Nordemann Jensen, P., Boutrup, S., Bijl, L. van der, Svendsen, L.M., Grant, R., Wiberg-Larsen, P., Jørgensen, T.B., Ellermann, T., Hjorth, M., Josefson, A.B., Bruus, M., Søgaard, B., Thorling, L. & Dahlgren. K. 2010: Vandmiljø og Natur 2008. NOVANA. Tilstand og udvikling. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 106 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 767.
Det danske nationale overvågningsprogram NOVANA er et integreret program med en samlet og systematisk overvågning af natur og miljø. Overvågningen dækker væsentlige dele af Danmarks internationale forpligtigelser samt nationale overvågningsbehov bl.a. for at eftervise effekterne af forskellige planer som vandmiljøplanerne.
Når der tages højde for klimatiske forhold, er der generelt set ikke sket betydende ændringer i tilførslen af næringsstoffer fra punktkilder og landbrug til vandmiljøet de seneste 5 år. Variationer i nedbør betyder væsentlige år-til-år svingninger i udledningen fra både punktkilder og landbrug. Eftersom nedbørsmængden i 2008 var tæt på normalen og betydeligt mindre end i 2007, var udledningerne i 2008 tilsvarende lavere sammenlignet med 2007.
Med aftalen om Grøn Vækst, der afløser og følger op på Vandmiljøplan III, er der sket et paradigmeskift i mål for reduktion i næringsstoffer. Hvor der var sat mål for reduktion i kvælstofudvaskningen (dvs. ud af rodzonen) i vandmiljøplanerne, er der i Grøn Vækst sat et reduktionsmål for den årlige landbrugsrelaterede udledning af kvælstof til havet på 19.000 ton N i 2015. For fosfor var der i Vandmiljøplan III mål om en halvering af fosforoverskuddet samt om anlæggelse af randzoner. Randzoner som virkemiddel er videreført i Grøn Vækst, og der er sat et mål om reduktion i den årlige landbrugsrelaterede fosfortilførsel til vandløb og søer på 210 ton fosfor.
Særlige forhold i 2008
I det følgende omtales en række forhold, hvor der er set en særlig udvikling over perioden 1989-2008 eller hvor året 2008 har været specielt.
Klima 2008
Vejrmæssigt var 2008 usædvanligt ved at være det næst varmeste år siden 1874 - kun overgået af 2007. Der var ingen varmerekorder i 2008, men der var det højest registrerede antal solskinstimer i maj, og foråret var som helhed det hidtil mest solrige. Nedbøren var 9% over normalen, og især august var meget våd. Afstrømningen afveg kun lidt fra et normalt år, dog med højere afstrømning end normalt i vinter- og efterårsmånederne marts, oktober og november og lidt lavere end normalt i sommermånederne juni og juli.
Grundvand
Indsatsen efter vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 for at mindske nitratudvaskningen fra dyrkede arealer har betydet, at det nu ser ud til at nitratindholdet i det yngste iltede grundvand er faldende. Ved sammenligning af grundvandets alder med grundvandets nitratindhold finder man signifikant faldende tendens i over halvdelen af det yngste iltede grundvand. Samme tendens ses kun i en mindre del af det ældre iltede grundvand.
Hyppigheden af fund af pesticider i grundvandsovervågningen var i 2008 på ca. 40%, hvilket var en lille stigning i forhold til 2004-2007. Hyppigheden har dog været på samme niveau de seneste 4 år, hvilket har været lidt højere end de foregående år. Dette tilskrives, at der siden 2004 udelukkende har været undersøgt for pesticider i ungt grundvand (dannet efter ca. 1950).
Trods høje vandtemperaturer i hele 2008 var iltforholdene i de danske farvande forholdsvis gode som følge af, at der hyppigt var kraftig vind. Sigtdybden i 2007 og 2008 var de ringest målte i de åbne farvande siden 1989 trods reduktion i næringsstofbelastning og i næringsstofkoncentrationer. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på dette.
