Nielsen, O-K., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Hoffmann, L., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Fauser, P., Plejdrup, M.S., Albrektsen, R. & Hjelgaard, K. 2010: Annual Danish Informative Inventory Report to UNECE. Emission inventories from the base year of the protocols to year 2008. National Environmental Research Institute, Aarhus University, Denmark. 565 pp. – NERI Technical Report No. 776
Denne rapport er Danmarks årlige rapport om emissionsopgørelser sendt til UNECE-konventionen om langtransporteret grænseoverskridende luftforurening (LRTAP) 15. marts 2010. Rapporten indeholder oplysninger om Danmarks opgørelser for alle år fra basisårene for protokollerne til 2008.
Gasserne der rapporteres til LRTAP-konventionen er SO2, NOx, NMVOC, CO, NH3, As, Cd, Cr, Cu, Hg, Ni, Pb, Se, Zn, dioxiner/furaner, HCB, PAH, TSP, PM10 og PM2,5.
Den årlige emissionsopgørelse for Danmark rapporteres i NFR 2002-formatet. NFR-formatet blev væsentlig revideret i forbindelse med en ændring i retningslinjerne for rapportering vedtaget i december 2008, derudover blev der stillet en række nye krav til udarbejdelsen af emissionsopgørelserne. Opfyldelsen af disse nye krav er endnu ikke implementeret, da de er væsentligt mere ressourcekrævende og der ikke er afsat ressourcer hertil.
Emnerne behandlet i rapporten er: Udvikling i emissioner, beskrivelse af hver NFR-kategori, usikkerheder, rekalkulationer, planlagte forbedringer og procedure for kvalitetssikring og -kontrol. Strukturen i rapporten er, så vidt muligt, den samme som den nationale emissionsopgørelsesrapport sendt til FN’s konvention om klimaændringer (UNFCCC).
Denne rapport og NFR-tabellerne er tilgængelige for offentligheden på DMU’s hjemmeside samt på Eionets hjemmeside.
Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet er på vegne af Miljøministeriet ansvarlig for udarbejdelse af den årlige danske emissionsrapport og opgørelserne i NFR. DMU deltager i møder under UNECEs arbejdsgruppe for emissionsopgørelser og –fremskrivninger samt ekspertpaneler, hvor parter i konventionen udarbejder retningslinjer og metoder for emissionsopgørelserne.
Figur S.1 viser emissionen af danske forsurende gasser opgjort i syreækvivalenter. I 1990 var det relative bidrag af syreækvivalenter næsten ens for de tre gasarter. I 2008 var ammoniak den vigtigste forsurende faktor i Danmark og de relative bidrag for SO2, NOx og NH3 var på henholdsvis 7 %, 40 % og 53 %. Med hensyn til langtransporteret luftforurening er det dog stadig SO2 og NOx der er de største kilder.
Figur S.1 Emissioner af NH3, NOx og SO2 i syreækvivalenter.
Hovedparten af SO2-emissionerne stammer fra forbrænding af fossile brændsler, dvs. primært kul og olie, på kraftværker, kraftvarmeværker og fjernvarmeværker. Fra 1980 til 2008 er den totale udledning reduceret med 96 %. Den store reduktion er primært opnået gennem installation af afsvovlingsanlæg og brug af brændsler med lavt svovlindhold på kraftværker og fjernvarmeværker. Trods den store reduktion er disse værker kilde til 34 % af den samlede udledning. Også emissioner fra industrielle forbrændingsanlæg, ikke-industrielle forbrændingsanlæg og andre mobile kilder er væsentlige bidragsydere til emissionen. National søfart (sejlads og fiskeri) bidrager med omkring 5 % af den totale SO2-emission. Dette skyldes brug af fuelolie med et højt svovlindhold.
Den største kilder til emissioner af NOx er transportsektoren efterfulgt af andre mobile kilder og forbrænding i energisektoren (hovedsageligt kraftværker og fjernvarmeværker). Transportsektoren er den sektor der bidrager mest til udledningen af NOx, og i 2008 stammede 47 % af de danske NOx-emissioner fra vejtransport, national søfart, jernbaner og civil luftfart. Også emissioner fra nationalt fiskeri og off-road køretøjer (entreprenør-, landbrugsmaskiner, m.m.) bidrager betydeligt til NOx-emissionen. For ikke-industrielle forbrændingsanlæg er de primære kilder forbrænding af gasolie, naturgas og træ i husholdninger. Emissionerne fra kraftværker og fjernvarmeværker er faldet med 73 % fra 1985 til 2008. I samme periode er den totale emission faldet med 48 %. Reduktionen skyldes øget brug af katalysatorer i biler og installation af lav-NOx-brændere og de-NOx-anlæg på kraftværker og fjernvarmeværker.
