal.
Det danske nedbørsmåleprogram er det næstmindste af de fire landes måleprogrammer, når antallet af målestationer vægtes efter landenes størrelse. Det irske måleprogram er noget mindre end det danske, hvilket kan hænge sammen med, at luftkvaliteten er bedre i Irland end i Danmark, og at belastning af natur- og vandområder derfor er mindre.
De fire lande bidrager alle med stort set samme antal EMEP-målesta-tioner vægtet efter landenes størrelse.
De egentlige måleprogrammer suppleres i Danmark med modelberegninger på en række udvalgte områder. Det har ikke været muligt at inddrage disse aspekter af luftkvalitetsovervågningen i sammenligningen.
Det har ikke været muligt, som for de øvrige delområder, at lave en overordnet vurdering af overvågningen af naturtyper og arter på grund af et meget spinkelt datamateriale.
Det danske overvågningsprogram er – med undtagelse af visse dele af det svenske – det eneste beskrevne specifikke program for naturtyper og arter i de undersøgte lande, hvor også de akvatiske naturtyper og arter er integreret i den samlede programbeskrivelse.
En sammenligning med det svenske program viser, at man i Sverige overvåger alle naturtyper og en meget stor del af arterne, men med forholdsvis store intervaller, mens der i Danmark overvåges en mindre del af naturtyper og arter, men med større hyppighed.
Denne manglende systematiske beskrivelse af overvågningen i de øvrige lande gør, at der ikke er tilstrækkeligt datamateriale til at drage yderligere relevante sammenligninger mellem landenes overvågning af naturtyper og arter.
Det er valgt at anvende antallet af vandområder bl.a. fra landenes udkast til vandplaner som et væsentligt sammenligningsgrundlag for grund- og overfladevand, idet der vil være en sammenhæng mellem antallet af vandområder og overvågningsbehovet
Det står klart, at i mindst tre af landene eksisterede der grundvandsovervågning også før vandrammedirektivet. Denne overvågning er igangsat på forskellig baggrund og så blevet/ved at blive tillempet i forskellig grad for at tilfredsstille kravene i vandrammedirektivet. Forskelle mellem graden af grundvandsforekomster med overvågningsindtag afspejler således forskelle i de anvendte overvågningsstrategier.
Det slesvig-holstenske grundvandsovervågningsprogram er nyrevideret, orienteret mod Vandrammedirektivet, og synes i betydelig omfang at være sammenligneligt med det danske hvad angår parametervalg og frekvenser om end uden de specielle overvågninger som LOOP og Redox-boringer.
De hollandske overvågningsprogrammer er de mest omfattende, men da de er etableret på forskellig baggrund, til forskellig tid, og drives af forskellige organisationer er de vanskelige helt at få hold på. Den hollandske grundvandsovervågning er især stærk på næringsstofområdet og ikke mindst på vandbalancen.
Det danske grundvandsovervågningsprogram blev, til forskel fra de øvrige tre lande, opbygget som et repræsentativt system, dvs. at overvågningsboringerne blev samlet i repræsentative grundvandsmagasiner, der skulle repræsentere de geologiske, hydrologiske og jordbrugsmæssige forhold i hele landet og regionalt fremfor at sprede overvågningsboringerne jævnt ud over hele landet. Der er lagt stor vægt på grundvandsovervågningen i Danmark, hvilket bl.a. afspejler sig i prøvetagningsfrekvensen, fordi drikkevandet i Danmark stort set udelukkende skal basere sig på uforurenet grundvand, der kun behøver simpel vandbehandling.
Grundvandsovervågningen i Irland er radikalt omlagt i 2006 og er kun delvist implementeret, men læner sig fuldstændig op ad vandrammedirektivets vejledninger. Der er en vis ambition i det nye overvågningsprogram, men det vurderes at være det mindst omfangsrige af de 4 landes programmer.
Der er en række forhold, som er mere eller mindre ens i landenes overvågning:
For målinger af miljøfremmede stoffer i vandløb, søer og kystvande er programmerne betydeligt mere forskellige end for de øvrige parametre. Generelt indgår dog analyser af prioriterede stoffer, evt. andre MFS og metaller i vandfasen i kontrolovervågningen og i visse programmer også i biota og sediment. For den operationelle overvågning er de fleste programmers inddragelse af MFS og/eller metaller afhængig af, om der kan identificeres udledninger i oplandet.
Det går generelt igennem programmerne fra Irland og Slesvig-Holsten, at såvel kontrol som operationel overvågning sker enten årligt eller 2 gange i en planperiode på 6 år, og kun få elementer indgår hvert 6 år. Derimod er der en række programdele i det danske program, som kun indgår én gang i en planperiode, samt at DEVANO grundlæggende er tænkt gennemført én gang i programperioden for det enkelte vandområde.
De biologiske parametre, som indgår i programmerne, er i det væsentlige VRD’s kvalitetselementer, som beskrevet i direktivets bilag V. De fleste parametre som vegetation, bundfauna eller fisk forudsættes medtaget 1 gang pr. undersøgelsesår, hvilket går igen i de fleste overvågningsprogrammer. I de øvrige landes programmer indgår både fytoplankton og fytobenthos, mens disse elementer ikke indgår i det danske.
