Olesen, H.R., Wåhlin, P. & Illerup, J.B. 2010: Brændefyrings bidrag til luftforurening. Nogle resultater fra projektet WOODUSE. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 71s. - Faglig rapport fra DMU nr. 779
Rapporten redegør for udvalgte resultater fra forskningsprojektet WOODUSE. Samtidig sammenfatter den en del af den tilgængelige viden omkring forurening fra brændeovne i Danmark, for at bidrage til at mindske nogle af de uklarheder, der kan give anledning til misforståelser i debatten omkring brændeovnsrøg. Rapporten tilsigter dog ikke at være en komplet gennemgang af forholdene omkring forurening fra brændeovne i Danmark.
WOODUSE er et omfattende forskningsprogram med titlen Residential wood combustion and the interaction between technology, user and environment – eller på dansk: Brændefyring i private husholdninger og dens vekselvirkning med teknologi, brugere og miljø. Projektet dækker mange aspekter omkring brændefyring, da det bl.a. omfatter undersøgelser af emissioner, forureningsniveauer i udeluft og indeluft samt helbredseffekter og sociale aspekter. Projektet har haft deltagelse af fire institutioner (Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet samt Institut for Byggeri og Anlæg ved Danmark Tekniske Universitet). Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd (bevilling ENMI-2104-05-0010, perioden 2006-2009).
Rapporten beskriver resultater fra en målekampagne i Slagslunde samt tilhørende modelberegninger. Derudover redegør rapporten for en række resultater fra andre danske samt udenlandske undersøgelser, for at give et mere komplet billede af forholdene.
Når man diskuterer partikelforurening, er det vigtigt at holde sig for øje, at partikler kan være primære ("født" som partikler) eller sekundære (dannet i atmosfæren ved kemisk og fysisk omdannelse af gasarter). Emissionsopgørelser af partikelforurening beskæftiger sig udelukkende med primære partikler. Brændefyring er en dominerende kilde til danske udledning af primære partikler.
Målinger i udeluften omfatter derimod både primære og sekundære partikler. Hvis man betragter det totale, målte partikelindhold i luften set på helårsbasis, så udgør brændefyrings bidrag ikke nogen voldsomt stor andel. Det indebærer dog ikke, at brændeovnes bidrag er uden betydning. Bidraget er anseligt, og undersøgelser har påvist en klar statistisk sammenhæng mellem partikelforurening og sundhedseffekter. Intet tyder på, at partikler fra brændeovnsrøg kan frikendes i denne sammenhæng.
Ydermere kan man udmærket visse steder og til visse tider opleve episoder med markant og generende forurening med brænderøg, og meget ofte er det den type episoder, der giver anledning til naboklager.
Rapporten præsenterer estimater for brændefyrings bidrag til partikelkoncentrationer (PM2.5) i luften for tre lokaliteter, hvor der er foretaget målinger specielt med henblik på vurdering af bidrag fra brændefyring. Estimaterne for bidraget til middelværdien på årsbasis spænder fra 0,5 mikrogram/m3 til 2,3 mikrogram/m3 på de konkrete lokaliteter for bestemte år. For Slagslunde har estimatet kunnet underbygges af ret detaljerede modelberegninger, som giver et indtryk af bidragets geografiske fordeling og dets afhængighed af meteorologi – bl.a. betyder lave vindhastigheder forholdsvis store koncentrationer.
Der er to lokaliteter med et bidrag på omkring 2 mikrogram/m3 på årsbasis, nemlig Gundsømagle og Slagslunde. De må begge betegnes som områder med høj brændefyringsaktivitet. Et tredje område – Vindinge – med et estimeret bidrag omkring 0,5 mikrogram/m3 på årsbasis har moderat fyringsaktivitet. Disse estimater giver et fingerpeg om, hvad man kan forvente at finde i andre danske boligområder med moderat til høj brændefyringsaktivitet.
Det er en væsentlig pointe, at man som brændeovnsbruger ved sin adfærd kan påvirke emissionerne ganske væsentligt. Der er et stort potentiale for reduceret forurening, hvis omfanget af dårlig fyring kan nedsættes.
Det hører dog med i helhedsbilledet, at selv en moderne brændeovn forurener langt mere end industrielle anlæg per kilo afbrændt træ – f.eks. er udledningen fra en ovn, der netop overholder Brændeovnsbekendtgørelsen, flere hundrede gange så stor som fra et kraftvarmeværk.
Det er en stor udfordring at fastlægge repræsentative emissionsfaktorer for brændeovne, fordi hyppigheden af god og dårlig fyring spiller en vigtig rolle.
I Slagslunde-undersøgelsen har det været muligt at undersøge om de officielle emissionsfaktorer er konsistente med de målte koncentrationer, baseret på oplysninger om ovnenes brændeforbrug mv. Beregningerne viser, at for at opnå konsistens i tallene skal man i Slagslunde benytte en væsentligt lavere gennemsnitlig emissionsfaktor end den, der fremkommer på baggrund af sættet af officielle emissionsfaktorer. Resultaterne peger på, at emissionsfaktorerne for 'nyere ovn' og 'gammel ovn' bør justeres ned til omkring halvdelen af de officielle værdier der blev anvendt i 2005-opgørelsen for at passe med de konkrete målinger i Slaglunde. Det vægtede gennemsnit for emissionsfaktoren i Slagslunde er fundet til ca. 7 g PM2.5/kg træ (440 g/GJ). Men det skal understreges, at justeringen af emissionsfaktorerne er behæftet med stor usikkerhed, og at den ikke uden videre kan antages at gælde generelt i Danmark. Det skal i øvrigt bemærkes at de officielle emissionsfaktorer årligt opdateres, hvilket betyder at den officielle aggregerede emissionsfaktor er faldet fra 672 g/GJ i 2005 til 533 i 2008.
Rapporten påpeger en potentiel faldgrube ved at sammenligne emissionsfaktorer baseret på forskellige målemetoder: Der er en særdeles stor forskel på, om man baserer emissionsfaktorer på målinger, der medtager kondensérbare partikler (som den norske standard NS 3058-2), eller på målinger, der ikke medtager kondensérbare partikler (som den tyske standard VDI 2066). Forskellen er beskeden, hvis ovnens driftsforhold er optimale, men beløber sig til en faktor 2-10 under normale driftsforhold. Emissionsfaktorer, der medtager kondensérbart stof – som de, der almindeligvis benyttes i Danmark – er mest retvisende som grundlag for at vurdere koncentrationer i udeluften.
En begrænset undersøgelse af indendørs forurening, hvor der blev fokuseret på niveauet af sod i indeluften har affødt nogle interessante resultater. I huse med brændeovn kan denne give et mærkbart bidrag til sodforurening inde i huset. Forureningen kommer først og fremmest, når man tænder op i en kold ovn. Dårligt træk betyder, at forureningen spredes ind i boligen i stedet for at blive ført op gennem skorstenen.
Hele rapporten i pdf-format (1,54 MB)
