Nielsen, O.-K., Lyck, E., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Gyldenkærne, S., Winther, M., Nielsen, M., Fauser, P., Thomsen, M., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R., Hjelgaard, K., Johannsen, V.K., Vesterdal, L., Rasmussen, E., Arfaoui, K. & Baunbæk, L. 2010: Danmarks Nationale opgørelse af drivhusgasemissioner, 2010. Emissionsopgørelser - rapporteret til De Forende Nationers Rammekonvention om Klimaforandringer, 1990-2008. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 1178 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 784.
Denne rapport er Danmarks årlige rapport – den såkaldte Nationale Inventory Report (NIR) for 2010. Rapporten beskriver drivhusgasopgørelsen som blev fremsendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC) og Kyotoprotokollen den 15. april 2010. Rapporten er opdateret i forbindelse med at drivhusgasopgørelsen er rettet, og genfremsendt til FN inden for 6-ugers fristen i forhold til 15. april 2010. Rapporten indeholder detaljerede informationer om Danmarks drivhusgasudslip for alle år fra 1990 til 2008. Rapportens struktur er i overensstemmelse med UNFCCC’s retningslinjer for rapportering og review. Hovedforskellen mellem Danmarks NIR 2010 som blev fremsendt til EU-Kommissionen til den 15. marts 2010, og denne rapport til UNFCCC vedrører det territorium rapporteringen omfatter. NIR 2010 til EU-Kommissionen var for Danmark, mens NIR 2010 til UNFCCC er for Danmark, Grønland og Færøerne. For at sikre at opgørelserne er sammenhængende og gennemskuelige indeholder rapporten detaljerede oplysninger om opgørelsesmetoder og baggrundsdata for alle årene fra 1990 og til 2008.
Denne emissionsopgørelse for årene 1990 til 2008, er som tidligere årlige opgørelser, rapporteret i formatet Common Reporting Format (CRF) som Klimakonventionen foreskriver anvendt. Emissionsopgørelsen i CRF foreligger med denne rapportering således at der er seperate CRF for Danmark (EU), Grønland, Færøerne, for Danmark og Grønland (KP) samt for Danmark, Grønland og Færøerne (Klimakonventionen). CRF-tabellerne indeholder oplysninger om emissioner, aktivitetsdata og emissionsfaktorer for hvert år, emissionsudvikling for de enkelte drivhusgasser samt den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter.
Følgende emner er beskrevet i rapporten: Udviklingen i drivhusgasemissionerne, metoder mv. som anvendes til opgørelserne i de emissionskategorier som findes i CRF-formatet, usikkerheder, rekalkulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og – kontrol.
Denne rapport indeholder ikke det fulde sæt af CRF-tabeller. Kun trend-tabellerne fra CRF for Danmark, som viser udviklingen for de rapporterede direkte drivhusgasser - CO2, CH4 og N2O - for 1990-2008 (tabellerne 10.1-5 fra CRF formatet) er medtaget, se Annex 8. Det fulde sæt af CRF tabeller er tilgængelige på EIONET, som er det Europæiske Miljøagenturs rapporterings-internetsite:
http://cdr.eionet.europa.eu/dk/Air_Emission_Inventories
Med hensyn til gengivelsen af tal i rapporten og i CRF-formatet, gøres opmærksom på at Annex 8 er med dansk notation: “,” (komma) for decimaladskillelse og “.” (punktum) til adskillelse af tusinder. I rapporten (undtagen i de få tilfælde hvor tabeller er indsat som ”billede” fra CRF, som Annex 9) er den engelske notation brugt: “.” (punktum) for decimaltegn og for det meste mellemrum for adskillelse af tusinder. Den engelske notation for adskillelse af tusinder med “,” (komma) er for det meste ikke brugt på grund af risikoen for fejltagelser for danske læsere.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet er på vegne af Miljøministeriet samt Klima- og Energiministeriet ansvarlig for udregning og afrapportering af den nationale emissionsopgørelse til EU og til UNFCCC (FN's konvention om klimaændringer) såvel som til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening. Som følge heraf er DMU ansvarlig for udførelse og publisering af opgørelserne af drivhusgasemissioner og den årlige rapportering til EU og UNFCCC for Danmark. DMU er den centrale institution for Danmarks nationale system til drivhusgasopgørelser under Kyotoprotokollen. Ydermere er DMU ansvarlig for rapportering af drivhusgasemissionsopgørelser til Klimakonventionen for Kongeriget Danmark (Færøerne, Grønland og Danmark), samt Danmarks og Grønlands samlede rapportering til Kyotoprotokollen. DMU deltager desuden i arbejdet i regi af Klimakonventionen og Kyotoprotokollen, hvor retningslinjer for rapportering diskuteres og vedtages og i EU's moniteringsmekanisme for opgørelse af drivhusgasser, hvor retningslinjer for rapportering til EU reguleres.