Laves sammenligningen af biologiske undersøgelser i forhold til både antal vandområder og km. vandløb, som indgår i vandplanerne (foreløbige for Danmark) ses det, at der i Irland er den tætteste dækning, mens tætheden i Danmark og Slesvig-Holsten er betydeligt mindre og ikke væsentlig forskellig.
Spændvidden for de anvendte frekvenser for måling af de almindelige kemiske parametre i programmerne er stor. Generelt set er frekvenserne i det danske intensive program og i det hollandske nationale program de højeste og på niveau. For de fleste af landenes overvågningsprogrammer gælder, at frekvenserne ligger over VRD’s mindste krav, og at der typisk i kontrolovervågningen er månedlig prøvetagning til bestemmelse af næringsstoffer m.m.
Ud over en stor forskel i frekvenser, er der også meget stor forskel på det samlede antal overvågningslokaliteter til måling af almindelige kemiske parametre i Irland sammenlignet med Slesvig-Holsten og Danmark.
For at tage højde for disse forskelle er der lavet en grov sammenregning af antal enkeltprøver til analyse af næringsstoffer m.m. i Danmark, Slesvig-Holsten og Irland. Det er vanskeligt at finde én dækkende sammenligningsparameter, men ser man samlet på antal vandområder, flodmundinger og areal synes niveauet i Slesvig-Holsten det højeste, mens den relative overvågningsindsats i Irland og Danmark synes lavere og mere på niveau.
I programmerne fra Irland og Slesvig-Holsten sker såvel kontrol som operationel overvågning enten årligt eller 2 gange i en programperiode, og få elementer indgår kun hvert 6. år. Derimod er der en række programdele i det danske program, som kun indgår én gang i en planperiode, samt at DEVANO grundlæggende er tænkt gennemført én gang i programperioden for det enkelte vandområde.
For de almindelige kemiske parametre ses der forskelle i antal af overvågningslokaliteter pr. år imellem Irland, Slesvig-Holsten og Danmark, men såfremt dette ses i sammenhæng med antal vandområder, udlignes forskellene for så vidt angår målinger af vandkemi. Forskellen i frekvenser synes ikke væsentlig forskellig, idet det for kontrolovervågningen (den intensive del i Danmark) ligger på et niveau på 12-18 prøver/år, mens den operationelle (ekstensive + DEVANO) ligger i en størrelsesorden på 4-7 prøver/år.
De biologiske parametre, som indgår i programmerne, er i det væsentlige VRD’s kvalitetselementer, som beskrevet i direktivets bilag V. De fleste parametre som vegetation, bundfauna eller fisk medtages 1 gang pr. undersøgelsesår i overvågningsprogrammerne, men indgår med forskellige intervaller (dog typisk hvert 2. eller 3. år). Det irske program har relativt færre biologiske undersøgelser end Danmark og Slesvig-Holsten, når der udlignes i forhold til antal vandområder.
I Irlands og Slesvig-Holstens overvågningsprogrammer indgår fytobenthos, mens der i det danske program indgår zooplankton. Fytoplankton i søer indgår generelt i kontrolovervågningen med en højere frekvens end mindstekravet i direktivet, typisk med en månedlig prøvetagning.
For den marine overvågning af de almindelige kemiske parametre er der meget store forskelle i antal overvågningslokaliteter, og disse udlignes ikke ved at inddrage antal vandområder. I Slesvig-Holsten og Irland er der årligt ca. én overvågningslokalitet/vandområde og i Holland ca. 2,5 lokalitet/vandområde. Derimod er der i Danmark betydelig færre. Også i frekvenser for vandkemiske målinger er der meget betydelige forskelle. Der synes at være to strategier, som er valgt – i Danmark og Holland med en høj frekvens og i Slesvig-Holsten, og især Irland, med en lav frekvens.
En helt overordnet vurdering af kombination af stationsår og frekvens i forhold til antal vandområder tyder på, at det irske program ligger lavest, Danmark og Slesvig-Holsten på niveau, mens det hollandske program ligger i toppen.
De biologiske parametre, som indgår i programmerne, er i det væsentlige VRD’s kvalitetselementer, som beskrevet i direktivets bilag V. De fleste parametre som vegetation eller bundfauna medtages 1 gang pr. undersøgelsesår i de fleste overvågningsprogrammer. Derimod er der forskelle i intervallerne, hvor biologiske parametre indgår årligt i det hollandske program samt i en mindre del af det danske, mens det i Irland, Slesvig-Holsten og størstedelen af det danske program indgår hvert 2. eller 3. år. Fytoplankton indgår generelt i overvågningen med årlige målinger samt med en højere frekvens end mindstekravet i direktivet, typisk med en månedlig prøvetagning. I det danske program er det dog kun en lille del af stationerne, hvor der er årlige målinger af fytoplankton.
Sammenlignes antal stationer/år med bundfaunaundersøgelser med antal vandområder er der kun små forskelle imellem de lande, hvor datagrundlaget foreligger.
Det skal understreges, at overvågningsprogrammet for åbne farvande ikke er medtaget i den danske opgørelse.
Det har ikke været muligt at skaffe datagrundlag for en økonomisk sammenligning af overvågningsprogrammerne mellem de 4 lande. Det europæiske miljøagentur forsøgte i 2008 at lave en sådan økonomisk benchmarking, men disse resultater er så usikre og mangelfulde, at man ikke kan sammenligne omkostninger for f.eks. overvågning mellem landene (EEA 2008).
Hele rapporten i pdf-format (1,64 MB)