Stort set alle atmosfæriske emissioner af NH3 stammer fra aktiviteter i landbruget. Kun en mindre del skyldes vejtransport og stationære kilder. Andelen fra transporten er dog stigende pga. den øgede brug af biler med katalysator. Hovedparten af emissionen fra landbruget stammer fra husdyrgødning (80 %) og de største tab af ammoniak optræder under håndtering af gødningen i stalden og under spredning på marken. Andre bidrag kommer fra brug af kunstgødning (7 %), N-udskillelse af græssende dyr (3 %), slam fra rensningsanlæg brugt som gødning, afgrøder og ammoniakbehandlet halm (7 %) og markafbrænding (< 1 %). Den totale ammoniakemission er faldet 36 % fra 1985-2008. Dette er et resultat af den nationale miljøpolitik, der er ført gennem de seneste 20 år.
Emissionen af NMVOC stammer fra mange forskellige kilder og kan opdeles i to hovedgrupper: Ufuldstændig forbrænding og fordampning. Hovedkilderne til NMVOC-emissioner fra ufuldstændige forbrændingsprocesser er brændeovne, vejtrafik og andre mobile kilder, som national sejlads og ikke vejgående maskiner. Køretøjer til vejtransport er fortsat den største bidragsyder, selvom emissionerne er faldet siden introduktionen af biler med katalysator i 1990. Emissionerne fra fordampning stammer hovedsageligt fra brugen af opløsningsmidler. Emissionerne fra energisektoren er steget igennem 1990’erne pga. øget brug af stationære gasmotorer, som har meget højere emissioner af NMVOC end konventionelle kedler. De totale menneskeskabte emissioner er faldet med 45 % fra 1985 til 2008, primært som følge af øget brug af biler med katalysator og reducerede emissioner fra brug af opløsningsmidler.
Selvom biler med katalysator blev introduceret i 1990, er vejtransport stadig årsag til den største del af den totale CO-emission. Også andre mobile kilder og ikke-industrielle forbrændingsanlæg bidrager betydeligt til den totale emission af denne gas. Faldet i emissioner i 1990 var en konsekvens af loven, der generelt forbyder markafbrænding af halm. Emissionen faldt med 40 % fra 1990 til 2008 hovedsageligt pga. faldende emissioner fra vejtransport.
Den nuværende emissionsopgørelse for PAH (polycycliske aromatiske hydrocarboner) inkluderer de fire PAH’er der rapporteres til LRTAP-konventionen: Benzo(a)pyrene, benzo(b)fluoranthene, benzo(k)fluoran-thene og indeno(1,2,3-cd)pyrene. De vigtigste kilder til emission af PAH er forbrænding af træ i husholdningerne samt vejtransport. De stigende emissioner skyldes øget forbrænding af træ i husholdningerne.
Emissionsopgørelsen for partikler (Particulate Matter, forkortet PM) er blevet rapporteret for årene 2000-2008. Opgørelsen inkluderer den totale emission af partikler TSP (Total Suspended Particles), emissionen af partikler mindre end 10 µm (PM10) og emissionen af partikler mindre end 2,5 µm (PM2,5).
De største kilder til PM2,5-emission er husholdninger (70 %), vejtrafik (12 %) og andre mobile kilder (8 %). For den sidstes vedkommende er off-road-køretøjer i industrien samt landbrugs- og skovbrugsmaskiner de vigtigste kilder (begge 38 %). I transportsektoren tegner udstødningsemissioner sig for størstedelen (72 %).
De største kilder til TSP-emission er landbrugssektoren og husholdningerne. TSP-emissionen fra transport er også vigtig og inkluderer både udstødningsemissioner og ikke-udstødningsrelaterede emissioner fra slid af bremser, dæk og vej. De ikke-udstødningsrelaterede emissioner udgør 53 % af TSP-emissionen fra transport.
Generelt er de vigtigste kilder til emissioner af tungmetaller forbrænding af fossile brændsler og affald. Emissionerne af tungmetaller er med undtagelse af zink faldet betydeligt de seneste år. Reduktionerne spænder fra 7 % til 93 % for henholdsvis Cu og Pb. Årsagen til de reducerede emissioner er hovedsageligt den øgede brug af røggasrensning på kraftværker og fjernvarmeværker (inklusive affaldsforbrændings-anlæg). Den store reduktion i emissionen af Pb skyldes et løbende skift til fordel for blyfri benzin, som er nødvendigt for biler med katalysator. Den største kilde til Zn er ildebrande, som står for 53 % af udledningen. Stigningen i Zn-udledningen fra 1990 til 2008 skyldes en stigning i antallet af bilbrande. Zn fra ildebrande er med for første gang i opgørelsen, og pga. det store bidrag til udledningen vil udledningsfaktoren blive gransket nærmere i det kommende år.