Arbejdet med de årlige opgørelser udføres i samarbejde med andre danske ministerier, forskningsinstitutioner, organisationer og private virksomheder. Grønlands Klima- og Infrastrukturstyrelse er ansvarlig for levering af opgørelser for Grønland til DMU. Færøernes miljømyndighed (Umhvørvisstovan) er ansvarlig for de Færøske opgørelser.
Til Klimakonventionen rapporteres følgende drivhusgasser:
Det globale opvarmningspotentiale, på engelsk Global Warming Potential (GWP), udtrykker klimapåvirkningen over en nærmere angivet tid af en vægtenhed af en given drivhusgas relativt til samme vægtenhed af CO2. Drivhusgasser har forskellige karakteristiske levetider i atmosfæren, således for CH4 ca. 12 år og for N2O ca. 120 år. Derfor spiller tidshorisonten en afgørende rolle for størrelsen af GWP. Typisk vælges 100 år. Herefter kan effekten af de forskellige drivhusgasser omregnes til en ækvivalent mængde CO2, dvs. til den mængde CO2 der vil give samme klimapåvirkning. Til rapporteringen til Klimakonventionen er vedtaget at anvende GWP-værdier for en 100-årig tidshorisont, som ifølge IPCC’s anden vurderingsrapport er:
Regnet efter vægt og over en 100-årig periode er metan således ca. 21 og lattergas ca. 310 gange så effektive drivhusgasser som kuldioxid. For andre drivhusgasser der indgår i rapporteringen, de såkaldte F-gasser (HFC, PFC, SF6) findes væsentlig højere GWP-værdier. Under Klimakonventionen er der ligeledes vedtaget GWP-værdier for disse baseret på IPCC’s anbefalinger. Således har f.eks. SF6 en GWP-værdi på 23 900. I denne rapport anvendes de GWP-værdier, som UNFCCC har vedtaget.
Endvidere rapporteres de indirekte drivhusgasser Nitrogenoxide (NOx), Carbonmonooxide (CO), Non-Methane Volatile Organic Compound (NMVOC) og Sulphurdioxid (SO2). Da der ikke tilskrives disse gasser GWP-værdier, medregnes disse ikke I drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter.
Sammenfatning S.2.-4. omhandles alene i opgørelsen for Danmark. Opgørelsen for Grønland, Danmark og Grønland samt for Færøerne beskrives i Annex 9-11.
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner følger metoderne som beskrevet i IPCC’s retningslinjer. I den forbindelse skal nævnes at det under Klimakonventionen og Kyotoprotokollen er vedtaget at IPCC’s 1996 retningslinjer og IPCC’s 2000 anvisninger skal anvendes. Opgørelserne er opdelt i seks overordnede sektorer, 1. energi, 2. industrielle processer, 3. opløsningsmidler, 4. landbrug, 5. arealanvendelse for skove og jorder (Land Use Land Use Change and Forestry: LULUCF) og 6. affald. Drivhusgasserne omfatter CO2, CH4, N2O og F-gasserne: HFC’er, PFC’er og SF6. I Figur S.1 ses de estimerede drivhusgasemissioner for Danmark i CO2-ækvivalenter for perioden 1990 til 2008. Figuren viser Danmarks totale udledning med og uden LULUCF-sektoren (Land Use and Land Use Change and Forestry). Til venstre i S.1 ses det relative bidrag til Danmarks totale udledning (uden LULUCF) i 2008 for sektorerne 1. – 4. og 6. For sektor 1. energi er vejtrafik vist særskilt. Sektor 5. LULUCF indgår ikke i denne figur da sektoren omfatter kilder der bidrager med både optag og udledninger.
