Dahl, K., Stenberg, C., Lundsteen, S., Støttrup, J., Dolmer, P., & Tendal, O.S. 2009: Ecology of Læsø Trindel - A reef impacted by extraction of boulders. National Environmental Research
Institute, Aarhus University. 48 pp. - NERI Technical Report No. 757.
’Blue Reef’-projektets formål er at genoprette naturkvaliteten på stenrevet Læsø Trindel. Revet er en del af Natura 2000-området Læsø Trindel og Tønneberg Banke. Denne rapport beskriver resultaterne af den biologiske basisundersøgelse, der er gennemført i området for at dokumentere de biologiske strukturer på revet.
Undersøgelsen viste, at der var en relativ høj biologisk diversitet på Læsø Trindel. I alt blev der registreret 221 forskellige arter på revet. Biomassen af fasthæftede alger var derimod lille i forhold til det, der kunne forventes på et rev bestående at store stabile sten. Algebiomassen bestod hovedsalig af mindre (unge) flerårige planter eller hurtigtvoksende planter, såkaldte opportunister. De enkelte større sten, der var på revet, var derimod bevokset med typiske flerårige alger med væsentlig større biomasser.
Bundfaunabiomassen var generelt lille og bestod primært af mosdyr, der sad fasthæftet til algeplanterne. Nyligt bundslåede blåmuslinger var hyppige, men udgjorde en lille del af biomasserne i juni. Større blåmuslinger blev slet ikke observeret i prøverne. Biomassen af bunddyr korrelerede med biomassen af makroalger i de indsamlede prøver, således at der var flere dyr til stede, når der var større og tættere algedækning.
Fiskefaunaen var domineret af arter fra læbefiskfamilien, hvorimod kommercielle arter som torsk var fåtallige. Det samme var gældende for hummere, som kun blev truffet i tejner uden for den del af revområdet, hvor genopretningen skal finde sted. Mærkning med akustiske mærker viste, at juvenile torsk i sommermånederne havde en tydelig døgnrytme – søgte ind på revet før solnedgang og opholdte sig på revet til solopgang. Dette indikerer, at revet er et vigtigt habitat for juvenile torsk.
Fødeundersøgelser viste, at blåmuslinger og tanglopper udgjorde en betydelig del af kosten for havkarusser (Ctenolabrus rupestris) i efteråret. Torsk spiste også mange tanglopper, men havde generelt et større indslag af forskellige fødeemner i maven. Dette tyder på, at torsken er mere opportunistisk i sit fødevalg.
Undersøgelsen indikerede, at naturgenopretningen af revet kan føre til en øgning af revets tangskov og dens tilhørende fauna. En sådan forbedring af de biologiske forhold vil også betyde bedre livsbetingelser for fisk og skaldyr generelt, men også for områdets egnethed som opvækstområde for kommercielt vigtige arter.
Undersøgelsen er udført med støtte fra det Europæiske Fællesskabs finansielle instrument ’Life’.
Hele rapporten i pdf format (3,91 MB).
