Markager, S., Carstensen, J., Krause-Jensen, D., Windolf, J. & Timmermann, K. 2010: Effekter af øgede kvælstoftilførsler på miljøet i danske fjorde. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 54 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 787.
Denne rapport indeholder en analyse af sandsynlige effekter af at øge kvælstoftilførslerne til udvalgte danske fjorde med op til 10%. Analyserne er baseret på en række empiriske og dynamiske modeller, der beskriver den kæde af reaktioner, som en tilførsel af kvælstof sætter i gang: øget kvælstofkoncentration, der stimulerer fytoplankton og giver øget klorofylkoncentration, der bidrager til at svække lyset og skygger for ålegræsset så dybdegrænsen flyttes ind på lavere vand. Resultaterne viser, at en 10% større kvælstoftilførsel giver ca 10% højere koncentrationer af uorganisk kvælstof, omkring 6% højere koncentrationer af total kvælstof, ca. 3% klorofyl, og lyssvækkelsen vil stige omkring 1% med en ca. 1% ringere dybdeudbredelse af ålegræs til følge. Effekten falder altså hen gennem kæden af reaktioner, bl.a. fordi det ikke blot er fytoplankton, men også suspenderede partikler og opløst organisk stof, der skygger for lyset i de næringsrige danske fjorde, hvor bunden mange steder er blottet for vegetation og let hvirvles op.
Rapporten konkluderer, at en stigning i kvælstoftilførslen vil skubbe økosystemerne yderligere i negativ retning og længere væk fra målet om god økologisk tilstand. Dette gælder uanset om det konkret er muligt at eftervise effekten med målinger for et givet område.
Rapporten opstiller også en konceptuel model for fjordenes tilstand i relation til eutrofiering. I de seneste år er miljøtilstanden i flere fjorde blevet bedre efter, at tilførslen af næringsstoffer er reduceret, men der er en række mekanismer, skabt af eutrofieringen, som fastholder fjordenes økosystem i en dårlig økologisk tilstand. Eksempelvis hvirvles den blottede havbund let op, hvilket fastholder situationen med uklart vand. Ligeledes betyder hyppige iltsvind, som slår dyr og planter ihjel, at næringsstoffer bliver ved at cirkulere i systemet, og det forsinker en tilbagevenden til en situation med udbredt ålegræs og rigere bestande af fisk og bunddyr. Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget tilførslerne af næringssalte skal reduceres for at vende situationen, men yderligere reduktioner er et skridt i den rigtige retning.
En flytning af husdyr, og dermed en omfordeling af kvælstoftilførsler inden for oplandet til et fjordområde, vil normalt ikke have miljømæssige konsekvenser, Dog bør man ikke flytte tilførsler ’ind ad’ i fjorde, som er opdelt i adskilte bassiner. En omfordeling, som flytter kvælstoftilførsler ’ud ad’ i en fjord, eller fra en fjord og ud til en åben kyst, kan have positive konsekvenser for fjordmiljøet, men kan samtidigt øge den landbaserede belastning til de åbne havområder.
Analyserne i dette notat omfatter primært Skive Fjord, Horsens Fjord og Odense Fjord men inddrager også resultater for hele Limfjorden, Mariager Fjord og Randers Fjord. De dækker således et bredt spektrum af danske fjorde, og konklusionerne antages at være rimeligt dækkende for andre danske fjorde.
Hele rapporten i pdf-format (1,73 MB)