I overensstemmelse med retningslinjerne for opgørelserne er emissionerne ikke korrigerede for handel med elektricitet med andre lande og temperatursvingninger fra år til år. CO2 er den vigtigste drivhusgas og bidrager i 2008 med 79,5 % af den nationale totale udledning, efterfulgt af N2O med 10,5 % og CH4 med 8,6 %, mens HFC’er, PFC’er og SF6 kun udgør 1,4 % af de totale emissioner. Set over perioden 1990-2008 så har disse procenter været stigende for CO2 og F-gasser, nær konstant for CH4 og faldende for N2O. Netto-CO2-udledningen fra LULUCF er i 2008 2,2 % af den nationale totale emission inklusiv LULUCF. Med hensyn til sektorerne (figur S.1) så bidrager energi ekskl. vejtransport (hovedsageligt stationære forbrændingsanlæg), transport og landbrug mest med i 2008 henholdsvis 56,6, 22,0 og 15,7 % af den nationale udledning eksklusiv LULUCF. De nationale totale drivhusgasemissioner i CO2-ækvivalenter er faldet med 7,4 % fra 1990 til 2008, hvis nettobidraget fra skovenes og jordernes udledninger og optag af CO2 (LULUCF) ikke indregnes, og faldet med 4,0 % hvis de indregnes.
Det samlede optag af drivhusgasser i skov omfattet af Kyotoprotokollens artikel 3.3 udgør 33,9 Gg CO2-ækv. i 2008, heraf stammer 0,4 Gg CO2-ækv. fra jorde i forbindelse med skovrydning. Netto emissionen fra skov plantet før 1990 under Kyotoprotokollens artikel 3.4 udgør 293,2 Gg CO2-ækv. i 2008, heraf 12,2 Gg CO2-ækv. i form af N2O fra dræning af jorde (tabel S.1). Nettoemissionen fra landbrugsarealer under artikel 3.4 udgør 863,5 Gg CO2-ækv. i 2008. Til sammenligning var netto emissionen fra samme kilde 3.471,8 Gg CO2-æqv. i 1990.
Det samlede emission fra permanente græsarealer under artikel 3.4 udgør 81,7 Gg CO2-ækv. i 2008. I 1990 var den tilsvarende emission på 95,7 Gg CO2-ækv.
Tabel S.1 Emissioner og optag i 2008 for aktiviteter under Kyotoprotokollens artikel 3.3 og 3.4
| Netto CO2 | CH4 | N2O | Netto CO2 ækvivalent |
(Gg) | ||||
A. Aktiviteter under artikel 3.3 |
|
|
| -33,92 |
A.1. Skovrejsning | -69,81 | NA | IE,NA | -69,81 |
A.1.1. Arealer der ikke er afskovet siden starten af 2008 | -69,81 | NA | IE,NA | -69,81 |
A.1.2. Arealer der er afskovet siden starten af 2008 | IE,NA | NA | IE,NA | IE,NA |
A.2. Skovrydning | 35,48 | NA | 0,00 | 35,89 |
B. Aktiviteter under artikel 3.4 |
|
|
| 1.238,45 |
B.1. Forvaltning af skov plantet før 1990 | 281,02 | NA | 0,04 | 293,24 |
B.2. Forvaltning af landbrugsarealer | 863,52 | NO | NO,NR | 863,52 |
B.3. Forvaltning af permanente græsarealer | 81,69 | NO | NO | 81,69 |
B.4. Gentilplantning | NA | NA | NA | NA |
sektorer
Energisektoren inklusiv transport bidrager i 2008 med 78,7 % af den danske totale emission (excl. LULUCF). Når transportens bidrag ikke regnes med bidrager energisektoren med 57 % af den nationale udledning eksklusiv LULUCF. Udledningen af CO2 stammer altovervejende fra forbrænding af kul, olie, benzin og naturgas på kraftværker, i beboelsesejendomme, industri og vejtransport. Kraft- og fjernvarmeværker samt udvinding af olie og gas bidrager med 46 % af de totale CO2 emissioner, omkring 27 % stammer fra transportsektoren. CO2-emissionen fra energisektorerne faldt med