Generelt pågår der et betydeligt arbejde med at forbedre emissionsopgørelserne. Nye undersøgelser og forskning fra Danmark og udlandet inkluderes så vidt muligt som basis for emissionsestimaterne. Desuden følges arbejdet med opdateringer af EMEP/CORINAIR-retningslinjerne for emissionsopgørelser nøje, med henblik på at indarbejde de bedste videnskabelige informationer som basis for opgørelserne.
Opgørelserne opdateres løbende med ny viden, således at opgørelserne bedst mulig afspejler danske forhold. Ved forbedringer lægges vægt på at opdateringer omfatter hele tidsserier, for at sikre konsistente data. Disse tiltag medfører genberegning af tidligere indberettede opgørelser. De vigtigste genberegninger for de forskellige sektorer er nævnt i nedenstående.
Den seneste officielle energistatistik er implementeret i opgørelsen. Der er for det meste tale om mindre ændringer.
Forbedrede emissionsfaktorer for decentraliserede kraftvarmeværker er blevet indarbejdet i opgørelsen.
Der er blevet udarbejdet en tidsserie for emissionsfaktoren for HCB fra affaldsforbrænding.
Emissionsfaktorerne for NMVOC der ikke er nationale, er opdateret i overensstemmelse med EMEP/EEA Guidebook. NMVOC emissionsfaktorerne for alle større sektorer er nationale og derfor ikke omfattet af denne genberegning.
Flere emissionsfaktorer for træfyring i husholdninger er blevet opdateret; det drejer sig om emissionsfak-torer for NMVOC, TSP, PM10, PM2.5 og PCDD/F. Opdateringen er sket med henvisning til en rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen.
NH3-emissioner fra husholdninger er estimeret for første gang. Der er indarbejdet emissionsfaktorer for kul, brunkul, koks og træ. Emissionsfaktorerne henviser til EMEP/EEA Guidebook.
Data for årskørsler for de forskellige køretøjskategorier er blevet opdateret for 2005 til 2008 baseret på en indekseret udvikling på baggrund af trafiktællinger på udvalgte veje af Vejdirektoratet. Nye data estimeret af DTU Transport for Infrastrukturkommissionen har bidraget med viden om udenlandske lastbilers kørsel i Danmark. Dette bidrag er blevet adderet til bidraget fra danske lastbiler i kategorien lastbiler større end 16 ton. Data fra DTU Transport er for 2005, men er ud fra antagelser ekstrapoleret tilbage til 1985 og frem til 2008.
Den nye opdeling af årskørsler på benzin og diesel for personbiler udført af Vejdirektoratet er meget aggregeret. Derfor er dieselforbrug og emissioner i modelberegningerne blevet justeret med den overordnede ratio mellem solgt diesel og beregnet diesel, som anvendes for de øvrige køretøjskategorier. Dette er en ændring i forhold til tidligere år, hvor personbilerne ikke blev justeret.
For tunge køretøjer er en fejl i NMVOC-emissionsfaktorerne for EURO 0-III lastbiler og busser blevet rettet, hvilket har resulteret i mindre emissionsfaktorer.
For knallerter og motorcykler er data om første indregistreringsår blevet forbedret for 2005+ og 2000+. Dette har medført ændringer i bestand/teknologi-sammensætningen og dermed de resulterende emissioner.
Minimum og maksimum procentuelle forskelle og året for den maksimale forskel (min. %, maks. %, år hvor maks. %) for de forskellige forureningskomponenter er: Partikler (-2,5 %, -9,1 %, 2007), NOx (0,5 %, 5 %, 2007), SO2 (0 %, - 0,1 %, 2007), NMVOC (0,1 %, -0,9 %, 2005), CO (-0,1 %, -1,8 %, 2007) and NH3 (0 %, 0,8 %, 2003).
Emissionsfaktorer udledt fra de nye modelberegninger for vejtransport har medført små emissionsændringer for 1985-2007. Minimum- og maksimumændringerne i emissionerne (min. %, maks. %) for de forskellige forureningskomponenter er: Partikler (-3 %, -9 %), NOx (0 %, 3 %), NMVOC (0 %, -5 %), CO (0 %, -2 %) and NH3 (0 %, -1 %).
Antallet af havetraktorer og lignende havekøretøjer (riders) er blevet opdateret for 2007. Dette har medført en stigning i emissionen på 1 % for NMVOC og partikler, 2 % for SO2 og NOx, og 3 % for CO og NH3.
Maskiner og redskaber i industrien
Antallet af gravemaskiner er blevet opdateret for år 2007. Stigningen i brændselsforbrug og emissioner er ubetydelige.
Landbrugsmaskiner
Antallet af traktorer og mejetærskere er blevet opdateret for 2007. Stigningen i brændselsforbrug og emissioner er mindre end 1 %.
