Glahder, C.M., Boertmann, D., Madsen, J., Tamstorf, M., Johansen, K., Hansen, J., Walsh, A., Jaspers, C. & Bjerrum, M. 2010: Biological baseline study in the Ramsar site “Heden” and the entire Jameson Land, East Greenland. National Environmental Research Institute, Aarhus University. 86 p. – NERI Technical Report no. 769.
Quadra Mining Ltd. fik i 2004 en efterforskningstilladelse for Malmbjerget i Østgrønland og i 2008 en udnyttelsestilladelse. I den forbindelse blev der bl.a. fremlagt en vurdering af virkningen på miljøet og et midlertidigt lønsomhedsstudie. Mineselskabet planlægger indenfor de kommende år at starte en 20-25 årig udvinding af molybdæn fra forekomsten i Malmbjerget. Planerne omfatter bl.a. anlæg af en havn med tilhørende stort containerlager ved Gurreholm i det nordvestlige Jameson Land, en ca. 75 km lang vej langs den østlige bred af Schuchert Elv fra havnen mod nord til en mineby ca. 10 km syd for malmforekomsten og en stikvej til en ca. 2 km lang landingsbane til bl.a. mellemstore jetfly og Hercules transportfly beliggende ca. 1,5 km fra kysten nord for havnen (Figurerne 45 og 46). Anlæggene vil omfatte et landområde på ca. 1 km2. Det skønnes, at der juli-oktober i mineperioden vil ankomme ét fragtskib hver anden uge, 2-3 fly vil lande og lette om ugen og omkring 7 lastbiler (ca. 50 tons) vil hver time ankomme eller forlade havnen.
De relativt store anlægsarbejder der planlægges ved Gurreholm ligger inde i Ramsarområdet ”Heden”. Et Ramsarområde er et vådområde af international betydning for bl.a. rastende og ynglende fugle og det skal rumme mindst 1% af mindst én vandfuglearts totale bestand. ”Heden” blev udpeget som Ramsarområde i 1988 bl.a. på grund af de internationalt vigtige bestande af fældende kortnæbbede gæs og bramgæs, der på det tidspunkt rummede henholdsvis 3 og 9% af de totale bestande. Udpegningsgrundlaget var desuden andre ynglefugle som lommer, kjover og vadefugle, samt relativt sjældne ynglefugle som sabinemåge, odinshane, thorshane og lille regnspove. Hvis et Ramsarområde vil blive påvirket eller ændret som følge af ”vitale nationale interesser” skal Ramsar sekretariatet oplyses om mulige alternativer og erstatningsområder. Grønlands Selvstyre har i dialog med Ramsar sekretariatet meddelt at mineprojektet er af “vital national interesse” således at projektet fortsætter forudsat at påvirkningerne af mineaktiviteterne moniteres og at der udpeges et passende erstatningsområde inden minestart.
De planlagte anlægsarbejder betyder dels, at der er områder som, måske midlertidigt, vil gå tabt og dels områder hvor dyrelivet, herunder især de fældende gåsebestande, vil blive forstyrret. Formålet med undersøgelserne udført i juli 2008 i Jameson Land, var dels at optælle antallet af fældende gæs i hele området inden og efter en igangsættelse af anlægsarbejderne og dels nøjere at kortlægge ynglende gæs samt andre fuglearter indenfor fire delområder: det efter planerne påvirkede Gurreholm område, to nærliggende referenceområder ved Tyskit Nunaat og Draba Sibirica elv, samt det eventuelle Ramsar erstatningsområde i Ørsted Dal (Figur 1). Desuden var formålet at udføre en vegetationskortlægning af hele Jameson Land.
Resultaterne fra undersøgelserne viser, at området ved Gurreholm er et særdeles rigt fugleområde der, i forhold til de øvrige undersøgte delområder, indeholder et meget stort antal fældende kortnæbbede gæs (ca. 4.000 eller godt 20% af hele Jameson Lands bestand), ynglende kortnæbbede gæs (over 800 familiefugle), samt et stort antal andre ynglefugle (64 par fordelt på 11 arter). Området omfatter desuden de relativt sjældne ynglefugle sabinemåge og lille regnspove, der i henhold til den grønlandske rødliste er kategoriserede som ”næsten truede”. Antallet af fældende bramgæs (ca. 300) er derimod lavt og udgør kun ca. 3% af den samlede bestand i Jameson Land. Baggrunden for, at Gurreholm området er så fuglerigt i forhold til de øvrige områder er, at der er et meget stort antal større og mindre søer, elve og mange kær og at denne våde lavlandshabitat er dominerende i forhold til de mere tørre dværgbuskheder.