omkring 6 % fra 2007 til 2008. De relative store udsving i emissionerne fra år til år skyldes handel med elektricitet med andre lande, herunder særligt de nordiske. De høje emissioner i 1991, 1994, 1996, 2003 og 2006 er et resultat af stor eksport af elektricitet, mens de lave emissioner i 1990 og 2005 skyldes import af elektricitet. Udledningen af CH4 fra energiproduktion har været stigende på grund af øget anvendelse af gasmotorer, som har en stor CH4-emission i forhold til andre forbrændingsteknologier. Anvendelsen af gasmotorer er dog blevet mindre siden liberaliseringen af elmarkedet, hvilket har ført til lavere CH4-emissioner fra energisektoren. Transportsektorens CO2-emissioner er steget med ca. 31 % siden 1990 hovedsagelig på grund af voksende vejtrafik.
Emissionen fra industrielle processer – hvilket vil sige andre processer end forbrændingsprocesser – udgør i 2008 3,5 % af de totale danske drivhusgasemissioner. De vigtigste kilder er cementproduktion, kølesystemer, opskumning af plast og kalcinering af kalksten. CO2-emissionen fra cementproduktion - som er den største kilde - bidrager med 2,1 % af den totale emission i 2008 og stigningen fra 1990 til 2008 er 31 %. Den anden største kilde har tidligere været N2O fra produktion af salpetersyre. Produktionen af salpetersyre stoppede i midten af 2004, hvilket betyder, at N2O-emissionen er nul for denne kilde fra 2005.
Emissionen af HFC’er, PFC’er og SF6 er i perioden fra 1995 og til 2008 steget med 176 %, hovedsageligt på grund af stigende emissioner af HFC’er. Anvendelsen af HFC’er, og specielt HFC-134a, er steget kraftigt, hvilket har betydet, at andelen af HFC’er af den samlede F-gas emission steg fra 67 % i 1995 og til 95 % i 2008. HFC’er anvendes primært inden for køleindustrien. Anvendelsen er dog nu stagnerende, som et resultat af dansk lovgivning, der forbyder anvendelsen af nye HFC-baserede stationære kølesystemer fra 2007. I modsætning til denne udvikling ses et stigende brug af airconditionsystemer i køretøjer.
Forbrug af opløsningsmidler i industrier og husholdninger bidrager i 2008 med 0,1 % af totalmængden af emitterede drivhusgasser i CO2-ækvivalenter. Der er en reduktion på 32 % i total CO2 emissionerne i perioden 1990 til 2008. Bidraget fra N2O-forbruget til de totale CO2-ækvivalent emissioner for solventer er 30 %.
Landbrugssektoren bidrager i 2008 med 15,6 % til den totale drivhusgasemission i CO2-ækvivalenter og er den vigtigste sektor hvad angår emissioner af N2O og CH4. I 2008 var landbrugets bidrag til de totale emissioner af N2O og CH4 henholdsvis 91 % og 70 %. Fra 1990 til 2008 ses et fald på 31 % i N2O-emissionen fra landbrug. Dette skyldes mindre brug af kvælstofhandelsgødning og bedre udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen, hvilket resulterer i mindre emissioner pr. produceret dyreenhed. Emissioner af CH4 fra husdyrenes fordøjelsessystem er faldet fra 1990 til 2008 grundet et faldende antal kvæg. På den anden side har en stigende andel af gyllebaserede staldsystemer bevirket at emissionerne fra husdyrgødning er steget. I alt er CH4-emissionerne fra landbrugssektoren faldet med 6 % fra 1990 til 2008.