En fejl for år 2007 er blevet rettet. Ved en fejl er flyvninger mellem Danmark og Grønland/Færøerne for 2007 i den seneste aflevering blevet allokeret under international luftfart. Som følge af denne rettelse er der betydelige ændringer i brændselsforbrug og emissioner. Brændselsforbruget stiger med 51 % mens emissionerne af partikler, NOx, NMVOC og CO-emissioner stiger med henholdsvis 34 %, 39 %, 7 % og 4 %.
Der er sket mindre ændringer i emissionerne på mellem 0 % og 2 % for årene 2001-2006, pga. indlemning af nye repræsentative flytyper.
Mængden af importeret kul anvendt til beregning af flygtige emissioner fra lagring af faste brændsler (SNAP 050103) er blevet opdateret for årene 1980-2002 i henhold til energistatistikken for 2008.
Mængden af benzin anvendt til beregning af flygtige emissioner fra tankstationer (SNAP 050503) er blevet opdateret for årene 1983-2007 i henhold til energistatistikken 2008.
Emissionsfaktorerne for NMVOC fra tankstationer er blevet opdateret både for lastning af tankbiler og tankning for årene 2000-2007.
Emissioner fra distribution af bygas er blevet inkluderet i opgørelsen for årene 1985-2008. Datagrundlaget er spinkelt, da flere af distributionsselskaberne er lukket. Kun i København og Aalborg bliver der stadig anvendt bygas. To andre distributionsselskaber er inkluderet i opgørelsen, de to blev lukket i henholdsvis 2004 og 2006. For at etablere en fuldstændig tidsserie har det været nødvendigt at interpolere og ekstrapolere på baggrund af de tilgængelige data.
Der anvendes de samme emissionsfaktorer som for off-shore-flaring for forureningskomponenterne SO2, NOx, CO, partikler, dioxin and PAHs. Emissionerne af NMVOC stammer fra anlæggenes grønne regnskaber.
Emissionsfaktorerne for flaring i raffinaderier er blevet opdateret. Emissionsfaktoren for NMVOC er baseret på data fra et af raffinaderierne om sammensætningen af gassen til flaring. Denne emissionsfaktor er anvendt for begge raffinaderier. Emissionsfaktorer fra EMEP/EEA Guidebook er anvendt ved beregningen af emissioner af NOx og CO. For tungmetaller, dioxin og PAH anvendes emissionsfaktorer fra guidebogen (EMEP/EEA, 2009) for Tier 1 stationær forbrænding til beregning af emissioner fra flaring på raffinaderier.
For sektor 2D2 produktion af mad og drikkevarer er NMVOC-emissioner fra produktion af brød, sukker, ethanol, spiritus, margarine og andre fedtstoffer, forarbejdning af kød og fisk samt ristning af kaffe blevet inkluderet i opgørelsen for første gang. Emissionerne er estimeret for perioden 1990 til 2008.
Forbedringer og genberegninger finder løbende sted pga. den store udbredelse og kompleksitet af anvendelsen af opløsningsmidler i husholdninger og industrien. De største forbedringer i forbindelse med 2010 rapporteringen er:
· En forbedret og mere detaljeret allokering af aktivitetsdata på undersektorer er blevet implementeret, hvilket muliggør emissionsberegninger på et mere detaljeret SNAP-niveau.
· For nogle kemikalier er emissionsfaktorerne blevet opdateret.
· For alle kemikalier er der blevet tildelt emissionsfaktorer på det mest detaljerede SNAP-niveau.
Sammenlignet med 2009-rapporteringen er der foretaget nogle opdateringer i opgørelserne af NH3 og PM. Disse ændringer har medført et fald i både NH3- og PM-emissionen.
Den største årsag til faldet i NH3-emissionen skyldes, at beregningen er blevet fuldstændigt omlagt til TAN for hele perioden 1985-2008. Dette har medført et fald i emissionen fra husdyrgødning på mellem 4 % og 8 % i perioden 1985-2007.
Emissionen af partikler falder på grund af en ændring i emissionsfaktoren for fjerkræ i EMEP/EEA Guidebook.
I år er emissioner fra markafbrænding blevet genovervejet og afbrænding af frøgræsmarker er nu inkluderet. Emissioner af NH3, NOx, CO, NMVOC, SO2, partikler, tungmetaller, dioxin og PAH fra markafbrændinger er inkluderet i opgørelsen for perioden 1985-2008. Der er samtidig foretaget genberegninger af emissionerne af NH3, NOx, CO, NMVOC, SO2 fra markafbrænding for årene 1985-1989 inden det generelle forbud trådte i kraft.
2010-rapporteringen inkluderer for første gang emissioner fra kremering af dyr. Emissioner af andre forureningskomponenter end dioxin fra ildebrande er estimeret for første gang. Denne genberegning omfatter alle relevante forureningskomponenter fra basisårene i protokollerne til 2008.
Hele rapporten i pdf-format (4,7 MB)
