Hjorth, M. & Josefson, A.B. (red.) 2010: Marine områder 2008. NOVANA. Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 136 s. - Faglig rapport fra DMU nr. 760.
I lighed med 2006 og 2007 må det konkluderes, at miljøtilstanden i 2008 i form af tilstanden af alger, bunddyr og andre vigtige parametre ikke er forbedret. De lavere koncentrationer af næringsstoffer i vores farvande som er nået via de betragtelige reduktioner i udledning af næringsstoffer til hav- og kystområderne igennem de foregående år, har ikke ført til en forventet bedring. Temperaturen i luft og hav var i 2008 gennemgående over normalen i alle måneder uden nogle ekstremt varme måneder, og dermed blev året samlet set blandt de 3 hidtil varmeste registreret. Temperaturen i de danske farvande er steget mere end 1º C i løbet af de sidste 40 år. Der var ingen forbedringer i iltforholdene, sandsynligvis på grund af temperaturforhøjelsen af havvandet omkring Danmark, som medfører øget iltforbrug og mindre indhold af ilt i vandet. Den landsdækkende status for havmiljøet i 2008 kan sammenfattes i nedenstående hovedpunkter.
· Temperaturerne var konsekvent højere end normalen i alle måneder, men ved årets slutning var havtemperaturen relativt lav i forhold til de senere år, kun 0-0,5º C over normalen.
· Havtemperaturen er som årsmiddel steget mere end 1º C i løbet af de sidste 40 år.
Næringsstoftilførsler og koncentrationer
· Ferskvandsafstrømningen har varieret betydeligt fra år til år og var i 2008 nær gennemsnittet for perioden 1990-2007.
· Korrigeret for variationer i ferskvandsafstrømningen er kvælstofudledningen for hele Danmark faldet 47% og fosforudledningen 69% fra 1990 til 2008.
· Reduktionen i fosforudledningen, der primært skyldes forbedret spildevandsrensning (VMP I), er især sket frem til sidste halvdel af 1990’erne og har ført til faldende og senest stagnerende fosforkoncentrationer i det marine miljø.
· Reduktionen i kvælstofudledningen forklares primært af en reduceret udledning af kvælstof fra dyrkede arealer (VMP I og II) og af forbedret rensning af spildevandet. Reduktionen har ledt til faldende tendenser i kvælstofkoncentrationen i marine områder siden 2002.
· Året 2008 var generelt et normalt år for næringsstofkoncentrationerne, men i sommerperioden blev de hidtil laveste kvælstofkoncentrationer observeret.
· Der var klare indikationer af indtrængende vandmasser med højt næringsstofindhold fra Den jyske Kyststrøm i forårsmånederne i Kattegat og Storebælt.
· Uorganisk fosfor- og siliciumkoncentrationer er steget i bundvandet i de indre danske farvande.
· Den modellerede transport af ferskvand fra Østersøen ud igennem de indre danske farvande ligger 47% over den klimatologiske værdi og var den højeste i den modellerede periode 2004-2008.
· De modellerede fosfor- og kvælstoftransporter ud igennem de indre danske farvande ligger i modsætning til ferskvandstransporten tæt på middelværdierne for perioden 2004-2008.
· Sigtdybden i de åbne farvande i 2008 var det laveste årsgennemsnit siden indførelsen af vandmiljøplanerne. Samtidigt var den gennemsnitlige klorofylkoncentration i fjordene på 3 µg l-1, som er det hidtil laveste målte niveau, mens den samlede primærproduktionen lå på normalt niveau både for de åbne farvande og i fjordene.
· Det er usædvanligt, at der specielt i fjordene er meget lav sigtdybde samtidigt med lave klorofylkoncentrationer. Sigtdybden må derfor i højere grad end tidligere være påvirket af andet end de autotrofe organismer med klorofyl som fx resuspenderet materiale fra bunden. Overvågningen inkluderer ikke målinger, der kan belyse dette.
· Biomassen af kiselalger var i 2008 på niveau med 2007 og i de åbne farvande svarende til langtidsgennemsnittet for 1989-2008, mens den i fjordene var en smule lavere end gennemsnittet for 1989-2008.
· Potentielt toksiske alger blev kun registreret få gange i høje koncentrationer.
· I Limfjorden forekom dinoflagellaten Alexandrium psudogonyaulax for første gang og i koncentrationer helt op til 18.000 celler l-1.
· Iltsvindet i de indre danske farvande begyndte generelt senere på året i 2008 end i de foregående år, men var af lidt kortere varighed og mindre udbredte end i perioden 2003-2006, bl.a. pga. jævnlige hændelser med kraftig vind.
· Arealet berørt af kraftigt iltsvind var i 2008 større end i 2007.
· Særligt berørte områder i 2008 var det Sydfynske Øhav, sydlige Lillebælt, Aabenraa Fjord og Flensborg Fjord, hvor der optrådte vedvarende kritisk lave iltkoncentrationer i 3 måneder og forekomst af giftig svovlbrinte i bundvandet.
· Iltsvindsgrænsen i Bornholmsdybet var placeret højere oppe i vandsøjlen (i 55 m’s dybde) end ved nogen anden måling de seneste 5 år.
· Gennem perioden 1989-2008 rykkede ålegræssets dybdegrænse ind på lavere vand i inderfjordene, og ålegræsset dækkede generelt en mindre del af fjordbunden på lavt vand (1-4 m) og på lavt vand i de åbne områder.