LULUCF-sektoren skifter mellem at udgøre et netto optag og en netto udledning. I 2008 udgør LULUCF en nettokilde svarende til 2,2 % af den samlede drivhusgas udledning, inklusiv LULUCF. I 2007 udgjorde LULUCF et nettokilde svarende til 1,3 % af den samlede drivhusgas udledning inklusiv LULUCF. I 2008 optræder arealer med skov, dyrkede jorder, græsning og bebyggelse med optag på hhv. 442,15 Gg CO2-ækv., 836,92 Gg CO2-ækv, 140,45 Gg CO2-ækv og 51,77 Gg CO2-ækv. I samme år optræder Wetlands som kilde med en emission på 7,15 Gg CO2-ækv. Emisssionen fra Croplands stammer hovedsageligt fra organiske jorder. Siden 1990 har der været et fald i den totale mængde kulstof (C) der er lagret i jorder. På trods af den globale opvarmning tyder det på at dette fald er stabiliseret så det er muligt at bevare det nuværende kulstofniveau i jorder.
Affaldssektoren udgør i 2008 1,9 % af den danske total-emission. Lossepladser er den tredjestørste kilde til CH4-emissioner og dominerer sektor-bidraget med 85,0 %. Emissionen er faldet med 2,4 % fra 1990 til 2008. Faldet skyldes faldende affaldsmængder til deponering og stigende anvendelse af affald til produktion af elektricitet og varme. Da al affaldsforbrænding bruges til produktion af elektricitet og varme, er emissionerne herfra inkluderet i IPCC-kategorien 1A.
Emissioner af CH4 og N2O fra spildevandsanlæg udgør i 2008 henholdsvis 3,8 % og 8,4 % af sektorens samlede drivhusgasudledning. CH4 fra spildevandsanlæg er stigende fra 1990 til 2008 på grund af en stigning i mængden af industrielt spildevand, mens N2O er i samme niveau som i 1990.
Afbrænding af affald uden energiudnyttelse udgør i 2008 2,6 % til affaldssektorernes bidrag. Tendensen i disse emissioner er en stigning i perioden 1990 – 2008.
I 2008 udgjorde aktiviteterne under Kyotoprotokollens artikel 3.3 et netto optag på 33,9 Gg CO2-ækv. mens aktiviteterne under artikel 3.4 udgjorde en netto emission på 1 238,5 Gg CO2-ækv. En kort oversigt over KP-LULUCF findes i kapitel S.2.2 mens en mere detaljeret redegørelse findes i kapitel 11.
Rapporten indeholder en plan for kvalitetssikring og -kontrol af emissionsopgørelserne. Kvalitetsplanen bygger på IPCC’s retningslinjer og ISO 9000 standarderne. Planen skaber rammer for dokumentation og rapportering af emissionerne, så opgørelserne er gennemskuelige, konsistente, sammenlignelige, komplette og nøjagtige. For at opfylde disse kriterier, understøtter datastrukturen arbejdsgangen fra indsamling af data til sammenstilling, modellering og til sidst rapportering af data.
Som en del af kvalitetssikringen, udarbejdes der for emissionskilderne rapporter, der detaljeret beskriver og dokumenterer anvendte data og beregningsmetoder. Disse rapporter evalueres af personer uden for DMU, der har høj faglig ekspertise indenfor det pågældende område, men som ikke direkte er involveret i arbejdet med opgørelserne. Indtil nu er rapporter for stationære forbrændingsanlæg, transport og landbrug blevet evalueret. Desuden er der gennemført et projekt, hvor de danske opgørelsesmetoder, emissionsfaktorer og usikkerheder sammenlignes med andre landes, for yderligere at verificere rigtigheden af opgørelserne.
De danske opgørelser af drivhusgasemissioner indeholder alle de kilder der er beskrevet i IPCC’s retningsliner undtagen:
Landbrug: Metankonverteringsfaktoren for emissioner fra kyllingers og pelsdyrs fordøjelsessystemer er ikke bestemt, og der findes ingen IPCC standardemissionsfaktor. Emissionerne fra disse dyrs fordøjelsessystemer anses dog for at være ubetydelige i forhold til de totale emissioner fra fordøjelsessystemer.
