Søgaard, B., Pihl, S., Wind, P., Laursen, K., Clausen, P., Andersen, P.N., Bregnballe, T., Petersen, I.K. & Teilmann, J. 2010: Arter 2008. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 118 s. – Faglig rapport fra DMU nr. 766.
Med igangsættelse af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljø og NAtur (NOVANA) har Danmark fra 2004 fået en systematisk overvågning af naturtyper og arter omfattet af Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet.
Delprogrammet for overvågning af arter i NOVANA har det primære formål at overvåge de enkelte arters udbredelse og bestandsstørrelse for at tilvejebringe et fagligt grundlag for at vurdere de enkelte arters bevaringsstatus og styrke den faglige baggrund for eventuelle foranstaltninger, der vurderes at ville kunne forbedre den enkelte arts bevaringsstatus.
Overvågningen af arter er foreløbig fastlagt for perioden 2004-2009 og omfatter udvalgte plante- og dyrearter omfattet af Habitatdirektivet og fugle omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivet (ynglefugle og regelmæs-sigt tilbagevendende trækfugle) samt arter, hvor mere end 20% af den samlede bestand findes i Danmark (ansvarsarter). Resultaterne af overvågningen af arter i 2004-2008 vil - suppleret med de kommende års systematiske overvågning i NOVANA - bidrage til en vidensopbygning, som vil styrke det faglige grundlag for at sammenligne ændringer i arternes udbredelse og bestandsstørrelse. Dermed styrkes også det faglige grundlag for dels at vurdere arternes bevaringsstatus, dels for at fastsætte målsætninger for bevaringsstatus.
I kapitel 3 fremlægges resultaterne af overvågningen i 2008 af arter omfattet af Habitatdirektivets Bilag II og IV med en vurdering af udviklingen i arternes udbredelse og bestandsforhold. Miljøcentrenes overvågning har omfattet en dagsommerfugl (hedepletvinge), en bille (eremit), en spindler (Stellas mosskorpion) og fem karplanter (enkelt månerude, gul stenbræk, fruesko, mygblomst og vandranke). Danmarks Miljøundersøgelser har overvåget de to danske sælarter (spættet sæl og gråsæl).
Hedepletvinge blev registreret på det største antal lokaliteter i overvåg-ningsperioden, men det er formentlig udtryk for en større eftersøgningsindsats frem for en spredning af bestandene til nye lokaliteter. Eremit blev fundet på 10 lokaliteter, som siden 1990 har været kendt som levested for arten, hvilket i bedste fald kan tolkes som en stabilisering af bestanden igennem de sidste årtier. Stellas mosskorpion blev i 2008 fundet på to nye lokaliteter for arten, som reelt afspejler en øget eftersøgningsindsats, og artens udbredelse er endnu ikke afklaret. Enkelt månerude blev ikke genfundet på nogle af de kendte lokaliteter for arten, mens gul stenbræk blev fundet på syv lokaliteter , det højeste antal i perioden, men samlet med det laveste antal blomstrende skud i samme periode. Mygblomst blev fundet på 14 lokaliteter, herunder genfundet på en lokalitet, hvor den sidst blev registreret i 2001. Vandranke blev fundet på 13 lokaliteter inden for det kendte udbredelsesområde i Vestjylland ved Skjern Å og omkring Ringkøbing Fjord (se afsnit 3.6.).
Bestanden af spættet sæl i Danmark er omtrent seksdoblet fra 1976 til 2008, og der har overordnet været en positiv udvikling i Kattegat, Østersøen og Vadehavet, mens bestanden i Limfjorden faldt til det halve i 2000 uden nogen entydig forklaring. Bestanden af gråsæl har også udviklet sig positivt i de seneste årtier i Danmark, hvilket skønnes at være forårsaget af tilgang fra nabobestande snarere end reproduktion i danske farvande (se afsnit 3.6).
I kapitel 4 præsenteres dels miljøcentrenes overvågning af ynglefugle på Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I og dels Danmarks Miljøundersøgel-sers overvågning af trækkende og rastende vandfugle samt ynglebestan-den af skarv i 2008.
Overvågningen af ynglefugle omfattede i 2008 rørdrum, hedehøg, plettet rørvagtel, engsnarre, hvidbrystet præstekrave, sandterne, sortterne, markpiber og skarv. Sandterne og markpiber synes at være forsvundet som danske ynglefugle. Hedehøg hvidbrystet præstekrave og sortterne udviste stabile antal i forhold til de foregående år, om end på et meget lavt niveau. Skarv synes i tilbagegang efter en årrække med stigning, mens det ikke er muligt at vurdere plettet rørvagtel og engsnarre på baggrund af resultaterne fra 2008 (se afsnit 4.6).
Overvågningen af trækfugle bestod i 2008 af internationalt koordinerede vandfugletællinger i januar, marts, maj og september samt nationale tællinger i maj og oktober. Den landsdækkende midvintertælling i januar 2008 er under bearbejdning, men de foreløbige resultater viser, at for de fleste arter var antal og udbredelse på niveau med resultaterne fra den forrige tælling i 2004. De øvrige tællinger viste stabile eller stigende bestande for de fleste af de overvågede vandfuglearter (se afsnit 4.6).
I kapitel 5 præsenteres udviklingen i Vadehavet for 34 vandfuglearter, der er undersøgt over en 20-årig periode. Af disse er 13 arter steget signifikant, ni er stabile og otte arter er faldet signifikant, mens tre arters antal har fluktueret. For seks udvalgte arter (gravand, hjejle, almindelig ryle, strandhjejle, islandsk ryle og sandløber), som alle står på udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 57, Vadehavet, præsenteres de årlige forekomster, udvikling i antal gennem perioden samt fordeling i Vadehavet ved en flyvetælling foretaget i oktober 2008.
Hele rapporten i PDF-format (11,7 MB)