· Den samlede algedækning på dybere dele af udvalgte stenrev i de åbne dele af Kattegat var signifikant ringere end gennemsnittet for perioden 1994-2001, hvilket også er i overensstemmelse med de meget lave sigtdybder, der er registreret for de åbne indre farvande.
· Nedgræsning af tangskoven forårsaget af søpindsvin er fortsat et problem på mange rev i Bælthavet, og det er muligvis også ved at gøre sig gældende på dele af Store Middelgrund i Kattegat.
· Der er en fortsat forringelse af diversitet i bundfaunaen i de åbne havområder, som har stået på siden midten af 1990’erne. Nye regionale data fra 2005-2008 viser, at forringelsen også er et generelt fænomen i de indre danske farvande.
· Det er overvejende sandsynligt, at der er en fælles årsag til denne entydige udvikling i biodiversiteten i de danske farvande. Den er imidlertid endnu ukendt. Mulige årsager til forringelsen kan være en generelt lavere fødetilgang, men iltsvind kan ikke forklare tilbagegangen, idet iltsvindstolerante arter ikke er blevet mere dominerende.
· De dominerende arter af dykænder i de indre danske farvande i 2008 var ederfugl, sortand og troldand.
· Havlit blev primært registreret på Rønne Banke.
· Rødstrubet lom er den mest almindelige lom og de fleste blev registreret i Kattegat og i særdeleshed i farvandet imellem Læsø og Anholt samt Ålborg Bugt.
· Ederfugl er talrig i danske farvande hele året rundt, men flest om vinteren i de vestlige dele af de indre danske farvande. Ederfugl fortsætter øjensynlig tilbagegangen, som har været konstateret siden 2000.
· Alke og lomvier blev primært registreret i Kattegat, nord for Sjælland og nordpå i de dybe dele af farvandet. Desuden var der en koncentration i den sydlige del af den danske Nordsø.
· Overvågningen af marine pattedyr i danske farvande er fokuseret på spættet sæl, gråsæl og marsvin.
· Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark, som har udviklet sig fra ca. 2.000 dyr i 1976 til 13.300 dyr i 2008 på baggrund af jagtfredningen i 1977 samt oprettelsen af en række sælreservater med adgangsforbud. Der er observeret faldende vækstrater, som kan skyldes, at spættet sæl er ved at nå bærekapaciteten i Danmark.
· I februar og marts 2008 blev der talt henholdsvis 76 og 65 gråsæler i Kattegat og på Rødsand. Ved Christiansø ved Bornholm blev der i 2008 dagligt set op til otte gråsæler på samme tid i april-maj. Gråsælen yngler igen regelmæssigt i Danmark efter ca. hundrede års pause.
· Marsvin i de danske farvande er blevet optalt i juli 1994 og juli 2005. Der er observeret en alarmerende tilbagegang på næsten 40% på grund af flere faktorer blandt andet bifangst.
· Hvidnæser, øresvin og vågehval er regelmæssige gæster i danske farvande, men viden om bestandsstørrelser og udvikling er meget begrænset.
· Kontaminering med metaller fandtes i 20-40% af sedimentprøverne i 2008, som lå over baggrundsniveau efter OSPARs vurderingskriterier med hensyn til As, Ni, Zn, Pb, Cu og Cr.
· Kontaminering med tungmetaller bestod af Cd og Hg, som var over baggrundsniveauet i 70% af sedimentprøverne og specielt i de indre danske farvande fandtes forhøjede niveauer.
· Kontaminering med Hg fandtes i næsten alle fiskeprøver (85-95%) og 40% af muslingeprøverne overholdt ikke EU’s miljøkvalitetskriterium for Hg, som trådte i kraft ved årsskiftet 2008-2009, men værdierne oversteg ikke EU’s fødevarekriterium.
· Kontaminering af kobber i muslinger betyder, at flere områder vurderes som markant forurenede jf. internationale vurderingskriterier og i Karrebæk Fjord overskrides EU’s fødevarekrav for bly i sandmuslinger.
· Næst efter metaller udgør kontaminering med TBT og PAH stadig de største problemer i de danske farvande.
· TBT er stadig allestedsnærværende i koncentrationer, der forårsager imposex og intersex i havsnegle i stort set alle områder af de danske farvande. Baseret på OSPARs miljøkriterier, kan en generel god miljøtilstand kun opnås i Nordsøen og Skagerrak. I de indre danske farvande er niveauerne generelt ikke tilfredsstillende og decideret dårlige omkring visse forurenede havne og marinaer. Der ses faldende tendenser, som tyder på, at miljøtilstanden i denne henseende vil forbedres endnu mere i de kommende år.
· Visse PAH’er overskred ERL- og EAC-værdier i 22-30% af sedimentprøverne i 2008 og i 10% af alle muslingeprøver.
· Den bromerede flammehæmmer BDE-47 blev påvist i alle muslinger, og i op til 50% af sedimentprøverne, men var i alle tilfælde tæt på eller under 10 gange detektionsgrænsen.
· Der fandtes dioxiner i næsten alle prøver i meget lave mængder, som ikke forventes at påvirke miljøet.
· Muslinger var påvirket af biologiske effekter fra miljøfarlige stoffer i ca. halvdelen af de undersøgte kystnære områder, hvor også ålekvabber og deres yngel var hårdest ramt. Der er tegn på, at hormonforstyrrelser er udbredt i ålekvabber i de danske farvande, men det er uvist hvilke stoffer, der kan være årsag til dem.
Hele rapporten i pdf-format (9,2 MB)