I annex 5 er der flere informationer om fuldstændigheden af den danske drivhusgasopgørelse.
De vigtigste forbedringer af opgørelserne er:
Opgørelserne for Grønland og Færøerne er udformet i det fulde CRF-format. Behørige aggregeringer af den danske opgørelse i CRF, og den grønlandske og færøske CRF er udført. Dokumentationen for den grønlandske emissionsopgørelse er blevet væsentligt udvidet, så den nu indeholder alle elementer af en fuld NIR. Der er desuden i 2010 afleveringen inkluderet emissionsestimater for en række sektorer, som ikke tidligere har været estimeret for Grønland. Den fulde dokumentation af den grønlandske drivhusgasopgørelse er inkluderet i Annex 9.
I respons til reviewet af emissionsopgørelsen er der udført en tier 1 usikkerhedsanalyse af de samlede emissioner for Danmark og Grønland. En diskussion af udviklingen i emissioner og en analyse af de væsentligste kilder er også inkluderet. For flere oplysninger henvises der til Annex 10.
For stationær forbrænding er emissionsopgørelserne blevet opdateret i henhold til den seneste officielle energistatistik publiceret af Energistyrelsen. Opdateringen omfatter årene 1990-2007. De fleste ændringer berører årene 2006 og 2007.
Opdelingen af CO2 emissionsfaktoren for affald mellem biomasse og fossilt brændsel er blevet genberegnet. Dette har medført en stigning af CO2 fra den fossile del af affaldet for hele tidsserien.
Forbedrede emissionsfaktorer for decentrale kraft-varmeværker med reference til et dansk emissionsmålings program er blevet implementeret. Dette har påvirket emissionerne af CH4 og N2O fra flere anlægstyper.
Vejtransport
Det totale antal kørte kilometer per køretøjskategori er opdateret for årene 2005-2008 baseret på udvikling i trafikindeks (baseret på trafiktællinger på udvalgte vejstrækninger). Desuden har nye data udarbejdet af Institut for Transport, Danmarks Tekniske Universitet (DTU Transport) for Infrastrukturkommissionen bidraget med informationer om det totale trafikarbejde for udenlandske lastbiler på danske veje. Bidraget fra dette trafikarbejde er adderet til det totale trafikarbejde for danske lastbiler på danske veje, for lastbiler med en bruttovægt > 16 ton. Data fra DTU Transport, der er estimeret for 2005, er vha. relevante antagelser ekstrapoleret tilbage til 1985 og fremskrevet til 2008.
For passagerbiler er Vejdirektoratets opdeling af kørte kilometer fordelt på benzin og diesel, blevet justeret på grundlag af viden fra andre kategorier af dieselbiler.
Militær
Emissionsfaktorer baseret på nye simuleringer for vejtransport har betydet ændringer af emissionerne for årene 1985-2007. Minimum og maksimum forskelle for de beregnede emissioner (min%, max%) er for CH4 (0 %, 4 %) og for N2O (0 %, 2 %).
Luftfart
En fejl for 2007 er blevet rettet. Flyvninger mellem Danmark og Grønland/Færøerne er fejlagtigt blevet behandlet som internationale flyvninger. Korrektionen har betydet, at både brændselsforbrug og emissioner er ændret markant. Brændselsforbruget og CO2 emissionen er steget med 51 % mens CH4 og N2O emissionen er steget med hhv. 22 % og 26 %.
Inddragelse af nye repræsentative flytyper har betydet små ændringer af emissionerne for årene 2001-2006 på 0 % til 2 %.
Emissioner fra distribution af bygas er inkluderet i opgørelsen for årene 1985-2008. Der er kun sparsomme mængder data til rådighed, da flere distributionsselskaber er lukket. I dag distribueres der kun bygas i Ålborg og København, mens to tidligere selskaber er lukket. i hhv. 2004 og 2006. Ud fra interpolation og ekstrapolation baseret på de tilgængelige data er der beregnet data for den manglende del af tidsserien. Usikkerhederne er forventeligt store både for data vedr. distribuerede mængder, ledningstab og gassammensætning.
