Asferg, T. 2010: Forekomst og regulering af fritlevende mink i Danmark i jagtsæsonen 2007/08. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 28 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 789.
Skov- og Naturstyrelsen igangsatte i 2007 et flerårigt projekt, der blandt andet skulle være med til at klarlægge, hvordan fritlevende mink bedst bekæmpes under danske forhold. I denne forbindelse ville det være relevant at udarbejde en aktuel oversigt over forekomsten af fritlevende mink i Danmark og over omfanget af den reguleringsindsats, som danske jægere yder i forhold til mink. Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse af disse forhold baseret på udsendelse af et spørgeskema til 1.958 jægere, som ifølge deres indberetning til Vildtudbyttestatistikken havde nedlagt eller fanget mink i jagtsæsonen 2007/08.
Jægerne svarede beredvilligt på spørgeskemaerne; i alt indkom der brugbare svar fra 1.503 jægere, svarende til 76,8% af de adspurgte, med et samlet udbytte på 3.926 mink. Det årlige udbytte af mink steg markant fra midten af 1980’erne og toppede i midten af 1990’erne med 7.000-8.000, men har efter år 2000 ligget forholdsvis stabilt på 5.000-6.000. Denne udvikling afspejler utvivlsomt en væsentlig forøgelse af antallet af fritlevende mink i naturen i perioden 1985-1995, men muligvis også en vis stabilisering i de seneste år. Det gennemsnitlige jagtudbytte på landsplan ligger på 13,3 mink pr. km2, men med stor geografisk variation på kommuneplan fra mindre end 1 til mere end 40 mink pr. km2. Omkring 80% af det samlede udbytte tages i Jylland. Mere end halvdelen af minkjægerne fik kun et udbytte på en enkelt mink, og kun 1 ud af 10 jægere fangede/nedlagde flere end fem mink. Der blev nedlagt mink i alle årets måneder, flest i efteråret og færrest i senvinter og forår. Mere end halvdelen af udbyttet blev taget i fælde (55,5%), og godt en tredjedel af udbyttet (34,4%) blev anført som skudt. Der var relativt få unge hanner i udbyttet; kønsfordelingen var 40,6% hanner og 59,4% hunner, og aldersfordelingen var 33,1% unger og 66,9% voksne dyr. Mere end halvdelen af udbyttet blev fanget/nedlagt i ”naturlige” minkbiotoper: 33,1% i søer, vandhuller, vandløb, grøfter og lignende og 25,7% i moser, enge, rørskov og lignende, mens 11,2% blev fanget/nedlagt i og omkring hønsehuse, dueslag, ande- og fasanopdræt og lignende og 14,7% i og omkring beboelsesbygninger, værksteder, stalde, lader og lignende, 4,2% i dambrug og 4,8% på havnearealer. Kun ca. en tredjedel af jægerne turde udtale sig med sikkerhed, om minken ynglede på deres jagtrevir; heraf mente lidt over halvdelen (52,3 %), at det var tilfældet.
Knap to tredjedele af jægerne (61,7%) havde haft mindst én minkfælde stillet til fangst i kortere eller længere tid i løbet af sæsonen. Den samlede fangstindsats for de 507 fældejægere i undersøgelsen var 8.224 fældemåneder. Den totale fangstindsats på landsplan skønnes i jagtsæsonen 2007/08 at have været på min. 25.000 fældemåneder, svarende til ca. 750.000 fældedøgn. Ud af de 507 jægere havde 31,0% et antal fælder stående til fangst hele året, mens de øvrige 69,0% kun havde fælder til fangst en del af årets måneder. Helårsfældejægerne stod for 63,2% af den samlede fangstindsats, men de tegnede sig kun for 45,0% af det samlede fældefangstudbytte. Helårsfældejægerne fangede i gennemsnit 4,3 mink pr. jæger og nedlagde derudover 1,0 mink pr. jæger ved andre jagtformer. Tilsvarende fangede jægere med periodevis fældefangst i gennemsnit 2,3 mink og nedlagde derudover 0,7 mink ved øvrige jagtformer. Fældejægerne tog 79,5% af deres samlede minkudbytte ved fældefangst.
Mens helårsfældejægernes indsats pr. definition er ligeligt fordelt over sæsonen, så viser indsatsen fra fældejægere med periodevis fangst en tydelig sæsonvariation med størst indsats i perioden oktober-januar og mindst i april-august. Der var ingen forskel på udbyttets fordeling på måneder for helårsfældejægere i forhold til jægere med periode vis fældefangst. Set i forhold til den samlede fældefangstindsats fanges der mest i perioden august-december, mindre i januar-februar og mindst i april-juni. Vurderet ud fra udenlandske modelstudier ser det ud til, at danske jægere kan øge udbyttet af mink og formindske presset på minkens byttedyrbestande ved at lægge en større del af deres fangstindsats i august-oktober for at fange ungerne i spredningsperioden og i januar-marts for at fange territoriehævdende mink, som ikke kan nå at blive erstattet af andre mink inden ynglesæsonen.
De fælder, der p.t. er tilladt til fangst af mink i Danmark, fanger dyrene levende og skal derfor tilses to gange i døgnet, dvs. morgen og aften. Der har imidlertid vist sig et par muligheder for at reducere tidsforbruget ved fangst med de traditionelle levendefangst-fælder. Den ene mulighed er den såkaldte SMS-fælde, hvor lukkemekanismen i fælden er tilkoblet en mobiltelefonenhed, så fælden kun behøver at blive besøgt, når der er fangst. Det er imidlertid endnu ikke afgjort, om SMS-teknikken er så pålidelig, at denne fældetype vil blive tilladt. En anden mulighed for at begrænse tidsforbruget ved fældefangst er at udlægge en lille ”tømmerflåde”, en flydeplatform, hvorpå man i første omgang anbringer en bakke med et specielt substrat, som er ideelt til registrering af fodaftryk af de dyr, der færdes på platformen. Når der konstateres fodaftryk af mink, sættes der en fælde på platformen. I ”overvågningsfasen” behøver fælden ikke at blive tilset hver dag. Når fælden anbringes på en flydeplatform, ser det endvidere ud til, at omfanget af bifangster reduceres markant.
Hele rapporten i pdf-format (2,06 MB)
