Aarhus Universitets segl

nr. 774: kvælstofbelastning ved udvalgte terrestriske habitatområder i Sønderborg

Frohn, L. M., Skjøth, C. A., Becker, T., Geels, C. & Hertel, O. 2010: Kvælstofbelastningen ved udvalgte terrestriske habitatområder i Sønderborg kommune. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 30s. Faglig rapport fra DMU Nr. 774. 

Sammenfatning

Denne rapport præsenterer en kortlægning af kvælstofafsætningen til en række udvalgte naturområder i Sønderborg Kommune. Kommunen har udvalgt i alt 20 naturområder (Figur 1.1) ud fra kriterier, der er baseret på tålegrænseintervaller sammenholdt med beliggenhed i forhold til punktkilder (stalde og gødningsbeholdere) relateret til husdyrproduktion samt udspredningsarealer for husdyrgødning. Kortlægningen er baseret på beregninger, som er foretaget med DMU’s modelsystem DAMOS (Danish Ammonia Modelling System). I tillæg til de 20 lokaliteter har kommunen udpeget fire supplerende punkter i nærheden af naturområderne. For disse fire punkter er der foretaget en estimering af kvælstofafsætningen på baggrund af de foretagne beregninger.

Figur 1.1 Kort over de udvalgte naturområder i Sønderborg kommune. De indsatte cirkler markerer de tre forskellige områder (H83, H189 og H200). I disse områder er der udvalgt 20 naturlokaliteter, for hvilke der er foretaget modelberegninger af atmosfærisk afsætning af kvælstof.

Beregningerne for naturområderne er foretaget med de to modeller der indgår i DAMOS systemet – DEHM (regional baggrund og afsætning af kvælstofkomponenter forskellige fra gasformig ammoniak) og OML-DEP (lokalskala modellering af ammoniakafsætning). På lokal skala er der for hvert naturområde taget hensyn til alle kendte punkt- og arealkilder i et nærområde på 16km x 16km, som er defineret således, at naturområdet er placeret i midten af nærområdet. Beregningerne er baseret på detaljerede opgørelser af de atmosfæriske udledninger af ammoniak i Danmark og nærmeste omkringliggende områder. De danske opgørelser er foretaget af Steen Gyldenkærne ved DMU’s Afdeling for Systemanalyse på baggrund af tilgængelige registerdata (CHR – det central husdyrregister; GLR – det generelle landbrugsregister) samt udledningsfaktorer og informationer om dansk landbrugspraksis. Alle atmosfæriske udslip (danske såvel som for de øvrige Europa) er for året 2007 og dermed baseret på nyeste tilgængelige data på området. Til både DEHM og OML-DEP beregningerne er der anvendt meteorologiske data for 2008. De meteorologiske data er genereret med vejrprognosemodellen MM5, som anvendes inden for DMU’s THOR system. THOR systemet anvendes på DMU til scenariestudier og prognoser for luftkvalitet (Brandt et al., 2000; Brandt et al., 2001a; Brandt et al., 2001b).

Figur 1.1 Billede af bøgeskov på muld i Sønderborg kommune (Skovnaturtyper 91xx* med følsomme laver). Foto fra Skov- og Naturstyrelsen Sønderjylland. *”xx” betegner flere forskellige varianter af samme overordnede naturtype. I tabel 3.1 angives tålegrænseintervallet sammen med naturtypekoderne.

I rapporten angives der tålegrænser for de enkelte naturtyper. De anvendte intervaller for tålegrænser udtrykker det typiske niveau for den givne naturtype. En præcis fastsættelse af tålegrænsen for en udpeget lokalitet kræver specifikke data for præcis den pågældende lokalitet.

Ud af de 20 primære lokaliteter, der er kortlagt i denne undersøgelse, er såvel øvre som nedre ende af tålegrænseintervallet overskredet for de 19. Tilsvarende overskridelser gør sig gældende for de 4 supplerings-punkter.

Der er foretaget beregninger både med og uden lokale landbrugskilder, hvilket viser at en total lukning af lokale ammoniakkilder for 19 af lokaliteterne (samt de 4 supplerende punkter) vil bringe belastningen ned omkring den øvre ende af tålegrænseintervallet. Flere steder vil der stadigt være overskridelser pga. det store bidrag fra ikke-lokale kilder. Resultaterne for de enkelte lokaliteter kan ses i tabel 3.3, 3.5 og 3.7.

Der skal her tages forbehold for fastsættelsen af tålegrænseintervallet som er baseret på typiske intervaller for de betragtede naturtyper og ikke på specifikke vurderinger baseret på jordbundsanalyser mv. Endvidere skal der tages forbehold for de generelle usikkerheder i beregningerne, og naturligvis især for de særligt store usikkerheder, der er relateret til de supplerende beregningspunkter for hvilke der ikke er foretaget specifikke lokalskalaberegninger. Afsætningen af kvælstof varierer fra år til år pga. variationer i meteorologiske parametre. Beregningerne her er baseret på meteorologiske data fra året 2008.

Figur 1.2 Billede af nedbrudt højmose i Sønderborg kommune (habitatnaturtyper 7120/91D0). Lokaliteten ligger i Natura 2000 område nr. H83, Rinkenæs Skov, Dyrehaven og Rode Skov. Foto taget af Bo Kruse, Sønderborg Kommune.

 

Hele rapporten i pdf-format (4.23 MB)