Emissionsfaktorerne for flaring på raffinaderier er opdateret. Nye emissionsfaktorerne for NMVOC og CH4 er baseret på nye informationer fra ét af de to danske raffinaderier. De samme faktorer er anvendt for der andet raffinaderi, da der ikke er tilsvarende data tilgængelige for dette. Emissionsfaktorer fra EMEP/EEA guidebogen (2009) er anvendt til beregning af NOx, CO og N2O. CO2-emissionsfaktorerne er baseret på data fra CO2-kvoteindberetninger for 2006-2008 samt brændværdier for fule gas for det ene raffinaderi. SO2 emissionerne er beregnet ud fra TIER 1 emissionsfaktorer for stationær forbrænding fra EMEP/EEA guidebogen (2009).
CO2 emissionen fra cementproduktion er blevet revideret for årene 1998-2005 baseret på nye oplysninger fra producenten.
For gule tegl og ekspanderede lerprodukter er CO2 emissionsfaktoren tilpasset fra producenternes rapporter til CO2-kvoteindberetningerne, da de tidligere estimerede emissionsfaktorer, der er anvendt frem til 2005, har vist sig ikke at afspejle den aktuelle emissions.
I kategorien 2F4 Aerosols/Metered Dose Inhalers er inhalatorer inkluderet for 2008 og emissionen for denne kategori er genberegnet for årene 1998-2007
Der er implementeret en forbedret og mere detaljeret metode til allokering af kilder, der har gjort det muligt at estimere emissionerne på detaljeret SNAP niveau.
Der er inddraget en ny metode – Tier 2/CS – til beregning af CH4 fra håndtering af husdyrgødning baseret på nationale værdier for husdyrgødning. Genberegningen har medført et fald for årene 1990-2007 i størrelsesordenen 1 % til 16 % udtrykt i CO2-ækvivalenter. Genberegningen er størst for de første år i tidsserien med en faldende trend.
Beregning af kvælstoftab fra husdyrgødning er korrigeret til TAN, og der er derfor lavet genberegning. Desuden er der rettet en fejl i databasen til beregning af N2O. Disse ændringer har tilsammen reduceret emissionen af N2O fra husdyrgødning for årene 1990-2005 med op til 4 %, øget emissionen i 2006 med 1 % og reduceret emissionen i 2007 med 14 %.
Nye data for antal dyr og fordeling af staldtyper er inddraget i opgørelsen. Som det er anbefalet af ERT er mængden af foder og N ab dyr for kvier blevet interpoleret for årenen 2005-2006 for at udligne store forskelle. Fodermængder for malkekøer, smågrise og slagtesviner også interpoleret for årene 2006 for malkekøer og 1991-1993 for smågrise og slagtesvin. Der er tilføjet tre nye dyrekategorier: rådyr, fasaner og strudse. Desuden er der inddraget nye data for mængden af slam spredt på marker for årene 2002, 2005 og 2007.
Afbrænding af halmrester på marker er inkluderet i opgørelsen. Emissionen herfra udgør mindre end 1 % af den totale emission for alle komponenter.
Der er indført en fuld arealanvendelsematrice for alle årene.
På baggrund af kortlægninger af skovarealet i 1990 og 2005 er der lavet en genberegning af kulstoflagring for skov etableret før 1990 og skov plantet efter 1990. Skovarealet i 1990 og 2005 er kortlagt til at udgøre et større areal end tidligere antaget for disse år. Genberegningen af lagret kulstof i 1990 og i 2000 anvendte aldersfordeling som rapporteret i skovstatistikken for 1990 og 2000 som et udtryk for den totale allokering af skovarealet på arter og alder. Ud fra aktuelle målinger af kulstofindholdet i forskellige arter og aldersklasser i den seneste nationale skov statistik (NFI) er den samlede stående mængde kulstof beregnet. For hvert af årene 1990-2000 er mængden af kulstof lagret i stående biomasse beregnet som et løbende gennemsnit, korrigeret for den skovrydning der er konstateret. Stormfald og effekten heraf er inkluderet i det samlede estimat af ændringer i den lagrede kulstofmængde.