Dybdeudbredelsen af ålegræs indgår som indikator for miljøtilstanden i marine områder. Ålegræssets udbredelse har sammenhæng med vandets klarhed (sigtdybden). Det betyder, at der trods en væsentlig reduktion i udledningen af næringsstoffer til især fjorde og kystvande generelt ikke er sket en forøgelse i ålegræssets udbredelse som følge af den relativ ringe sigtdybde.
Med vandrammedirektivets datterdirektiv for prioriterede stoffer (Europa-Parlamentet, 2008) er der fastsat et miljøkvalitetskrav for kviksølv i biota. Dette kvalitetskrav var overskredet i 40% af de undersøgte prøver af muslinger og i ca. 90% af de undersøgte prøver af fisk. Indholdet var i alle prøver lavere end EU’s grænseværdi for kviksølv i fødevarer. Efter indførelsen af restriktioner mod brugen af tributyltin (TBT) i 2003 har der været en nedadgående tendens i koncentrationerne i muslinger. På trods af dette blev TBT ligesom de foregående år fundet i alle de undersøgte prøver af muslinger og udbredt i sediment. Kun i Nordsøen og Skagerrak blev der fundet koncentrationer svarende til ”generel god miljøtilstand”.
Overvågning af terrestriske naturtyper siden 2004 viser allerede nu en statistisk signifikant udvikling i nogle af indikatorerne på flere intensivt overvågede naturtyper. En række andre indikatorer viser tendenser. Her vil de kommende års overvågning vise, om tendenserne fortsætter.
Mest markant er naturtypernes vegetationssammensætning, hvor der ses signifikante ændringer i alle de intensivt overvågede naturtyper undtagen strandeng. Eksempelvis har der i klithede og på tør hede været en signifikant stigning i dækningen af hedelyng, som er en af de typiske plantearter i disse naturtyper. Stigningen i dækningen af hedelyng ses også på naturtypen våd hede, men der har samtidig været et signifikant fald i dækningen af klokkelyng, hvilket tyder på ændrede hydrologiske forhold og udtørring, som udgør en trussel for naturtypen.
Truslen fra invasive arter er øget markant i adskillige naturtyper gennem de seneste fem år. For eksempel er dækning med rynket rose og frekvensen af fyr øget i flere af klit- og hedetyperne, hvilket til dels skal ses i sammenhæng med en øget tilgroning på grund af manglende græsning/pleje. Udbredelsen af det invasive mos stjerne-bredribbe er høj og stigende i disse år.
NOVANA-overvågningen af luft viser, at atmosfærisk kvælstofdeposition har været faldende siden 1989. Dette har afspejlet sig i form af signifikante fald i kvælstofindholdet i lav på klithede og tør hede og i såvel lav som mos i grå/grøn klit, der netop får deres kvælstof fra luften. Der har ikke været tilsvarende udvikling i kvælstofindholdet i dværgbuskenes årsskud. Dette afspejler, at kvælstoftilgængeligheden i jorden for den højere vegetation fortsat er høj, hvilket tilskrives kvælstofpuljer fra ophobning fra tidligere år med større kvælstoftilførsler.
For seks af de overvågede arter er der med resultaterne fra 2008 tidsserier, som gør det muligt at sammenligne bestandsstørrelser og udbredelser, hvorfor der er valgt at beskrive tilstanden og udviklingen for disse arter i denne rapport.
Sammenfattende for de seks arter er, at der er tale om små, skrøbelige bestande. Udviklingen i bestanden for orkideen fruesko har været positiv. Derimod er bregnen enkelt månerude ikke blevet registreret på hidtil kendte lokaliteter. Sommerfuglen hedepletvinge er blevet fundet på det største antal lokaliteter i perioden, men det skyldes formentlig en større eftersøgningsindsats frem for en spredning af arten til nye lokaliteter. For billen eremit og planterne mygblomst og gul stenbræk kan der heller ikke drages entydige konklusioner om udviklingstendenser.
For de fleste arter vil overvågningen i 2008 sammen med overvågningen i 2004-2007 udgøre en baseline, som resultaterne af overvågningen i de kommende år kan sammenlignes med.
Hele rapporten
i PDF-format (10,6 MB)
