Aarhus Universitets segl

nr. 763: Søer 2008. NOVANA.

Jørgensen, T.B., Bjerring, R., Landkildehus, F., Søndergaard, M., Sortkjær, L. & Clausen, J. 2010: Søer 2008. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 46 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 763.

Sammenfatning

I 2008 blev 19 større søer undersøgt intensivt og ca. 70 søer mere ekstensivt. De ekstensivt undersøgte søer er opdelt i tre størrelsesklasser (ekstensiv 1 søer >5 ha; ekstensiv 2 søer 0,1-5 ha og ekstensiv 3 søer 0,01-0,1 ha), og inden for hver af disse klasser er søerne tilfældigt udvalgte (tabel 1.1). Søerne spænder fra helt rene til stærkt forurenede som følge af eksisterende eller tidligere tiders spildevandsudledninger. Alle intensivt overvågede søer er ferskvandssøer, mens der blandt de ekstensive søer også indgår brakvandssøer i programmet. I denne rapport indgår data fra 19 intensive søer, 200 ekstensiv 1, 265 ekstensiv 2 og 281 ekstensiv 3 søer.

Miljøcentrene forestår den standardiserede prøveindsamling. Alle indsamlede data indberettes til Danmarks Miljøundersøgelser, som udarbejder årlige statusrapporter om den generelle tilstand og udviklingen. Dette års rapport omfatter resultater for udviklings-tendenser i perioden fra 1989 til 2008 i 19 intensivt undersøgte søer samt en kortere status for miljøtilstanden i 2008 i de mange ekstensivt undersøgte søer.

Fosforkoncentrationen i de intensivt overvågede søer var i 2008 43 % (sommergennemsnit) og 25 % (sommermedian) lavere end niveauet for de første 10 år af overvågningsperioden (1989-1998), mens medianen i 2008 var uændret sammenlignet med sidste del af overvågningsperioden (1999-2007). Det mest markante fald er således sket i den første del af overvågningsperioden og i de mest belastede søer. Ud af de 19 intensive søer har der været et signifikant fald i fosforkoncentrationen i sommerperioden i 11 af søerne (tabel 1.2).

Ligeledes for kvælstofniveauet har der været et fald i de intensivt målte søer siden 1989. Sommergennemsnittet og medianen i 2008 var hhv. 37 % og 39% lavere end gennemsnittet for perioden 1989-1998, mens faldet var mere begrænset sammenlignet med sidste del af overvågningsperioden (1999-2007) hhv. 19 % og 21 %. På enkeltsø-niveau har 13 af de 19 søer oplevet en signifikant reduktion i indholdet af totalkvælstof siden 1989.

Der er sket en reduktion i indholdet af klorofyl i de intensivt overvågede søer med de største klorofylkoncentrationer. Derfor er sommergennemsnittet for de 19 søer reduceret fra et niveau på ca. 70 µg klorofyl/l i 1990’erne til 48 µg klorofyl/l i 2008.

Det reducerede klorofylniveau i de mest belastede søer har resulteret i en forbedring af sigtdybden i denne søgruppe (figur 1.1). Blandt de 19 intensive søer er der 12 søer, som har fået en signifikant forbedret sommersigtdybde siden 1989 (tabel 1.2).

Samlet set er miljøtilstanden forbedret i de intensivt overvågede søer fra 1989 til 2008. Ændringerne er hovedsageligt sket i første halvdel af overvågningsperioden. Forbedringer i miljøtilstanden er registreret især for de vandkemiske parametre (bl.a. fosforkoncentration), men også for sigtdybde og dermed søernes klarhed.

De tilfældigt udvalgte ekstensivt undersøgte søer afviger ikke blot størrelsesmæssigt fra de intensivt undersøgte søer, (som ikke blev tilfældigt udvalgt), men også i forhold til eutrofieringstilstand. Eksempelvis er de intensive søer generelt mindre næringsrige end ekstensiv 1, 2 og 3 søerne. Det betyder, at det er væsentligt at inddrage de ekstensive søer, når der skal gives en generel vurdering af tilstanden i danske søer. På grund af flere næringsstoffer i de mindre og ekstensivt undersøgte søer er sigtdybden også generelt ringere i disse.

I tabel 1.1 er det angivet, at klorofylkoncentrationen i de små ekstensiv 3 søer generelt er mindre end i de større søer. Forholdet mellem klorofyl, sigtdybde og næringsstoffer er ikke det samme i små vandhuller som i større søer. Dette skyldes blandt andet, at der ofte ikke er fisk i de små vandhuller. Derfor kan klorofylkoncentrationen i ekstensiv 3 søerne ikke umiddelbart sammenlignes med koncentrationen af klorofyl i de større søer.

 

Hele rapporten i PDF-format (2,42 MB)