For første gang er mængden af levende biomasse for landbrugsarealer og græsningsarealer inkluderet i opgørelsen. Det har medført genberegninger for alle år.
Tidligere er estimatet for jorder baseret på gennemsnittet for fem år for at undgå store fluktuationer mellem årene i opgørelsen. ERT har anbefalet Danmark at anvende den beregnede emission for hvert enkelt år, hvilket er blevet inkluderet i opgørelsen. Dette har medført langt større forskelle mellem årene pga. forskelle i udbytter og klimatiske forhold.
Tidligere var importeret tørv inkluderet i den danske opgørelse. Fra denne rapportering er der kun inddraget CO2 emissioner fra dansk tørv. I tidligere rapporteringer er undgåede emissioner af CH4 fra dræning af arealer med tørvehøst blevet rapporteret. Dette er udeladt fra opgørelsen baseret på anbefalinger fra ERT.
Der er lavet genberegning på baggrund af nye data for etablerede vådområder. Desuden har adgang til satelitdata gjort det muligt at fastlægge positionen af vådområder i relation til permanente vådområder.
Andelen af nedbrydeligt organisk kulstof (DOC) i plastik er ændret fra 85 % til 0 %. Dette var en fejl i den tidligere model beregning. Ændringen har medført et fald i tidsserien af CH4-emissioner fra 9,5 % (1990) til 13,1 % (2002) sammenlignet med 2009-rapporteringen.
Indholdet af CH4 i den udledte gas er ændret fra 45 % til 50 % for bedre at afspejle værdierne i Good Pratice Guidance (GPG). Denne ændring har medført en stigning af emissioner fra 11,2 % (1990) til 13,4 % (1998) sammenlignet med 2009-rapporteringen.
Halveringstiden er ændret fra 10 til 14 år i overensstemmelse med værdierne i GPG. Denne ændring har medført et fald i tidsserien af emissioner fra 15,0 % (1990) til 4,2 % (2007) sammenlignet med 2009-rapporteringen.
Beregningsmodellen er ændret så den afspejler det faktum at emissioner fra deponering af affald starter med en forsinkelse. Modellen estimerer nu emissioner fra 1. januar året efter at affaldet er blevet deponeret. Denne ændring har medført et fald i tidsserien af emissioner fra 11,9 % (1990) til 6,4 % (2007) sammenlignet med 2009-rapporteringen.
CH4 emissionen fra behandling af spildevand er reduceret markant, baseret på forbedret dokumentation af biogas produktion – dvs. metan genindvinding – i Danmark gennem adgang til den danske slam database.
Som anbefalet af ERT er der lavet en første udgave af en model til bestemmelse af en national N2O emissionsfaktor for behandling af spildevand.
Emission fra forbrænding af lig og kadavere samt emissioner fra brande er inkluderet som en ny kilde i opgørelserne.
Ændringer i de danske totale drivhusgasemissioner (i CO2-ækviva-lenter), uden medtagning af emissioner og optag fra jorde og skov, som følge af forbedringer og rekalkulationer, er små i forhold til sidste års rapportering. Ændringerne for hele tidsserien 1990 til 2007 ligger mellem -0,20 % (1990) og +0,86 % (2006).
Ændringer i de danske totale drivhusgasemissioner (i CO2-ækvivalenter) er noget større, når emissioner og optag fra jorde og skov (LULUCF) medtages. Det skyldes den væsentlige ændring i datagrundlaget for opgørelsen af LULUCF, som er blevet implementeret i dette års opgørelse. Ændringerne i forhold til sidste rapportering er for hele tidsserien 1990 til 2007 mellem –5,87 % (1993) og +12,60 % (2006).
Hele rapporten i pdf-format (10,2 MB)