Med den nuværende viden om hvilke aktiviteter mineselskabet planlægger indenfor det nordvestlige område af Ramsarområdet ”Heden” er påvirkningen vurderet i forhold til tre forstyrrelsesscenarier. De tre scenarier er baseret på den afstand som aktiviteterne forventes at påvirke fuglelivet. Zonernes størrelser på henholdsvis 1,5, 5 og 10 km fra aktiviteterne (Figur 45) knytter sig til en viden om fældende gæs’ reaktioner på helikopterforstyrrelser og ynglende gæs’ reaktioner på landingsbaner og gående personer. En større helikopter der nærmer sig en flok fældende kortnæbbede gæs vil forstyrre disse på 7-10 km´s afstand. På 10 km´s afstand blev gæssene opmærksomme på forstyrrelsen, mens de på 7-8 km´s afstand flygtede ud på søer og elve. Når en mindre helikopter nærmede sig var reaktionerne tilsvarende, men på 4-6 km´s afstand. Når gæssene, der stadig kan flyve, skal vælge fældeområde, vil de være meget opmærksomme på forstyrrelser og formodentlig undgå områder indenfor en 10 km forstyrrelseszone. Dette bygger på observationer fra Jameson Land hvor kortnæbbede gæs forlod områder forstyrret af helikoptere på 5 km´s afstand og gæssene vendte ikke tilbage for at fælde det år. Ynglende gæs er mere tolerante overfor forstyrrelser og observationer tyder på påvirkninger indenfor 1-2 km fra en forstyrrelse. I forbindelse med ynglende fugle har vi valgt en forstyrrelseszone på 1,5 km. Området indenfor forstyrrelseszonen på 10 km repræsenterer det værst tænkelige tilfælde, hvor ingen gæs vil påbegynde fældningen. Ved mere moderate forstyrrelser forventes det, at gæssene inden fældningen påbegyndes godt vil etablere sig i en afstand over 5 km fra forstyrrelsen, men at de bliver skræmt væk nærmere end 5 km fra forstyrrelsen. Vedrørende ynglefugle vurderes det, at alle ynglepar i den vestligste fjerdedel af Gurreholm feltområdet (området indenfor ca. 1,5 km fra anlæggene) forsvinder som følge af fysiske anlæg og forstyrrelser.
Ved optællingerne fra fly i juli 2008 registreredes ca. 4.900 fældende kortnæbbede gæs og 530 bramgæs indenfor 10 km forstyrrelseszonen og ca. 3.900 fældende kortnæbbede gæs og ca. 400 bramgæs indenfor 5 km forstyrrelseszonen. Desuden var der i 1,5 km forstyrrelseszonen mindst 150 kortnæbbede gæs i familieflokke (svarende til mindst 30 succesrige ynglepar) og mindst 8 succesfulde ynglepar af 5 andre fuglearter. Det er også sandsynligt at de søer hvor ikke ynglende sabinemåger blev set søge føde vil blive påvirket af anlæggene. Supplerende relevante ynglefugle studier blev udført i juni 2009 og vil blive rapporteret separat.
Størrelsen og kvaliteten af et erstatningsområde afhænger både af valget af forstyrrelseszoner og af hvilke passende områder der findes i Østgrønland. I Jameson Land området er Ørsted Dal området det eneste relevante område. For at afgrænse det nødvendige areal i Ørsted Dalen er det i første omgang vurderet om Ørsted Dal feltområdet er tilstrækkeligt som erstatningsområde. I dette område blev der observeret 400 fældende kortnæbbede gæs og 700 fældende bramgæs, 50 familiefugle af kortnæbbet gås og 120 af bramgås, samt 30 ynglefugle fordelt på 5 øvrige arter. Det er åbenlyst, at Ørsted Dal delområdet ikke er tilstrækkeligt til at kompensere for især fældende og ynglende kortnæbbede gæs. Derimod er der mere end fuld kompensation for bramgæssene.
Det er derfor nødvendigt at inddrage et større område som erstatningsområde (Figur 45). Dette område er mindre end det foreslåede optimale område (Figur 51) hvilket skyldes to områder med gældende mineraltilladelser. Hvis det udvidede Ørsted Dal område udpeges som erstatningsområde vil der her være ca. 3.000 fældende kortnæbbede gæs. Dette antal udgør stadig kun omtrent 60-80% af de 3.900 - 4.900 fældende kortnæbbede gæs der vurderes at forlade Gurreholm området indenfor forstyrrelseszonerne. Erstatningsområdet indeholder til gengæld ca. 4.700 fældende bramgæs. Derved kommer der yderligere 7% af bestanden under Ramsar Konventionens beskyttelse, hvilket er betydningsfuldt, da denne bramgåsbestand stadig er relativ lille trods den store bestandsfremgang i de sidste årtier. Det er på nuværende tidspunkt vanskeligt at vurdere om erstatningsområdet fuldt ud vil kompensere for tabet af ynglende kortnæbbede gæs og andre ynglefugle. Den sydøstlige del af erstatningsområdet er kun velegnet til fældende gæs, da sen sne og isafsmeltning ikke muliggør yngel (jf. photo 1). En foreløbig rumlig model over sammenhængen mellem fældehabitater og antallet af gæs kunne ikke påvise, at erstatningsområdet kunne rumme et forøget antal af fældende gæs.
På grund af usikkerhederne med at vurdere omfanget af påvirkningen fra mineaktiviteterne skal det foreslås, at fuglelivet i Gurreholm området årligt moniteres. Hvis erstatningsområdet ikke kompenserer tilstrækkeligt for tabet af fældende og ynglende gæs, samt andre ynglende fugle i området, bør der udpeges endnu et erstatningsområde på Grønlands østkyst. Der er taget højde for denne situation ved i 2009 at udføre optællinger fra fly i relevante områder og ved at planlægge ynglefugleundersøgelser i 2010.
Hele rapporten i pdf-format (11,7 MB)
